icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Recovery

Med udsigt til at komme sig

Recovery handler om at komme sig efter en psykisk sygdom – i SIND-klubben Fristedet i Århus har medlemmerne taget initiativ til en vifte af recovery-indsatser

  • Af Jens Nielsen
  • 03-2006 /

Ordet er nyt, men tankegangen har sådan set været der hele tiden.
Det nye ord er recovery, og det er blevet sagt rigtigt mange gang i SIND-klubben Fristedet i Århus i løbet af det sidste trekvarte år.

Men tankegangen om at psykisk sygdom ikke er en permanent tilstand og det at arbejde bevidst med den psykisk syges egne ressourcer og evne til at komme sig – ja, det har lydt som grundtone i alle de snart 30 år, klubben har eksisteret. Sådan siger både medarbejdere og medlemmer.

Men specielt for medlemmerne er det godt at få sat et ord på. Godt at få et fælles sprog og en referenceramme. Så ved man ligesom, hvad man snakker om. Så står medarbejdere og medlemmer lige.

På Fristedet er der ingen brugere –kun medlemmer. Klubben har ingen visitation, man kan gå lige ind fra gaden og bede om hjælp og støtte. Sådan har det altid været. Og på Fristedet mener man, at man altid har arbejdet med at støtte folk i at komme sig.
Leder Bent Jørgensen refererer fra  Fristedets vedtægter, hvor det fremgår, at Fristedet skal støtte og styrke medlemmernes mestring af eget liv og trivsel – personligt, socialt og fagligt.

Og han fremviser en 26 år gammel mappe med en personsag, der dokumenterer, hvad der svarer til et recovery-forløb.
Alligevel er hverken Bent Jørgensen eller Britta M. Jensen i tvivl om, at det har gavnet gevaldigt at få recovery-begrebet på banen – der har ligesom tilføjet et ekstra lag til de faglige ressourcer:

– Man kan sige, at den megen snak, vi har haft om recovery siden sidste sommer, har gjort det mere legalt at sige, at alle kan komme videre. Ikke lige hurtigt eller det samme sted hen, men med udgangspunkt i, hvor man nu står. Det har givet mere energi. Det har påvirket personalet, at alle nu snakker med – det har gjort de ansatte mere opmærksomme og det har givet anledning til yderligere refleksion. Recovery er blevet genstand for dialog – der er masser af snak om recovery mellem personalet og medlemmerne, siger Bent Jørgensen.

Svaret er indeni mig selv
Det er ikke mindst medlemmerne på Fristedet, der har været optaget af recovery og har sat gang i en række arbejdsgrupper, der på den ene eller anden måde arbejder med recovery-tanken.

Og for de medlemmer, Socialpædagogen mødte på Fristedet, havde mødet med recovery-begrebet i høj grad været en ahaoplevelse:
– For mig var det, der sagde pling, det at brugerne selv får ansvaret for egen helbredelse. Med recovery flytter man tanken om rehabilitering fra psykiatrien over i socialpsykiatrien. Recovery-arbejdet giver mindre stigmatisering og mindre isolation – svaret ligger jo inde i en selv. Det er der, jeg finder ud af, hvordan jeg vender tilbage til en ny hverdag, fortæller et af medlemmerne, Marianne Mogensen.

Hun peger på, at de fleste medlemmer af klubben er for raske til at få anden støtte end en pension. De kan ikke få bostøtte eller andet, men de er ikke raske nok til at klare sig uden personlig opbakning og omsorg. Den kan de så få på Fristedet, hvor det at møde andre i samme båd i sig selv kan give styrke.

– Ja, vi kan jo se, at de forandrer sig og kommer sig. Med recovery-begrebet er det ligesom blevet til at arbejde med. Vi har fået sat navn på den forbedring, vi kan se hos hinanden. Og det er da noget, der giver en mod, siger et andet medlem, Michael Maahr.

– Jeg synes, vi er blevet mere opmærksomme på folks reaktioner og bedre til at give tilbagemeldinger, når nogen gør et eller andet. Der er ligesom mere ærlig snak, mener Carsten Skytte, der er pedel på Fristedet, tidligere psykisk syg og nu uddannet  MB’er  –  medarbejder  med brugerbaggrund – i Århus Amts pilotprojekt.

Jens Erik Thygesen er medlem af Fristedet, og han er ikke i tvivl om, at bevidstheden om recovery-mekanismerne har gavnet ham:
– Recovery er det samme som at tage vare på sig selv og blive et indre styret menneske. Jeg føler, at jeg er blevet kvalificeret til at være menneske igen – og jeg synes, jeg er nået frem til at kunne lære noget af min psykiske sygdom, siger han.

