icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Quiz

Den heldige vinder er…

  • Af Lone Marie Pedersen
  • 11-2010 /

Mange har svaret på den Quiz, der var i forrige nummer af Socialpædagogen, og rigtig mange har svaret rigtig. Vi har trukket lod om, hvem der skal have de to biografbiletter, som Socialædagogen har sat på højkant.

Vinderen er:

Ingeborg Kviesgaard, Center Give i Vejle Kommune.

Testen gik på, hvor meget læserne ved om udviklings hæmmede. Eller rettere: Quizen var en test på, hvor grundigt læserne havde læst det pågældende nummer af Socialpædagogen, hvor der blev bragt flere artikler om forskning og udviklingshæmmede. 

Der blev spurgt om:

Hvor mange penge bliver der i Danmark årligt brugt på forskning i forholdene for mennesker med udviklingshæmning?

Svaret er: Ingen har et samlet overblik over beløbet.

Hvornår blev Statens Åndsvageforsorg udlagt til amterne?

Svaret er 1980.

En norsk undersøgelse fra 1990’erne gennemgik lægejournalerne fra omkring 50 mennesker med udviklingshæmning. Hvordan adskilte lægejournalerne sig fra mange andre lægejournaler?

Svaret er: Der stod stort set ingenting om ondt i hovedet, træthed og ondt i maven.

I artiklen ‘En langsom bevægelse’ beskriver cand.pæd.pæd. Frank Bylov, hvordan han deler sin forskningsperiode op i tre generationsbevægelser. Hvad  kendetegner anden generationsbevægelse?

Svaret er: Mens aktiviteter som for eksempel idrætsstævner i første generationsbevægelse arrangeres for de udviklingshæmmede, tilrettelægges aktiviteterne i anden generationsbevægelse sammen med de udviklingshæmmede.

Hvornår blev det første landsidrætsstævne for udviklingshæmmede afholdt?

Svaret er 1983.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Teori og metode