Hellere forsorgshjem end hotel
Forsorgshjem dokumenterer i rapport, hvad kommunen får for de 30.000 kroner, det koster om måneden at have en hjemløs borger boende på forsorgshjem
For Ole var hverdagen god. Efter folkeskolen blev han uddannet radio- og tv-mekaniker og fik arbejde som flymekaniker i Københavns Lufthavn. Han blev gift og fik to børn.
Men noget gik øjensynligt galt, for hans egen lille private rutschetur begyndte for 7-10 år siden. Han drak for meget. Blev skilt. Blev fyret fra jobbet i lufthavnen. Rodede rundt med sit liv og pendlede mellem Dragør og Odense. Børnene var blevet voksne. Han ser dem sjældent.
Projekt “dokumentation af socialt arbejde og dets virkninger” omfatter udover st. dannesbo også skovvang i holstebro, karlsvognen i holbæk og Mændenes hjem i københavn. rapporten kan læses på www.sbh-boformer.dk |
Kort før juleaften 2005 møder han i en alder af 47 år op på forsorgshjemmet St. Dannesbo i Odense. Det er første gang, han er på forsorgshjem.
Hvad vil han her?
Have hjælp til at komme på fode igen.
Og hvad betyder det så?
Ole skal have hjælp til at komme ud af sit spiritusmisbrug, finde et arbejde og finde en bolig. Selv kan han ikke hive sig op af hullet.
Nu skriver vi 2007, og Ole opholder sig fortsat på forsorgshjem.
Vi har et godt tilbud
Ved årsskiftet overtog kommunerne forsorgshjemmene fra amterne. Det har måske ikke ændret noget i Oles hverdag, at Odense Kommune overtog St. Dannesbo fra Fyns Amt. Måske ved han det ikke engang, men for personalet har det stor betydning.
Kommunerne har ingen erfaring med forsorgshjem. Oles hjemkommune kan se, at den hver måned modtager en regning på omkring 30.000 kroner. Det er prisen for at have Ole indskrevet på St. Dannesbo. For det samme beløb kunne han bo på et af de dyre hoteller i Odense. Og for langt mindre kunne han bo i en bolig, og sådan en kan han sagtens få i eller omkring Odense.
Ole er dog hverken i stand til at bo på et hotel eller overhovedet at klare sig alene i sin egen bolig. Men hvordan kan personalet vise kommunen – sin nye driftsherre – hvad det er, den får for pengene ved at lade Ole være indskrevet på forsorgshjemmet.
Og fra Ole til det generelle spørgsmål: Hvordan kan forsorgshjemmet vise, hvad der er kerneydelserne, så den kommunen, der står med en borger, der har brug for hjælp, kan se, om forsorgshjemmet er det rette tilbud?
Sammen med tre andre forsorgshjem (se faktaboks) satte St. Dannesbo sig det mål at ville dokumentere sit arbejde og fik økonomisk støtte fra Socialministeriets til pilotprojektet “Dokumentation af socialt arbejde”.
I samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll Management tog medarbejderne fat på at dokumentere, hvad der kommer ud af et ophold på et forsorgshjem, og man har brugt den såkaldte performance management-metode, hvor fokus er på de opnåede resultater frem for aktiviteterne.
For Oles vedkommende betyder det, at han selv og personalet, uafhængigt af hinanden, udfylder to enslydende skemaer om, hvilke ting, Ole har brug for, og hvad han klarer selv. Besvarelserne viste, at både medarbejderne og Ole selv mener, at han skal have hjælp til at blive motiveret til at ændre sin sociale situation. Det vil sige hjælp til at komme ud af sit misbrug, hjælp til at klare sig socialt, få en bolig og et arbejde. Desuden ville han gerne selv have hjælp til at få en bedre hygiejne.
Modstand mod skriftelighed
Det var en lang proces at få solgt dokumentationsprojektet til hele personalegruppen. Der var blandt andet protest mod at udfylde skemaer, og nogle medarbejdere mente, det ikke kunne lade sig gøre at dokumentere socialt arbejde.
Men efterhånden er det lykkedes at få alle inddraget, nogle med større entusiasme end andre, fortæller tovholder på projektet, afdelingsleder Peder Larsen. (er også formand for SL’s Netværket for marginaliserede og udstødte og medlem af bestyrelsen i kreds Lillebælt).
– Pædagoger er jo ikke vanvittig kendte for at være dygtige til at dokumentere det, vi laver. Ganske enkelt, fordi det aldrig har været et krav til os. Det er det blevet nu, fordi vi skal sammenligne os med andre faggrupper.
