Socialpædagogik på slottet
På Boller Slot ved Horsens har Bente Falkenberg Juul bragt socialpædagogikken ind i plejen af nogle af Danmarks dårligste demente. Det har været en succes – plejehjemmet er kåret som et af de fem bedste i Danmark, der er ikke længere brug for magtanvendelse og så er det blevet en meget sjovere arbejdsplads
Sigurd har det godt, når han får lov til at gå rundt med sin gamle attachetaske, eller sidde og bladre i gamle forretningspapirer, taste på lommeregneren og sige ‘uha da da’, når tallene ser lidt triste ud.
En kombination af Parkinsons Syge og demens har fået verden til at gå i stå for den 76-årige beboer, så han stadig lever i den tid, hvor han var direktør i eget firma.
Og det får han lov til på Boller Slot – ligesom Karen, den ældste beboer på 92 år, der er værtinde hver dag.
Hun har Alzheimers Sygdom og skal have en vigtig tablet til frokost. Det var et evigt problem, indtil personalet fandt på at lade hende ‘servere’ frokost på sin egen stue. En fra personalet går ned og spiser sammen med hende, men det er Karen, som er værtinde, præcis som i hendes unge dage, og tabletten er ikke længere noget problem.
Sådan har de fundet på alle mulige, og meget forskellige slags løsninger for hver eneste beboer på Boller Slot.
–Kierkegaard sagde, at hvis det skal lykkes en at føre et menneske til et bestemt sted, må man først og fremmest finde ham der, hvor han er, og begynde der – det er hemmeligheden i al hjælpekunst. Det er mit job at få det til at sive ned gennem systemet til den enkelte medarbejder. Så de kan passe vores beboere bedst muligt, forklarer plejehjemsleder Bente Falkenberg Juul.
Hun er uddannet socialpædagog fra Jelling Seminarium, og har taget sit fokus på ’det hele menneske’ med over i plejen af demente.
Fisk og upopulære kjoler
–Det er svært at sige præcist, hvad det er, vi gør, men den socialpædagogiske tilgang vil altid have mennesket i centrum. Hvor jeg oplever, at man i den klassiske pleje er mere tilbøjelig til at se beboeren som en diagnose, og ofte med mere fokus på de medicinske behandlingsmuligheder, forklarer hun.
Derfor gør Boller Slot også meget ud af at finde ud af, hvilken livshistorie beboerne har med sig.
–Hjemmebesøgene inden en ny beboer flytter ind er meget vigtige. Det er der, vi lærer, om hun gerne vil have en rød kjole på, om hun kan lide fisk og meget mere.
–Det er jo egentlig et overgreb, hvis du giver en dame en kjole på, som vedkommende aldrig nogen sinde selv ville have valgt at tage på, forklarer plejehjemslederen.
De syv demente, som kun kommer på dagcenteret, henter de også selv i en af civilforsvarets busser for at holde kontakten til hjemmet ved lige.
Risengrød kan også være livskvalitet
Den socialpædagogiske tilgang til demensplejen har været en succes. I 2007 blev Boller Slot kåret som et af de fem bedste plejehjem i Danmark i en stor konkurrence, Socialministeriet udskrev.
Boller Slot var det eneste demensplejehjem i finalen, og dommerkomiteens kommentar var lutter roser:
‘Imponerende miljø for demente, som får en ansvarsbevidst og omsorgsfuld pleje, hvor personalet viser indlevelsesevne og udpræget individuelle hensyn over for borgerne i en meget svær situation’.
–Det vigtigste er at give beboerne livskvalitet – om den nu kommer ved at du serverer risengrød eller hjælper dem med at se pæne ud i tøjet – eller begge dele. Det er et spørgsmål om at finde den bedste individuelle løsning for hver enkelt beboer – du kan se det i deres øjne, når det er rigtigt, forklarer Bente Falkenberg Juul.
Socialpædagogik i stedet for magt
På papiret var det et ualmindeligt tungt lederjob, som Bente Falkenberg Juul overtog i 2005 efter først at have været tilknyttet plejehjemmet som konsulent.
Boller Slot har 17 faste plejehjemspladser, heraf er tre reserveret til frontotemporaldemente (en demenssygdom, der især angriber pandelapperne og fuldstændigt fjerner ‘Emma Gad-delen’ i mennesket), men der er ofte flere.
Over halvdelen af beboerne er overflyttet fra demensafsnit på andre plejehjem, der ikke kunne have dem længere og ifølge visitationen kan man kun få plads, hvis man enten slår, råber, eller hele tiden går væk.
–Vi har de allerdårligste demente – det er ikke den lille søde Alzheimer-dame, der kommer her, forklarer Bente Juul Falkenberg.
