AIEJI-historie

Fra krigens til globaliseringens ingenmandsland

I kølvandet på 2. verdenskrig blev AIEJI stiftet for at styrke indsatsen over for krigens titusinder af hjemløse og forældreløse børn. Siden er AIEJI under dansk ledelse blevet en moderne, socialpædagogisk professions-forening, der favner hele verden

• Email
• Print

Den socialpædagogiske udfordring var til at få øje på efter 2. verdenskrig. Europa lå i ruiner, og mellem ruinerne skjulte sig børn, der ikke havde andre steder at gå hen. Børn, der i  fravær at forældre eller hjem skabte deres egen lov og ret, på godt og ondt.

Noget måtte gøres. Problemet var på alle måder grænseoverskridende, på tværs af de gamle fronter. Og det blev starten på AIEJI.

– I flere lande samlede de børnene i store lejre, i håb om at give dem en form for tryghed og opdragelse, fortæller en af de danske pione­ rer i AIEJI, Lars Steinov, der til daglig er leder af dagcentret Enghaven i København.

– Det var datidens døgninstitutioner, men i stor skala. De havde forskellige former for organisering og finansiering, men opgaven var den samme, uanset om børnene kom fra den ene eller den anden side af krigen, fortæller Lars Steinov.

Det første skridt AIEJI blev taget sidst i 1940’erne, da den franske højkommissær i Tyskland skrev til hollandske og tyske kolleger om at organisere et internationalt møde om  problemerne. Den fælles bekymring var socialpædagogisk: Hvordan skal vi opdrage efterkrigstidens mange tusinde vanskelige børn og unge?

Franske frontløbere

I 1949 mødtes de europæiske socialpædagoger første gang for at udveksle erfaringer som educa­ teurs. Året efter fulgte endnu et møde.

De faglige frontløbere var de franske socialpæ­ dagogers forening, og inspireret af dem dannede kollegaer i andre lande deres egne professionsfag­ lige foreninger. Næste logiske skridt var at stifte  en fælles, international sammenslutning, op på næste møde i Tyskland i 1951 var AIEJI en realitet.

– På samme tid dannede de forskellige børne­ lejre og døgninstitutioner en tilsvarende fælles forening, FICE, som SL i dag også er medlem af. Men AIEJI er suverænt den eneste organisation i verden, der kun har fokus på den socialpædagogi­ ske faglighed, fortæller Lars Steinov.

Det var en tid med masser af ideer, men hvor der ikke var så langt fra idé til handling. Et fælles symbol skulle også til, og uden større overvejel­ ser valgte socialpædagogerne at gøre et vejskilt  fra de tyske skove omkring Freiburg til deres logo.

Advarselsskiltet mod springende rådyr passede fint til den nye bevægelse, der skulle passe på Europas ‘vilde’ børn og unge. Med en designers medvirken blev ideen raffineret til ‘Den springende gazelle’, der i dag er AIEJIs logo.

– I starten fokuserede AIEJI kun på børn og unge. Men efterhånden kom organisationen til at tælle socialpædagoger, der arbejder med voksne handicappede, udviklingshæmmede og sindslidende, siger Lars Steinov.

Som noget helt unikt består medlemsskaren i AIEJI af både organisationer, institutioner og enkeltpersoner. Enhver socialpædagog i Dan­ mark eller verden for den sag skyld, kan melde sig ind og få stemmeret til generalforsam­ lingen. En af veteranerne er Grethe Bencke, seminarielærer på Peter Sabroe Seminariet i Århus.

Deres stemmer vægtes selvfølgelig forskelligt. Men fælles for dem er, at de er levende engageret i AIEJI’s formål: At forene alverdens socialpædagoger for at diskutere fagets praksis, etik og uddannelse.

Hovsa-kongres i københavn

SL har været med i AIEJI siden fagfor­ eningen blev stiftet 1. januar 1981. Med fire organisationer, der nu fusione­ rede, var der nok at se til for den nye fagforeningsledelse.

