Socialminister ind i Daniel-sagen
I maj måned henvendte en gruppe af forældre til Daniels tidligere klassekammerater på Rudolf Steinerskolen i Skanderborg sig til socialminister Eva Kjer Hansen (V).
I henvendelsen gjorde gruppen opmærksom på forløbet omkring Lunderskov Kommunes fjernelse af Daniel med 20 timers varsel. I sidste uge modtog en af forældrene, Holger Dalgaard, et svar fra ministeren.
I det står der blandt andet: ”Det fremgår af ’Vejledning om særlig støtte til børn og unge’, at når kommunen træffer afgørelser om støtte til børn og unge efter servicelovens bestemmelser, skal der lægges afgørende vægt på, at støtten gives ud fra barnets eller den unges bedste. Der skal især lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt samt kontinuitet i opvæksten. Hvis man vælger at ændre anbringelsesstedet, skal det være med baggrund i, hvad der er bedst for barnet og dets fortsatte udvikling. Kommunen skal dermed foretage en afvejning mellem hensynet til barnets fortsatte udvikling og sikkerhed og et fornuftigt overgangsforløb ved flytning til anden plejefamilie eller opholdssted.
Der kan i sjældne tilfælde være acceptable argumenter for, at en akut flytning kan blive aktuel, fordi det vurderes, at det er bedst for barnet at blive flyttet meget hurtigt. Det skal dog altid overvejes, om det er muligt at tage afsked med de øvrige børn og personalet på anbringelsesstedet eller andre steder, hvor barnet har sin vante gang, også af hensyn til de tilbageværende børn på stedet. I langt de fleste tilfælde vil der være en mulighed enten med det samme eller ved efterfølgende besøg på skolen eller anbringelsesstedet. Det bør således være en klar undtagelse, at en kommune flytter et barn med få dages varsel, da det kan give et barn mærker for livet.”
Om svaret siger Holger Dalgaard: – Det er et svar, som rejser flere spørgsmål, end det giver svar. Ordlyden tager udgangspunkt i formuleringer fra lovgrundlaget, men forholder sig ikke til, hvorvidt dette lovgrundlag er overtrådt i Daniels tilfælde. For mig at se efterlader det helt til os at vurdere, om vi mener, at ordlyden er overholdt eller ej i tilfældet Daniel. Og det bringer os lige nøjagtigt – ingen vegne.
kab