Jeg må have luft for min frustration og harme.
Jeg er 60 år og har lige haft kontakt til Socialpædagogernes efterlønsteam, fordi jeg gerne vil have styr på mine muligheder for at gå på efterløn. Her fik jeg en rigtig god vejledning.
Jeg har arbejdet 18 år i socialpsykiatrien. Først under amtet og nu i kommunen.
Siden august er arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet blevet væsentligt forringet på min arbejdsplads.
De omstruktureringer, kommunen har foretaget på mit område, er gjort på den mest klodsede og uprofessionelle måde. Det er sket hen over hovedet på os. Selv om kommunens personalepolitik blandt andet handler om medindflydelse og åbenhed, så er vi ikke på noget tidspunkt blevet inddraget, og vi føler os i den grad underkendt, fordi man ikke har villet bruge vores faglige ekspertise.
Vi har protesteret over fremgangsmåden, men vores henvendelser til vores ledere bliver end ikke besvaret.
Man er fra kommunal side meget stolt over, at omstruktureringerne er gjort uden at fyre folk. Men det bliver ikke nævnt, at der bliver hjemtaget borgere, der har været anbragt uden for kommunen, og dem skal vi tage os af uden at få tilført ekstra ressourcer. Der er venteliste på vores område, og den skal bare væk, lyder meldingen. Ligeledes uden at vi får tilført ekstra ressourcer.
Sygefraværet stiger blandt mine kollegaer, folk går ned med stress (det er jo forudsigeligt).
Min intention har egentligt været, at jeg ville gå på efterløn som 62-årig. Jeg kan godt lide mit arbejde og har været så heldig at få en masse efteruddannelse (før omstruktureringerne), som jeg er rigtig glad for at bruge, både i forhold til kollegaer og borgere.
Men som forholdene er nu, kan min arbejdsglæde ligge på et meget lille sted, derfor overvejer jeg at gå på ‘tvungen’ efterløn.
Jeg tror ikke, at jeg er den eneste over 60 år, som føler, at arbejdsforholdene på grund af nedskæringer er blevet så elendige, at det bliver en belastning at gå på arbejde. Man skal løbe hurtigere og glemme alt om at holde et fagligt niveau.
Jeg tror ikke, at kommunerne i deres spareiver er klar over, at de kaster guld væk, når vi bliver presset til at gå på efterløn, fordi vi ikke fagligt kan forsvare vores indsats. De har postet rigtig mange penge i vores efter- og videreuddannelse, men den viden og ekspertise forsvinder i stedet for at være til gavn og glæde for borgerne og vores nye kollegaer.