– Pludselig gik det op for den nye ledelse i SL, at det gamle Danske Social­ pædagogers Landsforbund havde lovet at holde en verdenskongres. Nu fik de travlt, for kongressen var allerede næste år, mindes den 62­årige Lars Steinov, der dengang selv var Københavns­ formand i SL

– Når kongressen fandt sted i København, var det oplagt, at vi fik meget med den at gøre, fortæl­ ler han. Der skulle organiseres både institutions­ besøg og overnatning til hundredvis gæster.

– Vi afholdt kongressen med stor succes. Der kom 800 deltagere for at diskutere, hvordan handicappede børn og uvorne unge bedst kunne integreres med andre børn og unge, fortæller han.

Der blev diskuteret for alle pengene og mere til. I hvert fald endte kongressen med at give en million i underskud. Men æren var reddet, og det faglige niveau var højt. Temaet for den 10. kongres i 1982 var ‘Mellem udslusning og integration – retten til at være forskellige’.

Selv om Lars Steinov kom ind i det internatio­ nale arbejde ad bagdøren, endte han med at gøre stor karriere, først som international sekretær i SL, siden i AIEJI. Det lå i kortene, at han og SL skulle med på den næste kongres fire år senere. Men sådan skulle det ikke gå.

– Kongressen i 1986 blev holdt i Jerusalem, men alle de nordiske lande boykottede den, fordi  det var ikke muligt at overtale israelerne til at invitere palæstinenserne, fortæller han.

Men i 1990 var SL med i New York, da AIEJI for første gang holdt kongres i Amerika

– Pludselig fik AIEJI tilført amerikansk know­ how til at holde en kongres på professionel vis. Det blev en stor succes og bragte kongresserne op i en højere klasse, siger han.

Under dansk ledelse

Efterhånden blev Lars Steinov for alvor tændt for det internationale arbejde. Da han blev bedt om at stille op til bestyrelsen ved den næste kongres i AIEJI, var han ikke i tvivl. I 1992 forlod han job­ bet som fagforeningsmand til fordel for et job som socialpædagog og leder af Dag­ og Døgncentret, og han kunne nu kanalisere hele sit faglige enga­ gement ind i AIEJI.

Som sagt, så gjort. Lars Steinov blev i 1994 valgt ind i AIEJIs bestyrelse, hvor han har været  lige siden, fra 1997 som generalsekretær for hele organisationen.

Det varslede samtidig et opgør med den fran­ kofile organisations orientering mod det franskta­ lende Afrika og Canada.

– I 1990’erne voksede tysk, amerikansk og dansk indflydelse. Vi orienterede os mod nye lande i Østeuropa og Latinamerika, fortæller han.

Efterhånden var AIEJI for alvor ved at blive global – og fik i 2001 en amerikansk præsident. Sammen med ham tog Lars Steinov fat på at modernisere AIEJI; organisationen blev trimmet, og i et opgør med en sydeuropæisk organisations­ kultur kom der et helt nyt styr på de mest basale rutiner som kontingentopkrævning og faste mødetidspunkter.

Den danske indflydelse blev endnu stærkere,  da også Socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen, i 2005 blev valgt ind i besty­ relsen – som konstituerede sig med ham som præsident og Lars Steinov som generalsekretær.

En global-lokal dagsorden

I dag har AIEJI regionale kon­ torer i Mellemøsten, Nordame­ rika og Latinamerika, foruden Europa, hvor socialpædagogerne nu har en fælles platform over for EU­kommissionen.

Lars Steinov er på vej til Rusland for blandt andet at overtale dem til at blive medlemmer. Et andet rej­ semål kan blive det engelsktalende Afrika, men med samme ærinde. 

I EU er målet blandt andet at sikre et ensartet højt uddannelsesniveau for socialpædagoger og samtidig lette socialpædagogers muligheder for at arbejde i andre europæiske lande.

– Hele ideen er at promovere pro­ fessionen og kendskabet til, at sådan nogle som os kan løse nogle vigtige samfundsopgaver, siger Lars Steinov.

På globalt plan er den nye ledelses mål – ud over at styrke socialpædagogik­ ken som profession – at markere både organisationen og faget mere politisk. Netop for socialpædagoger hænger politik og fag tæt sammen, mener de. I mange lande kæmper socialpædagoger en krig, bare for at passe deres arbejde.

