icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Debat

Den kriminelle lavalder

  • Af Kjeld Krageskov, Slagelse
  • 21-2009 /

Debatten går om børne- og ungdomskriminalitet, herunder den kriminelle lavalder.

Emnet drøftes aktivt i aviser,  samt i radio og på tv, sidst den 22. og 23. september på DR’s sene Deadline.

Spørgsmålet er imidlertid om ikke politikerne og de såkaldte eksperter, lidt kunstigt, drøfter sig længere væk fra hinanden, end der er holdningsmæssig baggrund for?

Jeg mener man kunne (?) blive enig om min model for et sanktionssystem overfor kriminalitet:

Begrebet den kriminelle lavalder afskaffes.

Børn 0 til 12 år er, som nu, underlagt forældrene samt de sociale myndigheders (kommunernes) ansvar.

Foranstaltninger overfor børn, som er utilpassede og evt. begår kriminalitet, pålægges af de sociale myndigheder.

Dette i et tæt samarbejde, hvis muligt, med forældrene.

Forældre kan, i forhold til indtægtsgrænser, pålægges betalingspligt/delvis betalingspligt for disse sanktioners iværksættelse og forløb.

Børn og unge, 12 til 18 år, som begår lovovertrædelser, KAN sanktioneres som børn fra 0 til 12 år.

Der oprettes Ungdomsdomstole, som består af mindst én juridisk dommer med indsigt i børns forhold. Denne suppleret med mindst to lægdommere (Bisidder, forældre, kommune evt. skole mfl. deltager altid op til retsafgørelser).

Ungdomsdomstolen kan idømme sanktioner jf. hvad der findes d.d. af sanktioner overfor børn og unge.

Hovedoverskriften for disse sanktioner er forebyggelse og resocialisering samt evt. specialforanstaltninger i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse.

Mentorordning oprettes for alle de børn og unge, som har begået kriminalitet.

Forældre pålægges at arbejde sammen med mentor om at få barnet/den unge på rette vej.

Forældre kan, jf. nogle indtægtsgrænser, pålægges hel eller delvis betaling for de iværksatte sanktioner mv.

I tilfælde af hård og gentagende afstumpet kriminalitet kan børn og unge idømmes åben eller lukket Ungdomssanktion.

Børne-/ungdomssanktion på lukket institution kan kun pålægges (idømmes) ved  Ungdomsdomstolene.

Børn/unge har altid, til forskel fra nu, ret til at få en sanktion pålagt af en domstol.

Ungdomsdomstolen bestemmer, hvor længe foranstaltningen skal løbe.

Ungdomsdomstolen kan bestemme, at foranstaltnings-tidsrummet, når foranstaltningen er udløbet, tages op til fornyet overvejelse/evt. bortfald.

Jeg ser ikke nogle partier (?) i Folketinget, som ikke ville kunne tilslutte sig et børne-/ ungdomssanktionssystem, som tilpasses disse grove hovedtræk!