En ny politik, tak
Socialpædagogerne går ind kommunalvalgkampen med både kritik af og støtte til kommunerne: De har hårde arbejdsbetingelser, men de kan med de nuværende betingelser gøre det meget bedre på både børne-, unge- og voksenhandicap-området, siger forbundsformand Kirsten Nissen – forbundet stiller derfor med en række konkrete forslag, der skal sikre værdige betingelser for de udsatte grupper
Nu, ti år efter institutionsbegrebet forsvandt, da Servicelovens trådte i kraft, kan vi ikke acceptere, at en meget stor del af voksne danskere med et handicap bor under så dårlige forhold, som det er tilfældet. Vi må have en botilbudsreform.
Og nu må og skal det sikres, at de udsatte børn og unge, der har brug for hjælp, får den – og at de får den i tide.
Men skal disse og andre problemer på det sociale område løses, skal det ikke være økonomien, der bliver udslagsgivende, når kommunerne træffer afgørelser. Det må ikke være økonomi-tænkningen og stramme kommunale budgetter, der er bestemmende for den hjælp, et truet barn får, eller de forhold, en voksen udviklingshæmmet lever under. Finansieringen af det særlige sociale område skal derfor ændres, så de ofte tunge sager løfters ud af den almindelige kommunale økonomi.
Sådan lyder i kort form de tre fokusområder, som står i centrum i Socialpædagogernes kampagne op til kommunal- og regionsvalget om en måned – den 17. november.
Valget af de tre fokusområder er helt naturligt, for det er her skoen trykker allermest lige nu, mener forbundsformand Kirsten Nissen.
Men kampagnen er ikke bare en kritik af de nuværende forhold – forbundet kommer med en række konkrete forslag, der skal sikre, at det ikke bliver ved de pæne ord og gode intentioner ude i kommunerne.
– Vi vil have en ny politik på de her områder, understreger Kirsten Nissen.
Det er magtpåliggende for os at sikre, at de udsatte grupper, vi arbejder med, ikke fortsat skal være blandt de første ofre for økonomitænkningen ude i kommunerne |
Magtpåliggende
Det gælder for eksempel på børne- og ungeområdet, hvor Socialpædagogerne sammen med HK/ Kommunal har samlet et katalog over ideer, der var et indspark i debatten om Barnets Reform.
–Disse forslag kan sikre både en tidlig og fagligt funderet indsats, der også sikrer et efterværn, der giver de anbragte unge en sikker overgang til voksenlivet. Men vi må også slå fast, at kommunerne kan gøre det meget bedre – også med afsæt i de nuværende regler, siger Kirsten Nissen.
På botilbudsområdet har forbundet lanceret konkrete forslag, der skal være med til at sikre, at der bliver bygget nye, tidssvarende boliger til voksne handicappede.
Og endelig har Socialpædagogerne fremlagt et forslag om en nytænkning af finansieringen af det særlige sociale område.
–Vi er på den ene side kritiske over for kommunernes indsats, og det er der i høj grad også brug for. På den anden side er vi jo ikke blinde for, at den nuværende regering giver kommunerne meget vanskelige økonomiske arbejdsbetingelser. Og det er magtpåliggende for os at sikre, at de udsatte grupper, vi arbejder med, ikke fortsat skal være blandt de første ofre for økonomitænkningen ude i kommunerne, siger Kirsten Nissen.
Hænder op af lommerne
–Når vi retter blikket mod den tidlige indsats, er årsagen den enkle, at vi fortsat ser alt for mange eksempler på, at der bliver grebet for sent ind: Udsatte børn og unge lever alt for mange år under forhold, der giver dem en dårlig opvækst og kan skade dem for livet, siger Kirsten Nissen og henviser til den undersøgelse på småbørnsområdet, som Socialpædagogerne har gennemført en række gange:
–Undersøgelserne viser gang på gang, at alt for få bliver hjulpet tidligt nok. Vi vil være med til at sikre en koordineret indsats, hvor det faglige vejer tungest. Som det er nu har man fornemmelsen af, at det er en blanding af berøringsangst over for de udsatte børns familier og økonomitænkning, der betyder, at børnene bliver hjulpet alt for sent, siger hun.
