Aktiverings-cirkus
Det kan jo undre, at man i en krisetid ikke tager opgaven mere alvorligt og bruger anledningen til at give landets alt for mange ufaglærte et nødvendigt kompetenceløft
Vi har igennem noget tid kunnet læse historier i medierne om, hvordan kommunerne tumler lidt rundt med at få aktiveringskurserne til at give mening for de ledige. Vi har kunnet læse om ledige, der bliver sat til at bygge tårne af skumslik og spagetti, finde ud af, hvilken fugl de er, og som er blevet sendt på det selvsamme kursus den ene gang efter hinanden. Det er et værre cirkus, som efterlader et indtryk af, at aktiveringskurser udelukkende har til formål at ydmyge den ledige – og skaffe kommunen del i refusionsmidlerne. Og ingen af delene er vel helt hensigten med indsatsen.
Udgangspunktet må jo være – og er det heldigvis også i rigtig mange tilfælde – at aktivering skal give mening. Det skal være konkret og fremadrettet og frem for alt være brugbart for medlemmerne, hvis de skal opkvalificere sig i en ledighedsperiode, eller afprøve nye arbejdsområder.
Som systemet er indrettet i dag, får kommunerne højere refusion fra staten, når den ledige er i aktivering. Det er et skævt incitament, som vi synes vender den helt forkerte vej. Vi vil hellere have, at kommunerne belønnes for at udbyde aktivering, der giver mening. Og som faktisk får de ledige videre i job eller udannelse. Det er en sundere og mere effektiv incitamentsstruktur, som efter min bedste vurdering også vil få kommunerne til at skærpe deres fokus på at tilbyde den ledige et kursus, der er direkte målrettet den enkelte. I stedet for som nu, hvor de tilsyneladende ofte bare hiver et eller andet mere eller mindre meningsløst kursus ned af hylden til den ledige. Allerhelst ser vi gerne, at der bliver bedre muligheder for ordinær uddannelse, som vil have en virkning på længere sigt.
Da Arbejdsmarkedskommissionen for et år siden afrundede deres grundige analyse af det danske arbejdsmarked, kom de med en lang række anbefalinger. Deriblandt anbefalede de, at størrelsen på kommunernes refusion skal falde jo længere tid de ledige vedbliver at være ledige. Og KL har netop været ude med et forslag om, at staten helt skal fjerne den økonomiske gulerod, der kan få kommunerne til at spekulere i økonomi frem for i de bedste løsninger til ledige, når de sender dem i aktivering. Man kan jo dårligt være uenig i fornuften i de forslag. Og om det er det, der skal til, for at bringe orden i det cirkus, vi har været vidne til i alt for mange kommuner, vil tiden vise.
Det kan jo undre, at man i en krisetid ikke tager opgaven mere alvorligt og bruger anledningen til at give landets alt for mange ufaglærte et nødvendigt kompetenceløft. Vi har brug for uddannet arbejdskraft for at få os igennem krisen. Så brug aktiveringskurserne til det de er tænkt som – ikke som spild af tid og penge!