Hvad er det, dyrene gør ved os?
Øget livskvalitet, mere glæde og mindre stress. Det er nogle af de gode effekter af dyreassisteret terapi. Men forskningen er af meget svingende kvalitet. Det vil en række danske forskere gøre noget ved
Dyr som terapi. Sådan lød overskriften på det seminar, som godt 100 danske behandlere deltog i i maj måned. De kom med så forskellig baggrund som psykologer, pædagoger, psykiaterer, ergoterapeuter og dyreadfærdsforskere, og invitationen kom fra forskere på Aarhus
Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring.
På seminaret var det dels formålet at tage det første spæde spadestik til et dansk netværk inden for området, dels for at fortælle om forskningens resultater.
En af oplægsholderne var psykiatrisk overlæge Anne Bitsch Larsen.
På privat basis har hun haft patienter gennem forløb med Heste Assisteret Psykoterapi. Blandt andet en 26-årig psykotisk kvinde, som både hørte stemmer og havde svære tanker om selvmord. Gennem seks sessioner med en hest steg hun fra en GAF-score på 20 til 38. GAF er en metode, der angiver en persons psykosociale funktionsniveau.
100 er det højest tænkelig niveau, og 40 betegner grænsen til psykose.
Selvom Anne Bitsch-Larsens erfaringer er værdifulde, er de baseret på enkeltstående tilfælde og kan som sådan ikke bevise noget.
Det kan derimod den forskning som norske Bente Berget, ph.d. ved Universitet for Miljø- og Biovidenskab har gennemført. Fra 2003 til 2006 har hun undersøgt den virkning som dyreassisteret terapi har på mennesker med psykiske lidelser.
90 voksne mennesker med så vidt forskellige lidelser som skizofreni, depressioner, angst og personlighedsforstyrrelser har deltaget i et forsøg hvor en del af patienterne – ved siden af deres normale terapeutiske behandling – fi k ansvaret for pasningen af køer og får på et landbrug. Hos de patienter, som havde haft den daglige omgang med dyrene, viste der sig en række længerevarende effekter. Et halvt år efter meldte de, at deres angst var blevet reduceret, de var blevet bedre til at forholde sig til stress, og de oplevede selv, at deres livskvalitet og tro på egen mestringsevne var blevet forøget.
Fra Aarhus Universitetshospital, Risskov, meldte professor Poul Videbech også om dyrs terapeutiske evner.
– Dyr er fantastiske til at være katalysatorer for kontakten mellem mennesker, siger Poul Videbech og referer til børnepsykologen, Boris Levinson:
I 1961 opdagede han ved et tilfælde, at hans hund, Jingles, kunne skabe kontakt til en dybt autistisk ni-årig dreng. Hunden hilste på drengen, som om de var gamle og bedste venner, og drengen
– som normalt undgik kontakt til alt og alle
– svarede ved at fare hen og plante hele hånden i hundens pels. Gennem Jingles kunne Boris Levinson begynde at behandle drengen.
Også deprimerede og ensomme har dyr en god effekt på. Og for de personlighedsforstyrrede giver omgangen med dyrene en ufarlig mulighed for at knytte sig til et andet væsen.
Efter at have gennemlæst mere 250 rapporter – nogle videnskabelige, men de fleste ikke-videnskabeligt funderet – er Poul Videbech dog sikker på én ting: Dyr som terapi er et område, hvor der er brug for mere forskning. Det arbejde skal forskerne nu i gang med.
Det ved vi – Hos nogle ejere af kæledyr reducerer omgangen med kæledyret stress. Den fysiske berøring stimulerer kroppen til at frigive endorfi ner og andre stoffer. Blodtrykket falder, det samme gør pulsen og stresshormonet cortisol. – Andre kæledyrsejere får mere af den sundhedsgavnlige motion. – Ældre på plejehjem og mennesker med Alzheimers og demens oplever sig som mindre ensomme og mere glade, og har også lettere ved at fi nde og fastholde appetitten. – Visse psykiatriske patienter har også gavn af omgangen med kæledyr eller terapidyr. Det gælder både humør og sociale kompetencer. Når det tætte sociale bånd knyttes mellem dyr og menneske opstår der en følelse af højere selvværd. Følelsen af ansvar og kontrol – når et dyr viser én tillid – giver mennesket selvtillid. – Børn, der er knyttet til et dyr, fremviser større empatiske evner Læs mere i ’The Benefi ts of Human-Companion Animal Interaction: A review.’ Barker & Wolen, 2008 – det er en gennemgang over, hvad forskningen indtil nu har vist. |