Jobbet i konflikt med familielivet
Socialpædagoger på døgninstitutioner har svært ved at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen, viser ny undersøgelse
Pædagoger på døgninstitutioner er generelt tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø. Men de tilhører samtidig en af de jobgrupper, hvor de ansatte oplever flest konflikter mellem arbejde og familieliv.
Det viser en ny undersøgelse af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø, som Arbejdsmiljøinstituttet, AMI, har lavet.
Undersøgelsen omfatter godt 3500 delta-gere fra 56 jobgrupper, og blandt dem er der 69 socialpædagoger fra døgninstitutioner. Sammen med blandt andre chefer, akademikere, ingeniører og læger hører pædagogerne til blandt de 34 procent af undersøgelsens deltagere, som svarer, at arbejdet tager så meget af deres energi, at det går ud over privatlivet. For 25 procent er det så meget, at privatlivet lider direkte under det.
– Det er tydeligt, at pædagogerne har problemer med at få arbejde og privatliv til at hænge sammen, siger senior-forsker cand. psych. Karen Albertsen fra AMI. Men undersøgelsen giver ikke nogen forklaring på hvorfor. Et umiddelbart gæt vil være, at det hænger sammen med arbejdstiderne, idet døgninstitutionspædagogerne også hører til blandt de jobgrupper, som har mest skiftende arbejdstider. En anden mulig forklaring er, at de har et omsorgsarbejde, hvor man kan blive meget følelsesmæssigt involveret og måske tage problemerne med hjem.
Grænseløst arbejde
Det er første gang, at AMI har gennemført en grundig kortlægning af arbejde- og familielivs-konflikten i forbindelse med en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Den viser, at konflikterne for alvor har manifesteret sig i de senere år.
I følge instituttet er der to forklaringer på konflikterne. Den ene er, at kvinderne ikke alene er kommet ud på arbejdsmarkedet, men at de også i vid udstrækning arbejder på fuld tid som mændene. Den anden er, at flere og flere får grænseløst arbejde. Dermed breder arbejdstiden sig ud over alle døgnets timer og ugens dage, og det er muligt at arbejde både på arbejdspladsen og hjemme.
Undersøgelsen viser imidlertid også, at de grupper, der især oplever konflikter mellem arbejde og privatliv, er de samme, som har lange arbejdstider. Mens de fleste grupper arbejder 37 timer om ugen på papiret, så kan de faktiske arbejdstid for grupper med flydende arbejdstid, sagtens komme op på 42-48 timer.
Følelsesmæssige krav
Pædagogerne oplever højere følelsesmæssige krav i arbejdet end stort set alle andre jobgrupper. Den eneste gruppe, der ligger højere, er socialrådgiverne. Det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at pædagogernes psykiske arbejdsmiljø som helhed er dårligt eller belastende.
– Det eneste, der arbejdsmiljømæssigt slår ud, er de højere følelsesmæssige krav, og forklaringen herpå må ligge i arbejdets karakter, siger Karen Albertsen. Men ellers er pædagogerne over eller lige omkring gennemsnittet med hensyn til udviklingsmuligheder, variation i arbejdet, indflydelse, mening, involvering og forudsigelighed. Det ser også godt ud med social støtte fra kollegerne og tillid og troværdighed på arbejdspladsen og mellem ledelse og medarbejdere. Det samme gælder rummelighed og socialt ansvar. Samlet set tyder undersøgelsen på, at der er en del positive faktorer i det psykiske arbejdsmiljø for pædagoger på døgninstitutioner.
Læs mere på næste side
| Høje følelsesmæssige krav Socialpædagoger på døgninstitutioner ligger nr. 2 i AMIs undersøgelse – efter socialrådgivere, – når der handler om jobgrupper, som stilles overfor høje følelsesmæssige krav i arbejdet. – Det er et centralt omdrejningspunkt i det socialpædagogiske arbejde, siger arbejdsmiljøkonsulent Solveig Jakobsen, SL. Der bliver stillet høje følelsesmæssige krav, når man arbejder med mennesker med særlige problemstillinger. Blandt andet fordi, at arbejdet indebærer, at der ofte indgår en slags familiefunktion i omsorgsarbejdet. – I værste fald kan man udvikle udbrændthed. Derfor er det meget vigtigt at sørge for, at der er supervision, social støtte, ledelsesstøtte og et ordentligt kollegaskab på arbejdspladsen – og dermed muligheder for at få bearbejdet de indtryk og episoder, man kommer ud for. – Der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem de høje følelsesmæssige krav og konflikter mellem arbejde og privatliv. Bortset fra, at de kan forværres, hvis man er udbrændt. Man kan sagtens have en helt almindelig arbejdsuge uden den store slinger i valsen, men med nogle høje følelsesmæssige krav, og dermed opleve en psykisk udmatning på grund af arbejdets karakter. Her handler det om, at kunne bruge de støttemuligheder, der bør være på arbejdspladsen. br |