icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Udviklingshæmmede

Volapyk i den pædagogiske værktøjskasse

En gang om ugen holder pædagogerne Elisabeth Gram og Bodil Ludvigsen Vokalapyk på fabos i Odder. Vokalapyk er ordløs kommunikation med lyde

  • Af Helle Kjærulf /Stickelbergs Bureau
  • 13-2009 /

Den musiske sammenkomst, Vokalapyk, er et tilløbsstykke for brugerne på daghjemmet.

Elisabeth Gram og Bodil Ludvigsen har for et par år siden været på kursus sammen med kollegaer fra Hammel Aktivitetscenter og Silkeborg Aktivitetscenter.

Her blev de blandt andet undervist af sangeren og komponist Cathrine Lervig. Det var et møde, som førte til, at Cathrine Lervig efterhånden har været her flere gange for at afholde koncerter. I dag er det, de har lært blandt andet af hende, en del af deres pædagogiske værktøjskasse. På fabos bruger pædagogerne gerne store bevægelser og dramatisk stemmebrug.

Leder Birgit Hansen understreger, at kurset i sin helhed har givet et kæmpe løft til daghjemmet.

-Vokalapyk er en del af det. De brugere, der er mest handicappede, kan være sværest at finde spændende indhold til. Der er ingen tvivl om, at personalet har fået flere ideer til at stimulere brugernes sanser, og brugerne bliver selv animeret til at bidrage. Brugere, som normalt ellers aldrig reagerer, har jeg set reagere til disse lydseancer. Og så rører det os alle. Det er fascinerende, siger lederen, der selv var påvirket i flere dage, da hun første gang oplevede en koncert med Cathrine Lervig.

Hun kan helt klart anbefale andre institutioner at benytte sig af metoden.

-Det giver nok mest til brugere uden et verbalt sprog. Cathrine Lervig kommunikerer med en slags urlyde, som går ind og rykker ved noget fundamentalt hos os, siger Birgit Hansen.

Urlydene og brugernes lyde er i familie med musik, og det er en måde at kommunikere på.

Bodil Ludvigsen fortæller, at lydene rammer brugerne på en eller anden måde, så de føler sig værdsat. De vågner op, lytter og responderer.

Bodil Ludvigsen har arbejdet på fabos i syv år, kollegaen Elisabeth Gram i 13 år.

De to pædagoger arbejder med den gruppe på stedet, som bliver betegnet som den svageste gruppe. For de brugere, der har høreapparat, fungerer

Ø jenkontakt
Til Vokalapyk hver torsdag anvender de Cathrine Lervigs cd. For som Elisabeth Gram pointerer, er pædagogerne ikke uddannede sangere. Men ved at tage cd’en til hjælp kommer de ud over det.

Bodil Ludvigsen erklærer med et smil, at hun faktisk ikke har en tone skabt i livet. Alligevel kan hun være med til at lave en koncert for brugerne og få en masse igen.

-Jeg havde ikke tænkt på, at musikken betød så meget for mig, siger hun.

Førhen oplevede pædagogerne, at det kunne være svært at komme i kontakt med de svageste brugere. Nu oplever de blandt andet øjenkontakt. Det  giver glæde hos pædagogerne, når de kan mærke, at det rykker noget.

-Gud, hun forstod mig, tænker de, tror jeg. Det er meget små ting, vi kan se, men vi kan se dem, fortæller Bodil.

Arbejdet med lyde med Cathrine Lervig ved mikrofonen, både direkte og indirekte, har rokket ved pædagogernes menneskesyn og deres egen forståelse af, hvad kommunikation er. De siger gerne underlige lyde i hverdagen, fordi de ved, at det virker – samtidig bliver hverdagen sjovere for både personale og brugere.

-Vokalapyk giver os meget gejst i arbejdet og overskud til at tænke på nye tiltag til at forbedre hverdagen for beboerne, siger Elisabeth Gram.