icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Psykisk arbejdsmiljø

Når arbejdet tryner privatlivet

Rådighedsforpligtelse, hjemmearbejde og lange arbejdstider kan skabe konflikter mellem arbejdsliv og privatliv

  • Af Bodil Rohde
  • 04-2006 /

Med AMIs nye undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø er der blevet sat fokus på konflikterne mellem arbejde og privatliv og det grænseløse arbejde. Men årsagerne til, at pædagoger på døgninstitutioner er en af de faggrupper, som i høj grad oplever disse konflikter, er ikke entydige.

– Det er klart, at det kan hænge sammen med, hvordan man tilrettelægger arbejdstiden, siger arbejdsmiljøkonsulent Solveig Jakobsen i  Socialpædagogernes Landsforbund.
– Men skiftende arbejdstider er et grundvilkår i meget socialpædagogisk arbejde, og med de lokale arbejdstidsaftaler er der mulighed for selv at være med til at tilrettelægge arbejdet. Det er jo heller ikke alle, der bryder sig om et 8-16-job. Mange trives faktisk vældig godt med skiftende arbejdstider.

– Undersøgelsen er en oplagt anledning til at diskutere arbejdstidstilrettelæggelsen på arbejdspladserne og dermed finde ud af, hvordan forskellige løsningsmuligheder påvirker den enkelte i forhold til arbejdsog privatliv.

Rådighedsforpligtelse
For eksempel er rådighedsforpligtelsen ifølge Solveig Jakobsen vigtig at se nær-mere på, fordi den måske kan være med til at skabe arbejds- og familielivskonflikter.

– Rådighedsforpligtelsen betyder, at pædagogen i større eller mindre omfang står til rådighed uden for den almindelige arbejdstid, siger hun. Hvis man for eksempel er kontaktperson for et ungt menneske, så har den unge ens  mobil- eller privatnummer og kan ringe, når der er brug for pædagogisk hjælp. For pædagogen betyder det, at vedkommende skal være til rådighed uanset, om det er juleaften, eller om man har besøg af familie eller venner. Her påvirker arbejdet virkelig privatlivet.

– Det er svært at sige, om rådighedsforpligtelsen er mere udbredt nu end for bare få år siden. Men når socialpædagoger slår ud omkring arbejds-familielivskonflikt i AMIs undersøgelse, så kan en mulig årsag være øget brug af rådighedsforpligtelsen.

– Det er der et dilemma i, fordi det på den ene side giver gode indflydelses- og udviklingsmuligheder, som er meget vigtigt for, at man kan trives i arbejdet, og på den anden side indebærer det en risiko for overinvolvering og udbrændthed.

Hjemmearbejde
Dokumentationskravene i den pædagogiske opgaveløsning er steget i de senere år. Det betyder mere skriftligt arbejde, og de tekniske muligheder har gjort det nemmere at tage denne type arbejde med hjem.

– Det kan blandt andet være at udarbejde  pædagogiske  handlingsplaner,  siger Solveig Jakobsen.
– Det er skrivebordsarbejde, som man kan lave hjemme om aftenen eller på andre tidspunkter, hvor det nu passer. Det er relativt nyt, at pædagogisk arbejde også kan være hjemmearbejde, og fordelen er, at det giver indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Men det giver også de ulemper, der normalt er ved flydende arbejdstid, nemlig at arbejde kan taget over-hånd, hvis det ikke bliver styret godt. Det er især mellemlederne i SL, der har denne problemstilling inde på livet.

Lange vagter
Lange vagter kan forværre problemerne, når der er konflikter mellem arbejde og familie- og fritidsliv.
– Det kan have sine fordele med lange vagter, siger Solveig Jakobsen. En vagt, som går ud over 8 timer, giver en fridag, og den type tilrettelæggelse er der mange, som er glade for. Den har nogle pædagogiske fordele, blandt andet fordi man er til stede i lang tid og kan følge et forløb.

– Men der er også en risiko for udbrændthed og overinvolvering, og for, at man ikke når at restituere sig ordentligt. Det kan skabe eller forværre  konflikter mellem arbejde og privatliv.

– Arbejdstilrettelæggelse med lange vagter kan også give utilsigtede problemer vedrørende arbejdspladsens rummelighed. Vagterne kan vise sig at være attraktive for nogle typer medarbejdere frem for andre, og det kan give en snæver personalesammensætning.
Solveig Jakobsen mener, at der kommer mere forskningen i konflikter mellem arbejds- og familieliv.

– Hidtil har det været problemer, som vi har talt om, siger hun. Nu er der kommet procenter på oplevelsen af konflikterne, og det bliver helt sikkert et tema, som vi kommer til at beskæftige os meget mere med.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse, TR og AMR