OK 2011

I er da vilde med at diskutere tillæg

Nogle mente, de skal gi’ den hele armen. Andre mente, de skal bruge albuerne. Socialpædagogernes topledelse rejste hjem med computeren fuld af ideer fra 120 TR’er og ledere bosat i region Syddanmark

• Email
• Print

Summegrupperne gav lyd mange gange den formiddag i Torvehallerne i Vejle. 120 tillidsrepræsentanter og repræsentanter for de lokale ledersektioner fyldte den store sal med problematikker og krav med udspring i de socialpædagogiske arbejdspladser i hele region Syddanmark.

– I er da vilde med at diskutere tillæg her i regionen, konkluderede forbundsnæstformand Benny Andersen undervejs i mødet.

– Jo, tillæg bliver et tema ved de kommende forhandlinger om overenskomster, lovede han sammen med forbundsformand Kirsten Nissen.

Som rejsende i meninger – og med lyttelapperne ude – deltog de i det tredje af fem store møder med folk i egne rækker rundt i regionerne.

Der blev ikke lovet lønfest, og det var der heller ingen forventninger om. Realiteten er en meget snæver ramme på omkring 3,5 procent over to år på det private område. Og den er kombineret med et minus på 1,4 procent i reguleringsordningen, der ellers normalt fungerer som en løftestang mellem lønudviklingen på det private og det offentlige område. Der blev nemlig udbetalt for meget i 2009 på grund af en fejl hos Danmarks Statistik. Den økonomiske krise medførte mindre  lønudvikling, og den følgende nedregulering sidste år blev udsat til i år. Det betyder alt sammen, at 1,4 procent skal trækkes fra, før der kan hentes forbedringer ved forhandlingerne.

– Ellers har vi nu haft tre år til at lære Kommunernes Landsforening at kende. Og jeg tør godt sige, at vi står væsentligt bedre rustet til forhandlingerne denne gang. Vi ønsker ikke den adskillelse, som arbejdsgivere og organisationer lægger op til mellem regioner og kommuner. Løn og ansættelsesvilkår skal ikke være afhængige af, om man arbejder på en kommunal eller en regional arbejdsplads. Derfor vil vi også ved OK 2011 gå efter så høj grad af parallelitet som muligt, sagde Kirsten Nissen.

Ikke lægge os på ryggen

Peter Jacobsen fra Nordfyns kommune mente, at forhandlerne lige så godt ka’ gi’ den hele armen:

– Overordnet skal vi gå efter en etårig aftale. Vi skal ikke som område lægge os på ryggen. Og når vi så har sørget for værkstedsassistenterne først, så skal vi have generelle lønstigninger over hele linjen. Vi skal have bedre startløn, så vi kan tiltrække unge og nye folk. Vi skal have hævet de særlige tillæg. Og så skal vi have pensionen op.

Og det indlæg gav så et lille sus i salen. Men ellers var det mere sådan omkring tre krav eller spørgsmål i albue-størrelse, der blev sendt af sted fra summegrupperne til formand og næstformand. Om løn, tillæg og pension:

• Sikre reallønnen.
• Værkstedsassistenter med op i løn.
• Bedre startløn.
• Anciennitet efter to-tre år.
• Kan reguleringsordningen virke hurtigere?
• Kommunerne skal forpligtes til at udbetale tilbagefaldsmidlerne.
• Hæve de særlige tillæg.
• Forenkle tillæg.
• Aften-nat-tillæg uafhængig af mødetid.
• Weekend fra fredag klokken 14, 15 eller 16.
• 5 timers vagter er for korte.
• Hvordan overholde arbejdstid på maksimalt 48 timer om ugen i stedet for 56-60 timer?
• Samme vilkår og rettigheder for deltidsansatte som for fuldtidsansatte.
• Pensionen skal op.
• Samme pensionsprocent til alle.

Ulækre spekulationer

– Vi må vurdere nøje, hvad vi får til gengæld, hvis vi laver etårig aftale. Og ja, det skal lykkes med værkstedsassistenterne denne gang. Jeg er også sikker på, at både regler for arbejdstid og arbejdstidsbestemte tillæg bliver et tema, svarede Benny  Andersen og Kirsten Nissen betonede, at det er alle forhandleres mål at sikre reallønnen:

– Men jeg kan godt sige jer, at staten er meget inde over de offentlige forhandlinger. Sidst sad vi fra klokken 24 til 4 om morgenen og ventede på Lars Løkkes ja til 12,8 procent via KL’s forhandlere.