– I de store latinamerikanske byer arbejder socialpædagogerne som sociale frontkæmpere i et ingenmandsland, som styres af den lokale mafia, og hvor ikke engang politiet tør gå ind, fortæller Lars Steinov.

– De kollegaer har brug for vores politiske opbakning, og de har brug for hjælp til tale med deres egne regeringer. I de lande gør AIEJI’s politiske udmeldinger, som nu den seneste Montevideo­deklaration, en forskel, for de bliver brugt som løftestand, siger han.

Det vil det danske makkerpar i AIEJI­toppen Personlig handleplan for Benny Andersen og Lars Steinov Præsidenten og generalsekre­tæren i AIEJI ved, hvad de vil – og de har hele bestyrelsen bag sig. Efter de sidste mange år at have fået styr på sig selv og deres organisation, giver Benny Andersen og Lars Steinov her deres bud på, hvad de vil gøre  med fremtiden – i det små og i det store: Dating for socialpædagoger. AIEJIs hjemmeside skal udvik­les, så den kan fungere som et træfpunkt for socialpædago­ger fra alle kontinenter. Der skal være en dating­funktion, så man let kan få hjælp til at arrangere institutionsbesøg, studieture eller bare overnatning, hvis man kommer forbi. International vidensbase. Social­pædagoger arbejder med gade­børn, hjemløse eller handicap­pede over hele verden, men har ikke umiddelbart adgang til hinandens erfaringer. En ny, international vidensbase på AIEJIs hjemmeside skal frem­ over samle rapporter, evaluerin­ger og artikler om projekter og metoder. Globale netværk. AIEJI skal styrke socialpædagogers net­værksarbejde på tværs af lande­grænser og institutioner og deri­ gennem styrke kampen for en værdig tilværelse for de menne­ sker socialpædagogerne arbej­der professionelt med. En vision er at AIEJI danner sin egen form for “Socialpædagoger uden grænser”. En skarp faglig profil. Hele AIEJI reaison d’etre er den socialpæ­dagogiske faglighed. Over hele verden kæmper socialpædago­ger en kamp for at vinde aner­kendelse af netop deres fag­ lighed mellem andre fag som pædagoger og socialrådgivere på den ene side og plejere og terapeuter på den anden side. Mere uddannelse. AIEJI kæmper ikke bare for et højt uddannel­sesniveau for socialpædagoger i EU-­landene, men for selv­stændige grunduddannelser og løbende efteruddannelse i hele verden. Refleksion og udvikling.  Som professionsforening er AIEJIs  fornemste opgave at under­støtte den enkelte socialpæda­gogs refleksion over sin egen praksis og derigennem udvikle sine egne kompetencer. Det betyder mere erfaringsudveks­ling på tværs af grænserne. Etik i praksis. For danskere er det elementært at snakke social­pædagogisk etik, i andre lande er det nyt, og AIEJI understøt­ter medlemsorganisationernes udvikling af etiske kodeks. Men i alle lande er den store udfor­dring i praksis at respektere bru­gernes selvbestemmelsesret. Styrk faget politisk. AIEJI skal afspejle, at det socialpædago­giske arbejde altid og over hele verden har en politisk dimen­sion. Arbejdet for at højne den socialpædagogiske kvalitet og etik hænger uløseligt sammen med de rammer samfundet giver for det socialpædagogiske arbejde – i både de rige og de fattige lande. På den internationale scene. AIEJI lave mere lobbyarbejde for medlemmerne og skal mar­kere sig mere politisk i ECO­ SOC og UNICEF i FN, EU og  andre internationale fora – som den globale stemme både for socialpædagoger og for de men­nesker, der i kraft af handicap, alder eller udstødning ikke har noget at skulle have sagt International S-dag. Det er AIEJIs fortjeneste at verden nu får en fælles socialpædagogisk dag i kalenderen. Den 2. oktober skal fremover sætte en socialpæ­dagogisk dagsorden i de enkelte lande – og på globalt plan.