Med olien fulgte narkoen
Store forekomster af olie og naturgas giver stigende velstand i det tidligere sovjetiske republik Aserbajdsjan – men med velstanden følger nye sociale problemer og behovet for socialpædagogiske indsatser
Store luksusbiler og et utal af nybyggerier kendetegner i dag den aserbajdsjanske hovedstad Baku. Landets store forekomster af olie og naturgas giver velstand og betyder, at levestandarden i landet stiger med raketfart. Men den stigende velstand i landet har også en bagside. Stadig flere og flere aserbajdsjanere bliver afhængige af narkotika. Aserbajdsjan har for alvor fået sociale problemer, landet ikke har kendt til før. Og har fået brug for nye sociale – og socialpædagogiske – indsatser.
– I sovjettiden havde vi kun et ganske ubetydeligt narkotikamisbrug, som for det meste var et misbrug af lettere stoffer og foregik i det skjulte.
I dag er narkotikamisbrug blevet et erkendt samfundsproblem, som kræver en socialpædagogisk indsats. Antallet af stofmisbruger i landet er ifølge de officielle statistikker omkring 22.000, men det reelle tal er betydeligt højere og støt stigende, fortæller Leyla Imanova, direktør for Open Society Institute i Baku – og tilføjer:
– Under russerne foregik alt i det skjulte, og man kendte ikke til ordet socialpædagogik. Folk holdt deres handicappede familiemedlemmer eller stofmisbrugere hjemme, og der var ingen officielle behandlingstilbud. Dengang var der officielt ingen sociale problemer, og intet behov for socialpædagogisk uddannelse. Det var først i 2006, at man for alvor havde indset, at vi har brug for folk, der har den uddannelse, som det kræver at tage sig af de stigende problemerne på socialområdet, siger hun.
Open Society Institute startede sine aktiviteter i 2006 og står for planlægning og koordinering af socialt arbejde på en række af felter, som eksempelvis hjemløse, forældreløse børn, handicappede, prostituerede og narkotikamisbrugere.
Instituttets aktiviteter er altovervejende finansieret af private midler, hovedsageligt Soros Fond og af Global Fond. En mindre del af finansieringen kommer fra det aserbajdsjanske sundhedsministerium.
En af instituttets aktiviteter er at begrænse følgevirkningerne af narkotikamisbrug, blandt andet et voldsomt stigende antal hiv-smittede i landet. Til det formål driver instituttet narkocentre i flere lokalområder i Baku og provinsen, hvor narkotikaafhængige kan få udleveret sterile nåle, sprøjter, kondomer samt få rådgivning omkring deres narkotikamisbrug. Og der er nok at se til.
– Aserbajdsjan er transitland på narkotikaruterne fra Asien og Iran til Europa, og en del af stofferne, hovedsageligt heroin, bliver her i landet. Det er i dag blevet betydeligt nemmere at få adgang til stofferne, end det har været tidligere, og det kan aflæses i statistikkerne, siger Leyla Imanova.
Tillid er vigtig
Instituttets største narkocenter ligger i kvarteret Kubinca i udkanten af Bakus centrum. Kvarteret er et nedslidt socialt boligbyggeri fra sovjettiden og rummer et stort antal misbrugere, pushere og prostituerede. De fleste af dem er stofmisbrugere, der hovedsageligt er afhængige af heroin.
– Kubinca er et af de mest belastede og berygtede kvarterer i Baku. Kvarteret havde også et dårligt ry i sovjettiden, men problemerne er blevet væsentlig større i dag og meget mere synlige. Det er ikke uden grund, at vi har placeret et center netop her. Vi kender stedet og de problemer, folk har, så den bedste måde, vi kan hjælpe vores klienter på, er at være så tæt på dem som overho vedet muligt, fortæller lederen af stedet, socialpædagog Nafel Sharifov.
Centret er placeret i en bygning af ældre dato, og enkelt indrettet. En opholdstue, et lille køkken, to kontorer og et lager til opbevaring af engangssprøjter og kondomer.
Centrets stab består af omkring af 15 medarbejdere. Fire af medarbejderne er fastansatte og uddannede socialpædagoger, resten arbejder frivilligt og er tidligere stofmisbrugere, som har fået socialpædagogiske kurser.
– De frivillige medarbejdere er folk, der selv har været stofmisbrugere, og gerne vil hjælpe andre ud af misbruget, fortæller Nafel Sharifov.
Hovedparten af de frivillige medarbejdere er beskæftiget med opsøgende arbejde som gademedarbejdere og møder misbrugerne i deres eget miljø. Hver gademedarbejder har en fast rute og klientel, som bliver forsynet med sterile nåle, sprøjter og kondomer. En vigtig del af arbejdet er dog at vænne narkotikamisbrugerne til centerets medarbejdere og centrets eksistens i det hele taget.
– Tillid er en af de vigtigste forudsætninger for vores arbejde. Det er vigtigt, at vores klienter ved, at de kan regne med os og trygt kan henvende sig her hos os. Vi har omkring 200 narkotikamisbrugere, som kommer fast her, og vil gerne i kontakt med endnu flere, siger Nafel Sharifov.
Flere centre
Leyla Imanova er overbevist om, at centrene er den bedste måde at begrænse skadefølgerne af narkomisbrug. Den giver mulighed for at møde misbrugerne i deres eget miljø og skabe et tillidsfuldt forhold til dem.
Et fortsat stigende antal narkotikaafhængige, som benytter sig af centrenes tilbud er efter hendes mening det bedste bevis på, at centrenes arbejde nytter.
Instituttet driver i dag også to andre narkotikacentre i Baku, tre i provinsen samt fem mobile centre, og der er planer om at udvide aktiviteterne yderligere. Det er blevet muligt, fordi socialpædagogisk arbejde bliver mere og mere anerkendt i Aserbajdsjan, og problemerne ikke bliver skjult som tidligere.
– Det er blevet mere tilladt at tale om problemerne og om, hvor vigtigt det er at gribe fat om dem. I dag forstår folk vigtigheden og nødvendigheden af vores arbejde – og at det ikke hjælper at lukke øjnene for problemerne, siger Leyla Imanova.
Den stigende anerkendelse af socialpædagogernes arbejde ses sig ifølge Leyla Imanova blandt andet på også universitetet i Baku, hvor man kan læse socialpædagogik.
– Tidligere bestod hovedparten af de studerende af folk, som på en eller anden måde havde relation til sociale problemer, eksempelvis forældre til handicappede børn eller folk som havde en stofmisbruger i familien. I dag er interessen stigende, og vores fag er blevet meget mere anerkendt og synlig i samfundet, siger Leyla Imanova.