Ministeren vil hjælpe de udsatte
– og har fremlagt en plan. Men hvor kommer socialministerens penge fra, spørger Socialpædagogernes formand, mens Rådet for Socialt Udsatte er bekymret for dem, som ikke kan klare et arbejde
Misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper skal ind i varmen og ud på det danske arbejdsmarked. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) fremlagde den 31. august regeringens plan ‘Fælles Ansvar II’, der handler om at gøre en ekstra indsats for de udsatte grupper som for eksempel alkoholikere, hjemløse, narkomaner og psykisk syge.
Planen indeholder 12 konkrete initiativer (se faktaboks), og det overordnede tema er arbejde og arbejdsmarkedet. Derimod står der intet om, hvad der skal med de folk, som af den ene eller anden grund ikke kan klare et arbejde.
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, er tilfreds med socialministerens plan, fordi der er konkrete initiativer i forhold til at hjælpe folk på arbejdsmarkedet.
Men han er bekymret for den gruppe, som ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet. I oplægget står der intet som helst om, hvad der skal ske for den gruppe.
– Socialministeren har bredt beskæftigelse og arbejdsmarkedet ud over det hele, konstaterer han.
Og som belæg for sin påstand har han opgjort, at ordstillingen ‘job, arbejdsmarked og beskæftigelse’ optræder ikke mindre end 70 gange på rapportens 32 sider.
– Derimod har jeg ikke et eneste sted fundet initiativer for dem, som af den ene eller anden grund ikke kan klare et arbejde. De er så langt væk fra arbejdsmarkedet, at det slet ikke giver nogen mening at tale om beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Det er eksempelvis mennesker, som hele livet kun har haft en sporadisk eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det drejer sig blandt andet om misbrugere, mennesker med psykosociale problemer og visse grupper af grønlændere og indvandrere. Og i dag er der flere og flere unge blandt de marginaliserede, siger Preben Brandt.
– Jeg er bekymret for, at regeringen fører socialpolitik gennem beskæftigelsespolitikken. Man glemmer, at nogle personer ikke får en uddannelse, og uden uddannelse bliver det sværere og sværere at få et arbejde. Og med regeringens plan vil de blive endnu mere marginaliserede, fordi de set ud fra en beskæftigelsesmæssig vinkel er fiaskoer.
Preben Brandt efterlyser derfor en socialpolitik, som beskriver, hvad der skal ske med den gruppe.
– En ordentlig socialpolitik er for eksempel også at tildele den her gruppe en tilstrækkelig pension eller kontanthjælp.
Hvor skal pengene komme fra
Også hos Socialpædagogernes Landsforbund bliver regeringens plan modtaget positivt, om end følelserne er blandede, fordi de gode ideer i regeringens handlingsplan for samfundets svageste slet ikke hænger sammen med virkelighedens besparelser, mener socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen.
– Regeringen vil udvikle nye tilbud for at hjælpe socialt udsatte. Samtidig oplever vi, at kommuner og regioner skærer i tilbuddene til handicappede og hjemløse. Det hænger simpelthen ikke sammen.
Kirsten Nissen opfordrer regeringen til at tænke alternativt, når målet er øget livskvalitet.
– De hjemløses egen avis, Hus Forbi, er jo et fint eksempel på, at folk kan få bedre livskvalitet og bedre selvværd uden et traditionelt arbejde. For nogle vil arbejde være et rigtigt mål, men for andre ligger livskvaliteten i at få hjælp til at klare sig i hverdagen.
– Og når socialministeren nu taler så meget om en værdig tilværelse, så savner jeg et forslag om fixerum. Det er da langt mere værdigt end at lade stofmisbrugere fixe på gaden eller i opgangene, siger Kirsten Nissen.
Alternativt plejehjem
Et af initiativerne i regeringens handlingsplan er, at der skal oprettes flere alternative plejehjemspladser, og det er Socialpædagogernes formand godt tilfreds med. Pladserne er beregnet på de personer, som har et plejebehov, men som ikke kan være på et almindeligt plejehjem, fordi de – som der står i planen – har „en afvigende adfærd, som vanskeligt kan rummes andre steder.“
Men Kirsten Nissen kritiserer, at pengene skal hentes over satspuljerne.
– Drop nu den puljefinansiering. Det bør være en af kommunernes helt almindelige forpligtigelser over for borgerne og ikke noget, der skal finansieres af satspuljerne.
En af dem, der også støtter regeringens tanker om flere alternative plejehjemspladser er inspektør for Nordjyllands Amts forsorgscenter Svenstrupgård, Kaj Erik Jensen. Med Socialministeriets puljepenge i ryggen åbnede han i 2000 landets første forsøg med alternative plejehjemspladser. Det viste sig hurtigt at være en god ide, og nu er det en permanent ordning under amtet. Plejehjemmet ligger i tilknytning til forsorgshjemmet.
– Plejehjemsbeboerne har haft et langt liv som hjemløs, og de har som regel også haft et stort blandingsmisbrug. Det karakteristiske ved gruppen er desuden, at de har en adfærd, som vanskeligt kan rummes i et almindeligt plejehjem, siger Kaj Erik Jensen, der forudser, at behovet for alternative pladser vil stige.
– Flere og flere hjemløse bliver slidt op i en tidligere alder. Vi ser i dag effekten af stoffernes indtog på det danske marked i 1970’erne, og skadevirkningerne af et langt liv med stofmisbrug/blandingsmisbrug er langt større end ved det ‘rene’ alkoholmisbrug. Derfor er det et godt initiativ, regeringen er kommet med.
| 12 initiativer Regeringens udspil for de udsatte er på 12 punkter: Flere aktivitetstilbud på værestederne. Flere døgnåbne væresteder Ideudvikling og afprøvning af nye initiativer skal fremmes. Etablering af virksomhedscentre for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Oprettelse af partnerskab mellem lokale interesser og kommunen. Medarbejdere rustes til at arbejde sammen med udsatte kolleger. Særlige uddannelsesforløb for socialt udsatte grupper. Etablering af særlige uddannelsesprogrammer for sagsbehandlere. Oprettelse af udsatte-team i kommunerne. Etablering af satellitkontorer i socialt belastede områder. Fastsættelse af lokale målsætninger i kommunen. Flere alternative plejehjemspladser. lmp |