Spiseforstyrrelser

Så sund at det bliver sygt

Overdreven fokus på sundhed kan gøre skrøbelige unge syge. Flere og flere udvikler en sygelig trang til at spise sundt

• Email
• Print

Er du i kontakt med en ung (eller for den sags skyld en voksen), der går ekstremt højt op i sundhed?

Som for eksempel bruger enormt meget energi på at undgå bestemte ingredienser i maden?

Som ikke tør spise mad, andre har tilberedt, fordi han eller hun bekymrer sig for, at der gemmer sig noget usundt i gryderetten?

Som bruger så meget tid på at planlægge sine ‘sunde’ måltider, at det går ud over almindeligt, socialt samvær med andre?

Så er der måske grund til at være på vagt.
–Det er en hårfin balance, for vi ønsker jo ikke at sygeliggøre alle dem, der bare ønsker at leve sundt, men ekstrem fokus på sundhed kan være en risikoadfærd i forhold til spiseforstyrrelser, siger sekretariatschef Steen Andersen fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

De seneste år er en ny betegnelse dukket op blandt professionelle, der beskæftiger sig med  spiseforstyrrelser:

Ortoreksi.

Direkte oversat betyder ortoreksi fiksering på rigtig spise. På sin hjemmeside beskriver Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade blandt andet lidelsen således:

‘Madvarer man ikke må spise, diæter man selv har opfundet, daglig planlægning af maden og medbragt mad, når man skal ud: Ortoreksi har taget magten. (…) Som ved anoreksi, bulimi og overspisning er maden en så stor besættelse, at det hindrer patienten i at føre et normalt liv. Men hvor anorektikeren og bulimikeren er fokuseret på mængden af mad, er ortorektikeren fokuseret  på madens kvalitet. Ortorektikeren begynder at danne sig sit eget billede af, hvad der er sundt og laver sine egne diæter, regler og ritualer’.

Health food Junkies
Det er den amerikanske læge Steven Bratman, der har sat navn på ortoreksi og beskrevet lidelsen i bogen ‘Health Food Junkies,’ der udkom i år 2000.

Ortoreksi er dog ikke en anerkendt diagnose ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO.
–Man kan så diskutere, om det er en ny spiseforstyrrelse eller om det er en forløber for de klassiske spiseforstyrrelser, bulimi og anoreksi, men det er i hvert fald en spiseforstyrret adfærd, siger Rachel Santini.

Hun er direktør på Kildehøj Privathospital, der har specialiseret sig i spiseforstyrrelser. Her er ti sengepladser og mellem 20 og 40 patienter i ambulant behandling.
–Omkring en femtedel af dem har enten en spiseforstyrrelse, der er startet med ortorektiske træk – eller også har de stadig en ortorektisk adfærd, siger Rachel Santini.

Det er hendes erfaring, at der kommer flere og flere patienter med ortorektiske træk. Den tendens kan Steen Andersen genkende. Hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade sker det cirka en gang om ugen at nogen ringer for at høre mere om ortoreksi.
–I løbet af de sidste fire år er interessen blevet større og større – men ortorektikere er dog stadig et fåtal i forhold til antallet af mennesker med andre spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi, siger han.

På landsplan er der ingen opgørelser over, hvor mange der har en spiseforstyrrelse med ortorektiske træk.

Vi har også brug for lysten. Hvis man kigger på alle andre, der gerne må spise af lagkagen, og man ikke selv må, så bliver det et tvangspræget forhold til mad, der på sigt kan udløse en uheldig reaktion Rachel Santini

Selv salat kan blive usundt
Steen Andersen og Rachel Santini mener begge, at årsagen til ortoreksi til dels skal findes i samfundsudviklingen.
–Vores samfund er i høj grad præget af sundhedsfanatisme, og medierne fokuserer meget på  sundhed og krop. Men et liv, der kun har fokus på det sunde for det sundes skyld, kan blive et dårligt liv, et usundt liv, siger Rachel Santini.
– I dag er der utrolig stor fokus på sundhedsidealet. Der kommer et skel i samfundet, så folk groft sagt enten er helt ligeglade med sundhed eller sygeligt optagede af det. Mellemgruppen bliver mindre, vurderer Steen Andersen.

Han påpeger, at vi i dag bliver bombarderet med budskaber om at leve sundt.

‘Blåbær stimulerer hjernen.’
‘Mælk giver kræft.’
‘Karry mod gigt,’ for at tage et par eksempler. Nogle kan have svært ved at finde rundt i alle kostrådene, og begynder i jagten på sundhed at følge leveregler, der er deciderede usunde.
– Hvis man spiser noget så enkelt som salat, tror man det er sundt, men det er det ikke, hvis kosten bliver så ensidig, at man kun spiser salat – for så mangler man jo fedt og proteiner, siger Steen Andersen.

Ortoreksi behøver dog ikke være direkte fysisk usundt – det er hovedsageligt et psykisk problem, fordi man fokuserer så overdrevent meget på sundheden, at det går ud over livskvaliteten.
–Det er et faresignal, hvis man for eksempel er så fikseret på at spise den helt rigtige diæt, at man isolerer sig socialt, siger Steen Andersen.

Socialpædagogen som buffer
Rachel Santini og Steen Andersen opfordrer begge socialpædagoger, der arbejder med børn og unge til at være opmærksomme på, om en ung er på vej ud i ortoreksi.

Hvis man som pædagog bliver bekymret for, om en ung er ved at udvikle sig til helsejunkie, mener Steen Andersen, at man bør tage hul på emnet.
–Man skal spørge ind til det, men vil formentlig blive mødt med en kold skulder. Uden at presse, skal man gøre opmærksom på, at man er til rådighed, hvis han eller hun ønsker at tale om det. Og så skal man selvfølgelig sørge for at vedkommende sundhedsmæssigt er okay, siger han.

Rachel Santini mener også, at man som pædagog har et ansvar for at give de unge et sundt forhold til mad.
–Man bør gå i dialog med børnene og for eksempel sige: Hvorfor er det lige, du synes, du skal sige nej til alt, hvad der hedder is og kage?

Personligt mener Rachel Santini, at det er forkert, hvis man for eksempel slår hårdt ned på alt, hvad der hedder sukker – med mindre, der er en god grund som for eksempel overvægt.
–Vi har også brug for lysten. Hvis man kigger på alle andre, der gerne må spise af lagkagen, og man ikke selv må, så bliver det et tvangspræget forhold til mad, der på sigt kan udløse en uheldig reaktion.

Læs mere om ortoreksi på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside, www.spiseforstyrrelser.dk. Her er det også muligt at få rådgivning om ortoreksi og andre spiseforstyrrelser pr. mail, telefon og personligt fremmøde. Læs mere om Kildehøj Privathospital på www.kildehoj.dk

Tegn på ortoreksi På sin hjemmeside opremser Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade en række signaler, der bør tænde advarselsalarmerne: hvis du af og til ønsker, at du bare kunne spise og ikke tænke på, om det er godt for dig. hvis din diæt har isoleret dig socialt. hvis det er umuligt for dig at tænke, at du kan gå en hel dag uden at være optaget af din diæt. hvis det er umuligt for dig at forestille dig at spise en middag, som andre har lavet, uden at du har kontrol over, hvad der er i. hvis du har svært ved at huske, at andre glæder i livet, som kærlighed, sjov og leg, er vigtigere end mad. hvis din vægt er så lav, at andre tror, du måske har anoreksi.