Arbejdet gøres ikke altid godt nok
SL’s næstformand mener, at den nuværende lovgivning sagtens kan bruges til at sikre barnets tarv. Det handler blandt andet om, at gøre arbejdet i anbringelsessagerne bedre
Fokus skal være på lille Josefine tarv og ikke på hendes mor og far, når de ikke er i stand til at tage sig af hende. Det er udgangspunktet for den betænkning, som et udvalg under Socialministeriet er kommet med. Men et af punkterne – muligheden for tvangsbortadoption – er muligvis ikke til barnets bedste, mener SL. Næstformand Benny Andersen, synes, det er positivt, at der kommer mere fokus på barnets tarv i anbringelsessager. Men når det kommer til lukkede tvangsadoptioner, stopper sympatien med udvalgets forslag.
| – Tvangsbortadoption kan være en drastisk udvej for de biologiske forældre, men de har haft deres chance. Barnet har én eneste chance for en god start på livet, og den skal vi gribe, mens vi kan. Tom Behnke, socialordfører, Det Konservative Folkeparti |
– Det er som om, at man vil ty til tvangsadoptioner, fordi der er eksempler på anbringelsessager, hvor arbejdet ikke er gjort godt nok. For jeg mener faktisk, at barnets tarv er understreget flere steder i den nuværende lovgivning. Paragrafferne skal bare bruges. Men i øjeblikket er der en trend om, at alt skal klares i hjemmemiljøet, og i den seneste tid har vi jo set voldsomme sager i medierne, hvor kommunerne har svigtet, siger næstformanden.
Benny Andersen er desuden bekymret for, om de adopterede børn vil få den hjælp, de har behov for.
– Med tvangsadoption gøres barnets videre opvækst til et privatretligt anliggende. Barnet løftes så at sige ud af det sociale system, og et eventuelt behov for hjælp må sikres via adoptivforældrenes initiativ. Det er ikke rimeligt på den måde at overlade børn og adoptivforældre til deres eget forgodtbefindende. Vores erfaring siger os, at disse børn meget ofte har brug for tidlig og kvalificeret hjælp og personer med en faglig viden.
– Hvis vi skal indføre ændrede regler for tvangsadoption, så synes jeg vi skal skele endnu mere til vores nordiske naboer – her bliver adoption kombineret med fortsat hjælp til adoptantfamilierne, herunder betaling for opholdet, siger Benny Andersen.
– Men i stedet for adoption skal man se på mulighederne for at lave anbringelser for hele barndommen, siger han og henviser til den del af forslaget, der går på at lave en permanent anbringelse af barnet alene på grund af tilknytning til anbringelsesstedet, uanset om forældrene er kommet på fode igen.
Benny Andersen mener desuden, at de anbragte børns rettigheder kan sikres ved at indskrænke kommunernes muligheder for hjemgivelse af barnet.
– Man kunne for eksempel også indføre en lovfæstet garanti mod hjemgivelse mod barnets vilje, foreslår han.
Åbne adoptioner problematiske
De konservatives socialordfører Tom Bencke har netop været med til at afholde en høring om tvangsadoptioner, fordi han ønsker loven ændret.
– Alle børn har ret til forældre og til at vokse op i trygge og kærlige rammer. Men i nogle tilfælde kan man på forhånd sige, at et barn vil opleve præcis det modsatte, siger han i en pressemeddelelse. Han er positiv over for udvalgets forslag, dog finder han den del af forslaget, der handler om åbne adoptioner problematisk.
– Vi oplever jo børn, der mod deres vilje tvinges til samvær med biologiske forældre, fordi myndighederne mener, at det er vigtigt, at de har kontakt, og fordi man ofte vægter hensynet til de biologiske forældre højere end hensynet til det lille barn. Så forudsætningen for åbne adoptioner må være, at barnet er 100 procent indstillet på det og frivilligt deltager. Hvis det viser sig, at barnet mistrives ved samvær, så bør beslutningen kunne omstødes – uanset de biologiske forældres reaktion, siger Tom Behnke.
– Tvangsbortadoption kan være en drastisk udvej for de biologiske forældre, men de har haft deres chance. Barnet har én eneste chance for en god start på livet, og den skal vi gribe, mens vi kan, slutter socialordføreren.