For nylig viste en undersøgelse, at hver tredje, som løslades fra fængsel, har været anbragt uden for hjemmet som barn. Det blev af flere udlagt som om den socialpædagogiske indsats over for børn anbragt på døgninstitutioner er slået fejl. Men den udlægning er helt ude i skoven, mener Kirsten Nissen:
–De børn, der bliver anbragt på en døgninstitution har jo allerede været udsat for svigt og misrøgt. Hvis man vil se resultater på det her område, må kommunerne altså tage hænderne op af lommen og gribe ind over for og hjælpe udsatte familier og børn – inden det går galt, siger Kirsten Nissen og tilføjer:
–Og så er det også vigtigt, at vi sørger for at have et velfungerende og stærkt efterværn, der kan tage hånd om tidligere anbragte unge, sådan at de ikke bare efterlades til sig selv.
–En tidlig indsats giver rigtig god mening – både for det enkelte barn, der får den støtte og omsorg, det har brug for, men også for samfundet: Undlader man at gribe ind, vokser problemerne med børnene. Det giver et uværdigt og besværligt liv for den enkelte, og det fører til meget større udgifter for det offentlige senere.
Rystende boligforhold
Tidligere på året gennemførte Socialpædagogerne en stor undersøgelse af bo- og leveforholdene for voksne handicappede – udviklingshæmmede, sindslidende, senhjerneskadede og andre fysisk og psykisk handicappede på danske botilbud. Og resultatet var ikke opmuntrende:
Undersøgelsen viste blandt andet, at 60 procent af beboerne på botilbud – eller mere end 10.000 – bor på under 30 kvadratmeter. Heraf bor mere end 6.400 på under 20 kvadratmeter.
35 procent – eller mere end 5.900 – bor uden eget bad, mens 57 procent – eller mere end 5.300 – hverken har køkken eller kogeniche.
De tal kom bag på Kirsten Nissen:
–Jeg var naturligvis godt klar over, at der var plads til forbedringer på vores botilbud, men jeg havde ikke forestillet mig, at det stod så grelt til. Det er virkelig forstemmende læsning. De fleste af os kunne jo ikke drømme om at acceptere en bolig af den standard, og her er der altså tale om permanente boliger til voksne mennesker. Jeg synes det er trist, at så stor en andel af dem ikke engang har mulighed for at lave en kop kaffe til deres gæster, siger hun.
–Vi kan ikke være det bekendt. Så mange år efter, vi sagde farvel til særforsorgen, og mere end ti år efter institutionsbegrebet forsvandt ud af dansk lovgivning med Serviceloven, er det direkte pinligt, at det danske samfund tilbyder så ringe boligforhold til denne gruppe mennesker, der netop har behov for samfundets støtte til et ordentligt liv, siger Kirsten Nissen.
–Derfor var det også rystende, at der er i den sidste økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne ikke blev afsat midler til handicapboliger. Der var gennem Kvalitetsfonden afsat masser af penge til forbedringer af det offentliges bygninger, men det gjaldt åbenbart bare ikke på vores område. Næ, her må kommunerne ud og låne penge og så lægge det på taksten – og det vil jo sige på de handicappede borgeres husleje. Jeg synes, det er forargeligt.
Giv jeres stemme til en kandidat eller et parti, der ikke bare har de pæne ord i munden, men som står fast i arbejdet for at sikre værdige forhold for vores udsatte medborgere |
Forhindringer for nybyggeri
De offentlige investeringer på handicapområdet er i perioden 2001 til 2007 faldet med mere end 300 millioner kroner. Hvis niveauet fra 2001 var blevet opretholdt, ville der i dag være brugt 1,1 mia. kr. mere til investering på for eksempel botilbud.
–Der skal altså afsættes 1,1 mia. kr. til nybyggeri og renovering, hvis bare efterslæbet skal indhentes, konstaterer Kirsten Nissen.
