Udsatte børn og unge taber på skjulte reformer
Bodil Otto, næstformand, HK/Kommunal Henning Breinholt, formand, Dansk Socialrådgiverforening Benny Andersen, næstformand, Socialpædagogernes Landsforbund (Modtaget d. 21.11.2005)
Den socialfaglige branche advarer mod en skjult socialreform i kommunalreformen.
Spørg din borgmester, hvor meget han eller hun har tænkt sig at spare på socialt sårbare børn og unge. Du vil sandsynligvis få det svar, at det er der ingen planer om. Ikke desto mindre er det på dette punkt lykkedes politikerne at ændre politik – uden at ændre loven og uden at sige det højt.
I en række år steg udgifterne til udsatte børn og unge – især anbringelser uden for hjemmet og særlig støtte til handicappede og børn, unge og familier med sociale problemer. Det ændrede sig pludseligt i 2003. Siden er udgifterne faldet år for år – med henholdsvis 0,5 procent, 0,3 procent og 1,1 procent. Det viser en opgørelse fra Den Socialfaglige Branche i Det Kommunale Kartel.
Ikke fordi færre børn og familier får hjælp. Heller ikke fordi Servicelovens bestemmelser er ændret. Tværtimod har Folketinget i flere år lagt op til forbedringer og udvidelser af indsatsen. Alligevel falder udgifterne, og det skyldes en ændring, som formelt set slet ikke har noget at gøre med hjælpen til børn og unge. Vi taler om indførelsen af de såkaldte grundtakster i 2002.
Formelt var det blot en justering, så fordelingen af opgaver og udgifter mellem amter og kommuner blev mere klar. Der blev hverken flere eller færre penge i systemet. Alligevel har kommunernes adfærd ændret sig markant, fordi de nu får færre penge som direkte refusion og flere som bloktilskud.
Nu står vi så i en lignende situation med Kommunalreformen. Den indeholder mange dybtgående strukturelle og finansielle ændringer på det sociale område. Så mange, at man kan tale om en socialreform gemt i kommunalreformen.
Hovedændringen er igen et nyt finansieringssystem. Kommunerne skal nu bære en række sociale udgifter alene, herunder børnesagerne. De penge, amterne før betalte, får kommunerne fremover via bloktilskuddet. Igen er der hverken flere eller færre penge i systemet. Men vi frygter, at vi får en socialreform gemt i kommunalreformen.
Siden grundtaksten blev indført, er kommunernes udgifter til udsatte børn og unge og deres familier faldet. Der anbringes færre børn uden for hjemmet og færre familier får de mest omfattende (og ofte dyreste) former for hjælp. For eksempel er døgnophold for barn og forældre sammen faldet med 38 procent siden 2001.
Måske er billige løsninger i nogle tilfælde lige så gode som dyre. Men vi frygter, at omstillingen i nogle tilfælde har medført, at sårbare borgere får mindre hjælp. Grundtaksterne har sat børneområdet på slankekur.
Vi frygter, at Kommunalreformen fører til forringelse af hjælpen til udsatte børn og unge – selvom det formelt slet ikke er på dagsordenen.
Skattestoppet lægger en stram økonomi omkring vidtrækkende socialpolitiske ændringer. Nedskæringerne over for udsatte børn og unge er i fuld gang. Vi opfordrer byrådskandidaterne til at melde klart ud: Hvor meget mere har I tænkt jer at spare?
Dette indlæg har været bragt i flere regionale aviser i november 2005.