Men der er ikke ret mange indberetninger om magtanvendelse, og ikke en eneste anmærkning fra embedslægen, kun ros.
–Faktisk har vi slet ikke haft brug for magtanvendelser det sidste års tid – det er lykkedes at finde en socialpædagogisk metode i alle de tilfælde, hvor der tidligere var behov for magtanvendelse, fortæller plejehjemslederen glad.
Det skyldes både nogle fantastiske rammer på det gamle slot – og i den store park udenfor – men også en evig søgen efter at give beboerne det bedst mulige liv.
Et nyt syn på beboerne
Personalets syn på pleje og beboerne har rykket sig meget, efter at socialpædagogikken blev en del af plejeplanerne, mener social- og sundhedshjælper Lisbet Sigersted, der har været på Boller Slot i ni år.
–Der er stor forskel på tiden, før og efter Bente kom til. Vi kigger på beboerne på en anden måde nu. Sigurd og jeg går ofte lange ture i skoven på tre kvarter, fordi han har brug for at komme ud og gå, og det er der ingen som ‘gnøffer’ af.
–Tidligere var vi mere sådan, at hvis én skulle på tur, så skulle der pinedød syv andre beboere med – om de så havde lyst eller ej – for at udnytte kapaciteten bedst muligt. I dag har vi lært at tænke meget mere i én til én-oplevelser. I hvad vi giver beboeren, og hvad de giver os, forklarer hun.
Plejehjemmets eneste sygeplejerske Else Marie Rasmussen har kun været her i godt et år, men den 60-årige sygeplejerske har trods sin lange erfaring fra sygehuse og hjemmeplejen heller aldrig arbejdet på denne måde før.
– Her tager vi den daglige pleje for givet. At det er noget, vi allerede kan. Og så arbejder vi videre derfra og prøver at se, hvor højt vi kan komme op i Maslows behovspyramide. Det er her arbejdet bliver rigtig spændende, og det gør også, at der en ekstrem arbejdsglæde her, fortæller hun.
Else Marie Rasmussen er også blevet grebet af stemningen på stedet, og er gået i gang med at søge fonde om penge til en mere terrængående kørestol, så beboerne kan komme meget mere ud i naturen. Og nye antikke møbler til spisesalen, så plejehjemmet stadigt ligner et rigtigt hjem, som det mange af beboerne kender fra deres ungdom.
Plads til luftguitar og begejstring
Hvis Bente Falkenberg Juul skulle råde en ny plejehjemsleder med demente beboere, er hun ikke i tvivl.
–Personalet skal have viden – du kan ikke passe den her kategori af demente uden viden. Og så skal de have ansvar, tillid, begejstring og anerkendelse
–man skal kunne spille luftguitar sammen, når noget lykkedes. Hvis du gør personalet glad for at komme her, så gør de deres ypperste for beboerne.
To fra plejepersonalet lavede for nylig et projekt om demensklovne. De klædte sig ud med store røde næser, endnu rødere støvler og en masse andre farver. Den ene havde så en sansekurv med, mens den anden gik rundt med en kost og sang.
–Det var en kæmpeoplevelse for nogle af vores allerdårligste beboere, som er sengeliggende hele tiden og ikke har noget sprog.
De ansatte er også ude og holde foredrag på andre plejehjem om både Marte Meo og klovneprojektet. Bente Falkenberg Juul har bare hjulpet dem med at sætte det hele op på computeren og skaffede tilladelserne, så de kunne vise videooptagelserne.
Temadag med legoklodser
Hele personalet har lige været i gang med at implementere de fire værdier i Horsens Kommune – kvalitet, respekt, resultat og helhed.
–Jeg tænkte meget over, hvordan jeg skulle omsætte det til ‘menneskesprog’, og det endte så med fodsporene. Du sætter selv dine fodspor, og bestemmer selv hvordan du vil være som kollega m.m. Det var en metafor, som gav mening for personalet og som vi kunne finde fælles forståelse for, forklarer Bente Falkenberg Juul.
Det lykkedes hende at få Legos udviklingschef interesseret i fodspors-arbejdet, endda så meget at han tilbød at komme og samle op på hele projektet på en temadag i starten af juni.
Personalet skulle blandt andet bygge de fire værdier i legoklodser, og det blev til alt fra høje tårne over spåkugler til mennesker på balancebomme.
–Vi havde en fantastisk dag, hvor vi snakkede om respekten for det syge demente menneske, kollegaerne indbyrdes og samarbejdet med de pårørende. Det har givet et fantastisk sammenhold og nu ved vi alle, hvad vi mener, når vi siger respekt, fortæller Bente Falkenberg Juul.
Fakta om Alzheimers Sygdom og andre demenssygdomme
|
|