 – Jeg kan godt forstå, I gerne vil have tidligere anciennitetstrin. Men det er relativt dyrt. Derfor skal vi måske se på tillæg og pension af tillæg. Det kan være en bedre løsning. Jo, de korte vagter kan være et problem, hvis man for eksempel har fem dage á fem timer, så er man jo på arbejde hver dag, selv om man kun er på 25 timer. Vi er i gang med et arbejdstidsprojekt sammen med KL lige nu, der skal gøre os klogere på de sager.

– Undersøgelser viser, at sundhedsansatte ikke ønsker fuld tid. Men det gør socialpædago ger faktisk. Og sidste gang fik jeg en gave, da de andre havde strejket og ændret på nogle ting. Jeg fik den gave fra arbejdsgiverne, at deltidsansatte fra 30 timer og op har de sammen rettigheder som fuldtidsansatte. Men nu oplever vi, at der simpelthen spekuleres i ansættelser under 30 timer ude omkring. Det er ulækkert, og I må selv hjælpe til med at sige fra over for lederne, sagde Kirsten Nissen.

Budgetterne på bordet

Om udvikling og arbejdsforhold:

• Bevare seniordage.
• Midler til seniordage og barns sygedage skal fremgå af budgetterne.
• Kompetenceudvikling skal skrives ind i over-enskomsten – plus midler.
• Øremærke kompetencemidler til den enkelte arbejdsplads.
• Lave opsparing i uddannelsesbank.
• Tid til skriftlighed som del af kerneydelsen.
• Hvordan sikrer vi den specialviden, der går tabt ved lukninger og hjemtagninger?
• Hvordan sikrer vi det psykiske arbejdsmiljø, den daglige sikkerhed mod vold?
• Bedre vilkår for TR.

Benny Andersen videregav en idé fra mødet i Aal-borg, som også spirede i den gode sydjyske muld:

– Det er et problem, at der ikke budgetmæssigt tages højde for barns sygedage, barsel og seniordage. Der er sat penge af til det fra begge sider under forhandlingerne. De gives via de generelle bloktilskud, og så forsvinder de og bruges til andet. Derfor kunne vi bruge MED-systemet til at kræve, at kommunerne skal stille deres budgetter til rådighed, så vi kan se, at der tages højde for de ting, som vi aftaler.

– Det gælder om at være meget aktive i MED-sammenhænge, når der lægges budgetter. For der kan I se, hvad politikere og embedsmænd tænker. Jeg er med på, at man kan lave specialer i kommuner, der er store nok til at bære dem. Men der sker altså ret meget andet på vores arbejdsområder for  tiden. Embedsmændene har travlt, og politikerne ved bestemt ikke altid, hvad der sker og hvilke konsekvenser, det har. Derfor siger jeg til jer: Enhver socialpædagog må være en omvandrende socialpolitiker. Det er simpelthen nødvendigt, sagde Kirsten Nissen.

Og budgetterne var inde over igen i samtalen om kompetenceudvikling, øremærkning af midler eller opsparing i uddannelsesbank:

– Det at udvikle viden, kompetencer og kvalitet, at planlægge efteruddannelse, det skal også ske i kombination med budgetterne, så vi ved, pengene er der, sagde Benny Andersen, og Kirsten Nissen viste sin glæde over midlerne fra Trepartsaftalen til bedre seniorvilkår og kompetenceudvikling med følgende betragtninger:

– Man kan mene meget om Fogh. Men han var egentlig ok i forhold til fagbevægelsen. Vi lavede mange gode trepartsaftaler med ham. Vi har siden været til ét møde med Løkke. Men snakken gik ikke rigtig godt, og vi er ikke blevet inviteret siden.

Der må være en kant

I forhold til det psykiske arbejdsmiljø anbefalede Benny Andersen kraftig brug af sidste OK’s aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladsen kombineret med de konkrete redskaber i Socialpædagogernes drejebøger Den gode Arbejdsplads.

– Vi har rigtig mange gode arbejdspladser. Men der skal lægges vægt på den rette rekruttering. Der sker et skred, en skævvridning ude omkring i disse år. Der er ansat alt for mange medhjælpere. Men I er selv med til at ansætte, og vi må virkelig hjælpe hinanden med at holde fast i fagligheden og definere vores socialpædagogiske specialer, sagde Kirsten Nissen, og Benny Andersen sekunderede:

– De overordnede diskussioner om den socialpædagogiske kerneydelse skal tages i MED-sammenhænge. Der må være en kant altså. Der er jo en grund til, at det skal være socialpædagoger, der ansættes. Vi er med til at bestemme ansættelser, og vi skal holde fast i, at vi skal have de og de mennesker med de og de kvalifikationer.