Videoovervågning - nej tak
Af Mogens Seider, forstander, Vestervænget (Modtaget 24.5.2006)
En leders kommentar til Erik Lehms’ forslag om videoovervågning af personale:
Jeg finder det uanstændigt, og helt i modstrid med de værdier, der skal være bærende for omsorg, relationer, pleje og udvikling i arbejdet med voksne og ældre borgere, når plejehjemsledernes formand nu forslår, at løsningen kan ligge i videoovervågning af personalet.
Mon ikke denne aktuelle situation i stedet kunne være anledning til, at vi får en drøftelse af, hvilke betingelser der skal være til stede, for at omsorgspersonalet kan yde et kvalificeret stykke pleje- og omsorgsarbejde.
Omsorgs- og plejearbejdet er ikke særlig attraktivt og samtidig lavt lønnet. Arbejdet er komplekst, mangfoldigt, intensivt og ikke mindst fyldt med faglige og personlige dilemmaer. Dette kræver naturligvis, at vi som ledere har et meget skarpt fokus på vores medarbejderes rekruttering, uddannelse, kompetenceudvikling, menneskesyn, dannelse, etik og håndtering af mellemmenneskelige relationer. Dette kræver nærhed og respekt for disse vigtige mennesker i organisationen.
Jeg mener, at forslaget om videoovervågnig hviler på et autoritært og kontrolfikseret systembåret syn på medarbejderne.
Jeg er ret overbevist om, at det ikke får medarbejderne til at trives, og hvis medarbejderne ikke trives, går det altså ud over kvaliteten i det, vi alle sammen er her for.
Jeg har en dyb funderet tro på, at alle medarbejdere møder på arbejde med ønsket om at levere optimal kvalitet og skabe den højeste grad af livskvalitet for de mennesker, der er i vores nærhed. Så lad os analysere, hvilke barrierer der er i rammerne, organiseringen og den politiske prioritering af indsatsen.
Jeg tror ganske enkelt ikke, det bliver muligt at rekruttere unge velfungerende medarbejdere mennesker til dette vitale arbejde, hvis det, vi har at byde på, når fejlene opstår, er videoovervågning. Jeg tror, at vi som ledere skal udvikle arbejdspladserne sammen med medarbejderne og være tæt på dem, når udfordringerne hober sig op, - og det gør de jo rimelig regelmæssigt i arbejdet med andre mennesker.
Hvis ikke vi som ledere har mere at byde på, så er problemet langt mere alvorligt, end det vi så på tv.