Forfatteren til denne bog er pædagog og arbejder på en døgninstitution i det fynske. Hun har med andre ord en hel del faglige forudsætninger for det bogen handler om: at have en hjerneskadet datter.
Datteren, Tenna, har De Morsiersyndrom, der bladt andet betyder,at hun er stærkt svagsynet, lettere spastisk, lettere autistisk og lærer og arbejder langsomt. Men trods den pædagogfaglige baggrund var det noget af beslutning, da Wilma Clausen for otte år siden tog den nu 22-årige Tenna ud af den amtskommunale folkekole og begynde selv at undervise hende. Beslutningen om at agere skolelærer ‘anser jeg i dag for at være mit livs vigtigste’, skriver forfatteren på bogens bagside. Men beslutningen kom til at betyde en markant ændring til det bedre i Tennas indlæring. Efter flere års mistrivsel i skolen, begyndte hun at udvikle sig fagligt og læser og skriver i dag så godt, at hun går i skole på VUC. Via Tennas historie får man som læser et fint indblik i selve det at arbejde med undervisning og indlæring hos børn og unge med hjerneskade. Og forfatteren benytter lejligheden til at kritisere det system, der trods gode intentioner ud fra hendes erfaringer har mere end svært ved at rumme de anderledes mennesker – som for eksempel datteren Tenna.
Udkommet på Forlag1. 194 sider, 210 kroner.