Den anden verden – inde hos naboen
To timers rundtur med Naser Khader i kulturforskelle og -misforståelser.
Større forståelse giver færre misforståelser. Så meget turde være klart efter den to en halv time lange tour de force rundt i kulturforskelle, der blev deltagerne til del på landsmødet 2005 i SL’s faglige netværk Udstødte og marginaliserede medborgere.
Guiden på turen hed Naser Khader. Og rejsen gik via hans egne erfaringer fra familie- og arbejdslivet og en række eksempler på hverdagens oplagte misforståelser til mere overordnede betragtninger om de motiver, vi går og tillægger hinanden. Misforståelser, der ikke mindst kommer til udtryk i mødet mellem det danske sociale system og muslimske brugere.
Den radikale politiker tog udgangspunkt i sit arbejde som tolk, i sin familie og personlige oplevelser og i sin bog ”Ære og skam”, som fortæller om, hvorfor folk fra Mellemøsten indimellem lader deres reaktioner være bestemt af ære og skams uskrevne regler.
Reaktioner, som kan føre til store forståelsesproblemer for eksempel i mødet mellem en socialpædagog på en hjemløseinstitution og en muslimsk bruger.
Men også mønstre, der er i opbrud:
- Danmarks største kulturkamp er ikke Anders Foghs kulturkamp. Nej, det er den kamo, der foregår i indvandrernes hjem hver dag mellem de unge og de gamle, mente han.
Forskelle og fleksibilitet
Naser Khader understregede forskelligheden i den muslimske befolkningsgruppe: Der er 75 retninger inden for islam, og der er alle repræsenterede i Danmark, og der er ofte meget store forskelle på livsopfattelsen retningerne imellem.
- Det er også derfor, jeg gør, hvad jeg kan for at forvirre folk om islam, sagde han med et skævt smil.
- Danskerne tror for eksempel, at alle muslimer går i moské. Der er 75 moskéer i Danmark, men kun 10.000 kommer regelmæssigt i dem. Det er derfor jeg synes, man tillægger imamerne alt for stor betydning, sagde Naser Khader.
Og han skosede forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen for at han i sin tid gjorde det til et problem, at muslimer skulle bede i arbejdstiden.
- Det er højest én af gangene, der ligger i arbejdstiden, og reglerne for, hvor dan man beder er endda så fleksible, at det for de allerfleste slet ikke er nødvendigt. Og det viste en undersøgelse fra Dansk Industri da også. Og skulle det endelig være, så tager det ikke længere tid at bede end at ryge en smøg, sagde Khader.
Indsigt og ekstraskat
Men den slags misforståelser og generaliseringer og uvidenhed florerer, konstaterede han.
- Derfor er det også afgørende med en grundlæggende indsigt, før man handler, og indsigten udspringer ofte af, at man lige gør en ekstra indsats, når man møder et menneske med en anden baggrund. Og det er ikke mindst vigtigt, når det andet menneske er i en udsat situation, sagde Khader og betonede, at indsigt jo ikke er det samme som accept af den ene eller anden opførsel.
- Men indsigt kan man også få ved at være eksplicit – ved at sige, hvordan ting og handlinger opfattes. Og derefter kan man så markere, hvordan ’vi gør her’, sagde han.
Khader fortalte til salens moro om, dengang hans mor fik en ekstraskatteregning. Hun taler ikke så godt dansk og bad ham om at ringe op til skattevæsenet og lige høre, om det kunne passe.
- Men jeg nåede kun lige at præsentere mig, før sagsbehandleren nærmest råbte ned i røret, at nu måtte vi sgu stoppe. Det viste sig, at min mor havde bedt flere familiemedlemmer om at ringe. Sådan gør man i Syrien. Der skal man trække og hive ting ud af myndighederne, så man tager ikke et nej for et nej. Man spørger ti gange – ikke for at være irriterende, men for at få det, man har ret til, sagde Khader.
Ære og skam
I forbindelse med ære og skam-begrebet lagde han vægt på, at det ikke er et fænomen, der er specielt knyttet til islam.
Den optræder i stammesamfund, hvor familie og slægten er det altafgørende sociale netværk, og at det ofte spiller en større rolle end det religiøse. Og (selv)beskyttelsen af familiens og egen ære står ofte over en erkendelse af f.eks. et socialt problem.
- Det handler om fornægtelse: Så længe dårligdommen er skjult, er skammen ikke indtrådt. Og derfor er det tilladt at lyve. Gud er størst, men familien kommer først, siger man. Og derfor bliver man som barn i skam-kulturen ofte straffet for at sige sandheden, hvis den fører til skam, fortalte Khader, der gav et bud på en inddeling af ære/skam-begreberne:
Det vigtigste at beskytte er pigernes seksualitet. Krænkelsen af deres ære er det værste, der overgå en familie. Det næstværste, der kan kaste skam over familien, er drengenes kriminalitet, og derefter kommer ansigtstabet – indrømmelsen af svaghed eller brist i familien eller fortiden.
Som eksempel på hvor langt denne selvbeskyttelse kan gå, nævnte han to mænd, der mødtes i toget mod København. De fortæller hver især, at de skal nogle ærinder og på besøg og så videre.
- Da toget kommer til Hovedbanegården, siger de farvel og går hver sin vej. Men en halv time senere mødes de i venteværelset på Rehabiliteringscentret for Torturofre. Og ingen af dem vidste, at den anden også gik der.
Manglen på autoritet
Khader bemærkede også, at en hyppig kilde til misforståelse, er den store forskel i autoritetsopfattelse.
- Intentionerne om medinddragelse og medindflydelse bliver af mange med muslimsk baggrund oplevet som usikkerhed og manglende professionalisme hos det sundheds- og socialfaglige personale, sagde Khader.
- Hvis en læge læner sig frem over skrivebordet og siger: ’Synes du ikke, vi skal se tiden an’, ja, så bliver det opfattet som svaghed. Det er da en dårlig læge, der skal spørge mig til råds, tænker man. Og det samme kan gælde for en sagsbehandler eller en anden socialarbejder, mente han.
Det er derfor vigtigt, når man arbejde med muslimske brugere at vide, hvor man kan træde dem så meget på æresfølelsen, at de lukker af, sagde han.
- Det betyder ikke, at man skal bøje sig meget langt for at gøre tingene på en anden måde. Men det er vigtigt at kende til den fornægtelse af problemerne, der følger af ære/skam-traditionen. Vigtigt at vide, at der er en hverdagsopfattelse af tingene neden under den officielle version, man fortæller udadtil. At så længe omgivelserne ikke ved så meget, så er det måske hjælp at hente i familien, sagde Naser Khader.
- Og det bedste, man kan gøre, det er ganske enkelt at spørge,