Behandleren i baggrunden
I Holstebro har man gennem tre år arbejdet med hjælp til familier ved at sætte dem sammen i grupper. Børn og forældre hjælper hinanden, og familiekonsulenterne træder i baggrunden
– Vores erfaring er, at det forældrene giver hinanden, er det, der rykker. Mere end hvis det er os, der for eksempel siger, at det ikke er i orden at slå børn, sagde Mette Havskov Jensen, der er familiekonsulent på Børne- og familiecentret Spiren i Holstebro. Hun og en anden familiekonsulent Lene Sittrup var mødt op for, på en workshop på januarkonferencen på dagbehandlingsområdet, at fortælle om de familiekurser, de er med til at stå for på Spiren. Fælles for konferencens workshops var, at de alle var eksempler på nye og anderledes metoder, indsatser eller organiseringer i forhold til børn, unge og familier.
Målet med familiekurserne, hvor omkring seks familier sættes sammen i en gruppe, er at familierne lærer nye måder at være sammen på, så hverdagen bliver lettere og mere positiv. Minimum tre måneder varer et behandlingsforløb, som består af en vekslen mellem familieøvelser, samtaler og oplevelser. Tre dage om ugen er forældrene af sted på kursus, to af dagene er deres børn med.
– At arbejde med grupper af familier fremmer fællesskabsfølelsen for deltagerne og giver nye perspektiver på de vanskeligheder, man sidder i, sagde Lene Sittrup.
Familier, der henvises til Spiren, har typisk alvorlige vanskeligheder for eksempel med psykosociale symptomer, skævheder i familiehierarkiet eller følger af misbrug. De henvises af socialrådgiveren eller henvender sig selv, og så tager Spirens medarbejdere en samtale med familien, besøger den og mødes med familiens netværk for at høre, hvilke ønsker de har for familien. Derefter starter kursusforløbet i grupperne.
– Min intention er at støtte forældrene i at få en god kontakt med børnene. Derfor er det heller ikke mig, der tager børnene op på skødet og får en tæt kontakt, for det er relationen mellem forældre og barn, der skal udvikles, sagde Lene Sittrup. En af de aktiviteter der kan foregå i gruppen er for eksempel at lade en far bygge hule med sit barn og udelukkende gå med på barnets idéer.
– En del af den øvelse kan også være, at en anden familie bliver sat til at observere, hvad der sker. For der er utrolig mange ressourcer at trække på i sådan en gruppe, sagde Lene Sittrup.
– Derfor skal vi også holde os tilbage, og det kan være lidt af en udfordring. Man skal lære, at man ikke altid selv skal stille det bedste spørgsmål.
Feedback fra gruppen
– Hvis en deltager har en lav selvfølelse og ikke tror, hun kan noget som forældre, så får vedkommende mulighed for at få en oplevelse af, at man faktisk kan bidrage med noget, når man giver andre feedback og støtte, fortsatte hun og kom med følgende eksempel på, hvordan feedback kan bruges:
En mor kommer ind på Spiren i et 20 grader varmt rum med en dreng, der er iklædt overtøj og handsker, og som ikke vil have tøjet af. Moren siger ikke noget til ham, for hun mener ikke, at hun kan få ham til at tage overtøjet af.
– Vi spørger så gruppen, om de tror, hun er i stand til at få drengen til at tage det af, og de giver hende opbakning og tror på, at det kan lade sig gøre. Og i løbet af to minutter har drengen fået tøjet af. På den måde kan det være med til at bryde fast-låste mønstre, fortalte Lene Sittrup.
Oplevelsen af at være en del af en gruppe er væsentlig for deltagerne.
– De bliver medfortællere af nye historier, forklarede Lene Sittrup.
– For eksempel kan en fra gruppe sige til en anden, at „dengang du kom herind første gang, kravlede Emilie altid rundt under bordet, men nu sidder hun der, og der er sket rigtig meget siden“.
Også børnene kan give feedback i gruppen. For eksempel kan et barn, der har prøvet at blive slået, fortælle, hvor ked af det vedkommende bliver, når det sker. Og det kan have en virkning på de andre forældre.
Guider forældrene til omsorg
I en del af behandlingsforløbet bliver der arbejdet med en kropslig indfaldsvinkel. Lene Sittrup fortalte, at formålet er at flytte opmærksomheden fra hovedet til kroppen, og dermed få en bedre fornemmelse af sin egen krop.
– Man kan også bruge det til at skabe en tæt kontakt mellem forældre og børn. En dag skulle alle børnene ligge på bordet, og opgaven for forældrene var at gøre det rigtig rart for børnene med puder og tæpper. Vi guidede forældrene til at give omsorg og få kontakt med børnene uden at bruge ord, sagde Lene Sittrup og kom med et eksempel:
– Der var en mor, der var alkoholiker, som det lige pludselig gik op for, da hun stod og rørte ved datteren, at pigen kun var seks år gammel. At hun ikke var så stor, i forhold til alt det hun skulle klare derhjemme.
En vigtig del af familiekonsulenternes arbejde er anerkendelse.
– Hvis man ikke kan anerkende handlingen, så kan man anerkende den intention, der ligger bag, fastslog Mette Havskov Jensen.
For eksempel kan det være, at en mor slår sine børn, fordi hun vil have at de skal være søde og rare, når de er ude blandt andre. Og dén intention kan man jo godt anerkende. Derfor prøver vi at se på det, der ligger bag. Der er altid et eller andet, man kan anerkende, sagde hun.
Og Lene Sittrup supplerede: – Hvis vi som behandlere mister håbet om at skabe en forandring, så kan man ligeså godt slutte samarbejdet.