Du skriver i generelle vendinger om undervisningen af de børn, som vi underviser. Det minder nærmest om fraser: “…børn skal have den undervisning, de har glæde af…” – “…nogle skal have en anden form for undervisning end andre.” – “…udgangspunkt i det enkelte barns behov…”. Det er jo ikke et rimeligt niveau at diskutere på. Jeg synes godt, man kan forvente mere af jer, som specialister på området. Det er jo jer, der skal være udfarende i den debat, som for nuværende er ikke-eksisterende.
Du svarede ikke på, hvordan I forholder jer til de skærpede krav, som jo er en realitet i vores og børnenes dagligdag. Her tænker jeg på antallet af lektioner, og det faktum, at hele fagrækken skal udbydes. Hvordan ser I på prøveproblematikken over for disse børn? Hvordan ser I på reglerne for fritagelse for folkeskolelovens regler på de områder? Hvilke tanker har I gjort jer om det øgede timetal og deraf følgende risiko for, at konfliktniveauet stiger og normeringen udhules? Det er blandt andet sådanne ting der fylder i vores hverdag.
Hvor har I nedfældet jeres politik på undervisningsom-rådet?
Jeg har endnu engang kigget bladet igennem. Jeg kan stadig ikke se, hvor i bladet der diskuteres undervisningsrelevante ting. Vil du ikke være venlig at vise mig hvor?
Kære Pia Pedersen
På den ene side er det Socialpædagogernes klare opfattelse, at det er væsentligt, at børn og unge får en så god skolegang som muligt. Dette gælder ikke mindst for børn og unge, som er anbragt. Vi ved, at skolegangen har voldt problemer for mange af disse børn og unge før deres anbringelse. Vi ved, at skolemæssige færdigheder for nogle af disse børn og unge kan være det redskab, som bryder den -negative spiral. Det er væsentligt, at de anbragte børns undervisning kvalificeres og udvikles – uanset hvor undervisningen er tilrettelagt.
På den anden side er Socialpædagogerne klar over, at undervisningssituationen for disse børn og unge har nogle helt særlig vilkår. Både i forhold til de forudsætninger børnene har for indlæring og i forhold til de faciliteter mv. der er på døgninstitutionerne. Udgangspunktet er, at børn og unge modtager undervisning på deres anbringelsessted, når de profiterer af det særlige pædagogiske og læringsmæssige miljø, som kan skabes der. Et miljø som er usammenligneligt med folkeskolens miljø – på mange måder.
Der skal findes en balance i dette felt. De meldinger vi har fået her i efteråret tyder på, at den balance har kommunerne nogle steder ikke fundet. Udgangspunktet må være at undervisningen tilrettelægges efter det enkelte barns forudsætninger. Det må både kommuner og døgninstitutioner arbejde for at tilgodese.
Vi har i Socialpædagogerne dannet et netværk for undervisere på døgninstitutioner og vi er ved at arrangere en konference, hvor temaet er balancen mellem de øgede krav og det særlige undervisningsmiljø på en døgninstitution. Socialpædagogerne vil gerne kunne give et bud på en udvikling af undervisningen med en ordentligt balance. Det bud vil vi gerne give i et samarbejde med jer, der arbejder på området.
Venlig hilsen
Kirsten Nissen
Forbundsformand