Fra besparelser til handling
Når opmærksomheden på Fristedet blev samlet om recovery, skyldes det paradoksalt nok, at Århus Kommune for et års tid siden luftede planer om at oprette et decideret recovery-center, der blandt andet skulle finansieres ved at tage midler fra Fristedet.

Det fik klubbens medlemmer til at interessere sig for, hvad det der recovery egentlig var for noget, og hvad det kunne, siden det sådan var ved at komme ’på mode’ i forvaltningen.

Der blev arrangeret to temadage med Pernille Jensen, der har stået i spidsen for det netop afsluttede, landsdækkende Projekt Recovery-Orientering, og centerleder Johanne Bratbo fra Videnscenter for Socialpsykiatri. På de to dage fik både personale, medlemmer og studerende dels en indføring i recovery-begrebet, dels en række konkrete forslag til, hvordan man på Fristedet kunne arbejde med det.

Det har fået medlemmer og personale på Fristedet til at lave en række arbejds- og værkstedsgrupper, hvor der er fokus på forskellige dele af recovery-processen og på forskellige dele af medlemmernes liv.

Der er besøgsgruppen, hvor medlemmerne skiftes til at besøge hinanden og altså til at have gæster – noget der kan være en stor overvindelse for psykisk syge.
Der er erfaringsgruppen, hvor medlemmerne hver uge udveksler oplevelser, store som små, fra ugen, der gik – en måde at erkende sine egne og andres reaktionsmønstre i forskellige situationer og sammenhænge. Samtidig er det en måde, hvorpå medlemmer kan inspirere hinanden til at mestre sygdommen.

Der er en dokumentationsgruppe, som skal holde kommunen orienteret om, hvad Fristedet har af aktiviteter, og som skal beskrive indsatsen.

Og der er den gruppe, der umiddelbart efter temadagene så på, hvordan man kunne imødegå planerne om besparelser. Den var med til at arrangere et politikermøde midt i kommunalvalgkampen, hvor tre medlemmer af byrådet blev konfronteret med medlemmerne og deres historier.
Spareplanerne er der i øvrigt ikke nogen endelig beslutning om. På grund af kommunalreformen er alt på den front helt uvist, siger Bent Jørgensen.

Forskellige roller
Arbejdet i de forskellige grupper behandler altså forskellige sider af det ’at komme sig’. Det handler i høj grad om at afprøve forskellige sider af sig selv – at gå fra at tænke på sig selv som psykisk syg til at se sig selv som et helt menneske.

– Det er vigtigt i recovery, at man får mulighed for det, så man kan prøve forskellige sider af sig selv og opdage, at der er flere ting, man kan. Man bliver så let fastlåst i en bestemt rolle. Og det er det fine her i klubben – her kan man prøve forskellige ting i trygge omgivelser. Jeg er for eksempel selv med i tre grupper, fortæller Olaf Bendixen.
Han er kommet i klubben stort set siden starten for 30 år tilbage, hvor klubben holdt til i en lille lejlighed i midtbyen. Og han er begejstret for recovery-grupperne:

– I erfaringsgruppen fortæller vi om, hvad vi har været ude for i den foregående uge. Hvad er vores psykiske og fysiske erfaringer? Så der hører man seks forskellige bidrag, som vi så drøfter: Hvorfor tænkte du det? Hvorfor gjorde du sådan?

– Vi har også sådan et kortspil, hvor man trækker et kort og derefter skal fortælle om for eksempel sin skoletid. Om begivenheder, man husker. På den måde får man sat perspektiv på mange af sine tanker, og man lærer at fremlægge noget for andre. Og vi lærer noget om hinanden, som vi kan bruge over for andre i klubben. Men det vigtigste er det der med at skifte rolle. I de her grupper får jeg afprøvet de raske sider af mig selv, siger Olaf Bendixen, der også har benyttet recovery-forløbet til at få revurderet sit medicinforbrug.

Det handler også om accept af sig selv og de udsving, der følger med den psykiske sygdom, mener Marianne Mogensen:
- Hvor udvikling og fremskridt i den traditionelle forstand ligesom forventes at gå sådan her, siger hun og tegner jævnt stigende kurve i luften, så kan jeg med recovery godt leve med udsving. Det er ok at have det skidt den ene dag, bedre den næste, godt den næste og så skidt igen – det var førhen et nederlag, fortæller hun

Udenfor murene
Det mere målrettede og strukturerede arbejde  med  recovery-begrebet  er  blevet styrket på Fristedet det sidste år og forskellige nye initiativer er på vej.
I erfaringsgruppen skal man for eksempel til at arbejde med en slags personlig logbog.

– Det bliver en slags dagbog, hvor man skriver ned, hvad det for eksempel er, der gør en bange. Måske får man det dårligt, når der er en hund i nærheden. Måske reagerer man med vrede i bestemte situationer. Det kan være alle mulige ting, og det kan være svært at holde styr på. Med sådan en arbejdsbog får man en slags register over sine reaktioner, og det kan man bruge til at få et overblik over de der små tegn og de mønstre, der viser sig, når man er ved få  det  dårligt,  fortæller  Marianne  Mogensen.