– Men det er vigtigt, at de beslutningstagere, der har behov for dokumentation, erkender, at det tager tid at udfylde skemaerne, hvis det skal være dokumentation på et højt niveau. Og den tid kan vi ikke tage fra brugerne. Man skal også lige have med, at vores beboere ikke er voldsomt interesserede i de her skriverier. Og det betyder, at hvor vi tidligere blev betragtet som en kammerat, medspiller, en man godt kunne snakke med og have tillid til, kan vi godt blive sammenlignet med det system, der altid udspørger dem.
En af de ting, medarbejdere og konsulentfirma straks gik i gang med var at systematisere fokus på, hvordan den enkelte beboer udvikler sig. Skemaerne bliver brugt som pejlesnor i de løbende opfølgende samtaler mellem medarbejder og beboer.
– Dokumentationen er med til at holde fokus på alle brugere, så der ikke er nogle, som bliver tabt eller “glemt” i systemet, forklarer Tobias Børner Stax fra Rambøll Management.
– Det er også en proces, hvor der bliver kastet et professionelt lys på arbejdet. Er der eksempelvis beboere, som ikke flytter sig? Og hvad kan vi så gøre anderledes?
– Men dokumentation kan ikke løse alle problemer. Den kan bruges til at finde kernekompetencer og give et mere nuanceret perspektiv på arbejdet og vise andre, hvad en indsats fører til.
Respekt for faget
Projektet har vist, at der er åbenlyse fordele for medarbejderne i at få dokumenteret deres arbejde og få det nedfældet på skrift, fortæller Peder Larsen.
– Vi kender alle sammen den mundtlige overlevering om Jørgen, der klarer sig godt på forsorgshjemmet. Men når det er skrevet ned, kan man se, hvad det er, der har ændret Jørgens liv. På den måde kommer vores skriftlighed til at afkræve respekt for vores fag og højne socialpædagogikken. Og det vil sikkert også for den enkelte medarbejder betyde tilfredshed, når man kan se i skemaet, at det nytter at gøre en faglig indsats.
I forhold til beboerne har skemaet også betydet noget, fortæller Peder Larsen.
– Nogle af vores beboere har deres tanker et helt andet sted, når vi taler med dem. Men når de sidder med et stykke papir, er de nødt til at forholde sig til, hvad der står, og hvad de vil svare. Det er ligeværdigt, idet både beboerne og vi skal forholde os til papiret og til dagsordenen for samtalen.
Bruger succesen
I Odense Kommune var der en klar opbakning til projektet på St. Dannesbo, fordi man hermed fik den viden, som kommunen har brug for. Afsnitsleder for Boligsocialt arbejde i Odense Kommune Tom Rønning har deltaget i gruppearbejde undervejs i projektforløbet.
– En af intentionerne med projektet er, at man på forsorgscentret får en viden om, hvad man laver. Det er tvingende nødvendigt for St. Dannesbo, at man kan fortælle, hvad det er for en indsats, der bliver ydet, så den købende part er klar over, hvad det er, man betaler penge for. Er det ikke tydeligt, kan det godt være, at man køber ydelsen et andet sted.
– Det er forvaltningens ønske at kunne gøre det sociale arbejde målbart, og det er hamrende svært, fordi man er inde og røre ved en social indsats. Derfor er det vigtigt at få lavet et brugbart dokumentationsmateriale og få det implementeret som et målbart redskab, medarbejderne kan bruge.
Erfaringerne fra St. Dannesbo ønsker Tom Rønnings at bruge til at gennemføre en lignende dokumentationsproces i andre dele af forvaltningen.
Tur-retur
Siden Ole i december 2005 kom på St. Dannesbo har han været igennem adskillige drukture, slagsmål og har haft en del helbredsmæssige problemer. Han bor fortsat på forsorgshjemmet. Men i februar i år står der i journalen: “Ole har været i (byens navn) for at se på lejlighed. Kom tilbage ved 20:30-tiden. Var i godt humør og meget opsat på lejligheden. Ole arbejder videre i morgen med at få lejligheden.”
De tre trin i projektet: at opstille klare målsætninger for indsatsen på st. dannesbo – eller udvikle en strategi for indsatsen. at tydeliggøre sammenhængen mellem målsætninger og midler – eller hvad vi kalder for en forandringsteori. at udvikle et sæt af indikatorer, som løbende kan indfange boformens aktiviteter, resultater og virkninger. her stopper socialministeriets projekt, men på st. dannesbo har man taget skridtet videre og arbejder nu med at udvikle en teknologi, der kan understøtte informationsindsamling på indikatorerne. det betyder, at man løbende registrerer sine aktiviteter og resultater. Tobias Børner Stax, Rambøll Management
– Dokumentatio nen er med til at holde fokus på alle brugere, så der ikke er nogle, som bliver tabt eller “glemt” i systemet.