Hun opfordrer derfor kraftigt kommunerne til at foretage en kritisk gennemgang af de kommunale botilbud og prioritere nybyggeri og modernisering af de eksisterende boliger højt i de kommunale investeringsplaner.
Men det er ikke nok. Det skal også gøres meget lettere for kommunerne at bygge nyt. Derfor foreslår Socialpædagogerne at fjerne den regel, som betyder, at kommunerne ved nybyggeri skal deponere et beløb, der svarer til byggeudgifterne, når de indgår en lejeaftale, i forbindelse med for eksempel nyopførte handicapboliger.
Denne såkaldte deponeringsregel har betydet, at kommunerne stort set ikke har villet kaste sig ud i de sociale boligprojekter, som for eksempel Pensionskassernes Projektselskab A/S, som Kirsten Nissen er formand for, gerne har villet finansiere.
–Vi vil rigtigt gerne hjælpe kommunerne med at få bygget nogle tidssvarende boliger – det gavner borgerne, og det giver vores medlemmer bedre arbejdsforhold. Men på grund af deponeringsreglen har kommunerne ikke noget incitament til at gå i gang – og særligt i disse krisetider, hvor der er brug for investeringer, virker det helt tosset, at sådan nogle tåbelige regler forhindrer, at vi får rettet op på den skæve situation på botilbudsområdet. siger Kirsten Nissen.
Socialpædagogerne har nu taget sagen op med Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann, der efter den sidste omfordeling af opgaver mellem ministerierne både har byggeområdet og det sociale område under sig. Kirsten Nissen håber, at ministeren vil være med til at se på mulighederne for enten at afskaffe eller dispensere fra deponeringsreglen, når det gælder byggeri til socialpædagogiske og sociale formål.
Mennesker før økonomi
Socialpædagogerne er udmærket klar over, at der ikke er meget feststemning i den kommunale økonomi. Kommunerne og KL opfatter udgiftsudviklingen på det særlige sociale område som meget alvorlig. Man opfatter situationen som en kamp mellem de nye og gamle opgaver, konstaterer Kirsten Nissen:
–KL har i en publikation skrevet, at der må gøres noget, for ‘ellers vil det specialiserede område stille og roligt fortrænge servicen på de traditionelle kommunale kerneområder som ældre og folkeskole’. Og siden har KL’s formand Erik Fabrin kaldt området for en ‘gøgeunge’, noterer hun sig.
–Det er trist og uforsvarligt, at økonomien har så stor plads i forhold til de tilbud, kommunerne giver til de udsatte børn og unge og deres familier. Men lovgivningen beskytter disse børn og unge: Det er det rigtige tilbud og den rigtige indsats, som skal sættes ind, og det går forud for økonomien. Det står i loven – og den må både KL og ministeren vel holde sig til, konstaterer Kirsten Nissen.
–Men vi forstår godt, at det er en svær situation som borgmester eller forvaltningschef i en kommune at stå med en afvejning mellem udgifter til børnehaver og udgifter til de svageste borgere. Derfor har Socialpædagogerne også forslået, at finansieringen bliver ændret på det særlige sociale område, siger hun.
Kort fortalt handler det om at få indført en budgetgaranti, så kommunerne bliver kompenseret, hvis der i løbet af året opstår flere udgifter på det særlige sociale område.
–Vi foreslår desuden, at den ordning, hvor kommunerne får refusion for de allerdyreste tilbud, fortsætter på det oprindelige niveau – i stedet for, at den nedsættes. Med refusionsordningen kan vi sikre os, at det bliver de menneskelige og socialfaglige argumenter, der afgør sagerne – og ikke økonomien, siger Kirsten Nissen.
–Det er alfa og omega for os. Og det også den opfordring, vi kan give til medlemmerne: Giv jeres stemme til en kandidat eller et parti, der ikke bare har de pæne ord i munden, men som står fast i arbejdet for at sikre værdige forhold for vores udsatte medborgere.
Læs mere om kommunal- og regionsvalget på www.sl.dk/valg09