Hun vil gerne have, at Fristedet bruger recovery-arbejdet offensivt og bliver mere udadvendt. Medlemmerne skal ud på arbejdspladserne og ud på uddannelsesstederne og bruge deres viden og bringe deres erfaringer videre. Det ville gavne både medlemmerne  og  samfundet,  der  også godt kunne bruge en gang recovery. Og det med at komme uden for klubbens fire vægge gælder ikke kun den ’seriøse’ side af Fristedets  aktiviteter,  mener  Marianne Mogensen:

– Både de recovery-grupper, vi har, og de andre grupper, her er, skal være mere åbne udadtil. Det er da godt, at den pool-gruppe, vi har, spiller mod andre SIND-klubber og væresteder, men hvorfor kan de ikke spille mod  almindelige  pool-klubber,  spørger hun.

Leder Bent Jørgensen så gerne, at Fristedet  gearede  op,  når  det  handler  om pårørende-arbejdet, og også her kunne nogle af recovery-tiltagene spille med, siger han.
– Vi kan nå meget længere i vores arbejde med at genetablere og styrke de oprindelige netværk, mener han.
I det hele taget kan man under hovedoverskriften ’recovery’ styrke mange af de aktiviteter, der allerede foregår:

– Vi kunne da godt tænke os at flytte til et sted, hvor vi kunne arbejde med decideret produktion. For de penge, vi giver i leje her, kunne man købe et mere velegnet sted, hvor vi kunne lave mere naturlig og meningsfuld beskæftigelse – dyrke grøntsager og den slags. Det ville sætte os i stand til at tage endnu et skridt i arbejdet med at give  medlemmerne  mere  livskvalitet  i hverdagen igen, siger han.

– Vi kan se, hvilken effekt det har, at vi har de her MB’ere (medarbejdere med brugererfaring, red.) gående rundt her. De minder jo alle om, at nå ja, det kan jo lade sig gøre og at vende tilbage til sig selv og alt det, man har kunnet før. På den måde er MB’erne simpelthen omvandrende personificeringer  af recovery-processen, siger Bent Jørgensen.
Læs mere på de næste sider

Hvad er recovery?
Recovery er det engelske ord for det at komme sig. Men det er en kompliceret og meget individuel proces, og der findes derfor ingen entydig definition på, hvad der er recovery. Men man kan tale om to former for recovery: Total recovery, hvor der slet ikke er nogle psykotiske symptomer, og man lever et liv som før sygdommen. Social recovery, hvor man økonomisk og boligmæssigt er uafhængig, hvor ens sociale liv er så godt som upåvirket, mens man godt kan have symptomer på sin sygdom. På Fristedet tager man afsæt i de fire faktorer, som den svensk-franske psykolog Alain Topor anser for afgørende i den enkeltes recovery-forløb: * Mening – der skal være en mening med livsforløbet for den enkelte;

* Individet – det personen selv kan klare, selv kan beslutte og selv kan mestre;
* Andre personer – hvem har givet næring til håb, sat tanker i gang og bekræftet den syge;
* Materielle vilkår – bolig, økonomi og øvrige materielle rammer skal være i orden.

Læs mere på www.recovery-orientering.dk www.socialpsykiatri.dk


Fristedet
SIND-klubben Fristedet blev startet for 30 år siden som et fristed for nuværende eller tidligere psykiatriske patienter, mennesker  med  psykiske  problemer og/eller en ensom tilværelse. Der er ingen visitation – interesserede kan komme ind fra gaden. Fristedet har som mål at forbedre medlemmernes personlige og sociale funktioner, styrke deres evne til kontakt og selvstændighed og på den måde være med til at stimulere til personlig udvikling og recovery og forhindre tilbagefald.
Klubben har ca. 200 medlemmer, er selvejende og har driftsoverenskomst med Århus Kommune. Klubben har en høj grad af brugerindflydelse, medlemmerne repræsenteret i bestyrelsen og hver uge afholdes husmøder, hvor alle aspekter af klubbens virke – på nær personsager – kan diskuteres. Og en stor del af aktiviteterne er organiseret som selvstyrende grupper.
Klubben er normeret til, hvad der svarer til ni fuldtidsstillinger. Kun to er ansat på fuld tid. I alt er der tilknyttet tre psykologer, to socialpædagoger samt en række klubassistenter og administrativt personale. Derudover er der blandt andet to MB’ere – medarbejdere med brugerbaggrund - ansat i skånejob, ligesom klubben har MB’ere i praktik.

Læs mere på www.aarhus-m1.dk/02


Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Psykiatriområdet