icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Uddannelse

Ingen SU under praktikken

Aftalen om at skifte pædagogpraktikanters løn ud med SU er faldet til jorden. Det skriver Politiken.dk

  • Af Maria Rørbæk
  • 13-2009 /

De pædagogstuderende skulle koncentrere sig om at lære. Og der skulle hyres flere pædagoger. Nu falder planen på gulvet.

Sådan opsummerer Politiken.dk den langstrakte kamp om pædagogstuderendes aflønning i praktikken.

For snart to år siden blev der indgået en aftale mellem regeringen, kommunerne og hovedorganisationen FTF†om, at pædagogstuderende skulle have SU i stedet for løn i deres praktikperiode. Med aftalen ville de studerende få færre kroner og øre, men til gengæld skulle uddannelsen af dem  styrkes, og de skulle ikke indgå i normeringen.

Regeringen skulle have fremsat et lovforslag i februar, men det er blevet opgivet. Det var ikke muligt for regeringen og FTF at blive enige om, hvor mange pædagoger eller pædagogmedhjælpere der skulle ansættes, når de pædagogstuderende ikke længere skulle indgå i normeringerne.

Det har Undervisningsminister Bertel Haarder netop fastslået i et svar til til SF’s folketingsmedlem Nanna Westerby.  Nanna Westerby betegner situationen som absurd:

-Nu har vi ventet i årevis på, at de pædagogstuderende kunne få lov til at være studerende og ikke billig arbejdskraft, og så har regeringen ikke tænkt sig at gennemføre det. Jeg håber ikke, at regeringen vil lægge det på hylden. Jeg er overbevist om, at de kan finde en løsning, hvis de vil, siger hun.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Uddannelse