Få klare linjer på Facebook
Må man gå på Facebook i arbejdstiden? Hvordan må man omtale sin arbejdsplads? Den slags kan det være en rigtig god ide at få afklaret, mener såvel Kommunernes Landsforening som Socialpædagogerne
Hold kæft en møgdag, jeg har haft i dag. Min afdelingsleder er den mest inkompetente pædagog, jeg nogensinde har mødt – hvis jeg overhovedet kan bruge betegnelsen pædagog om hende.
Sådan kan man omkostningsfrit rase ud hos en ven, hvis det sker hjemme i privaten. Men hvis klagesangen lyder som en besked på vennens Facebook-væg, kan det skabe store problemer. For raseriudbruddet kan hurtigt blive spredt og læst af alle mulige, herunder chefen – og så kan der både komme en sag om brud på injurielovgivningen og en sag om samarbejdsvanskeligheder. Og hvis man oven i købet også fortæller om for eksempel beboernes private forhold, kan der også komme en sag om brud på tavshedspligten.
Socialpædagogernes Landsforbund har haft den første sag, hvor et medlem blev indkaldt til tjenstlig samtale på grund af nogle skriverier på Facebook, og Kommunernes Landsforening, KL, kender problemstillingen godt. KL har ikke noget eksakt tal for, hvor tit de bliver ringet op af kommuner, der har konkrete ansættelsesretlige spørgsmål i forbindelse med Facebook eller andre sociale medier – men det drejer sig i hvert fald om en håndfuld om måneden, fortæller chefkonsulent Helle Groth Christensen fra det juridiske kontor.
– Og i de sager, hvor en medarbejder har udtalt sig uheldigt om sin arbejdsplads, chef eller kollega, har vi fået indtryk af, at medarbejderne ikke altid har været 100 procent bevidste om konsekvenserne. Derfor siger KL nu, at det kan være en rigtig god ide, at medarbejderne får nogle gode råd om, hvordan de skal gebærde sig på nettet, siger Helle Groth Christensen.
Diskuter i MED-udvalgene
Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne, er enig:
– Det er nødvendigt med helt klare retningslinjer, der bør evalueres løbende i MED-udvalgene (medarbejderindflydelsesudvalgene, red.)
Marie Sonne og Helle Groth Christensen mener begge, at der både kan være behov for at præcisere den gældende lovgivning og for at definere spillereglerne på den enkelte arbejdsplads. Når det gælder loven, er der nogle helt klare regler for, hvad man må sige i det offentlige rum – og de er de samme, hvad enten man skriver et læserbrev, taler højt i toget eller bruger Facebook på en måde, hvor mange kan læse med. For eksempel at man ikke må bryde sin tavshedspligt – og eksempelvis videregive følsomme oplysninger – eller komme med injurier og for eksempel sige, at chefen er inkompetent – med mindre, hun altså er det, og man kan bevise det. Omvendt sætter loven også grænser for, hvor meget man kan begrænse ytringerne på Facebook. Offentligt ansatte har nemlig en udvidet ytringsfrihed, der gør det ulovligt, at forhindre dem i for eksempel at påpege problemer i forbindelse med besparelser på arbejdspladsen.
– Reglerne er sådan set de samme, som før vi fik de sociale medier. Den største forskel er bare, at folk ikke altid har den fulde kontrol over, hvor mange de henvender sig til, når de bruger de sociale medier som Facebook. De tror, de henvender sig til ganske få, og henvender sig i virkeligheden til rigtig mange, siger Helle Groth Christensen.
Mistede jobbet efter skriverier på Facebook ‘Overvejer at sige: Fuck det hele det hele og lade dem vinde deres hetz i første omgang!!’ ‘Det er slut, grænsen er nået og der er erklæret krig.’ Sådan skrev en vagt i et sikkerhedsfirma blandt andet på sin Facebook-væg, hvor blandt andre tidligere kollegaer og samarbejdspartnere til sikkerhedsfirmaet kunne læse med. Hun var blevet utilfreds, fordi hun i forbindelse med en graviditet var flyttet fra natholdet til dagholdet og gået ned i tid. Da hun kort efter aborterede, ønskede hun, at få sine gamle arbejdsopgaver tilbage – men det fik hun ikke. Da Sikkerhedsfirmaet opdagede skriverierne på Facebook, blev vagten bortvist fra den ene dag til den anden. Vagten søgte hjælp hos sin fagforening, Serviceforbundet, der kørte en sag i Arbejdsretten. 15. september i år kom afgørelsen: Sikkerhedsfirmaet var berettiget til at opsige vagten på baggrund af hendes ytringer på Facebook – men ytringerne var ikke så grove, at de var berettiget til at bortvise hende. Derfor fik hun en erstatning for uberettiget bortvisning. |
Individuelle retningslinjer
Ud over de generelle problemstillinger kan det også være nødvendigt at definere nogle specifikke retningslinjer på den enkelte arbejdsplads.
– Må man for eksempel gå på Facebook i arbejdstiden? Og hvordan og hvornår? Er det en god eller en dårlig ide at blive venner med brugerne? Må man lægge billeder fra afdelingens julefrokost på Facebook? Hvad er retningslinjerne for den måde, man omtaler kollegaer, chefer, brugere og andre mennesker, der er relateret til arbejdspladsen? Kan Facebook bruges som et decideret arbejdsredskab, for eksempel i kontakten med unge? Og hvordan skal det i givet fald foregå?
Og hvad er konsekvensen, hvis man overtræder retningslinjerne? spørger Marie Sonne. Hun gør opmærksom på, at konsekvenserne af ubetænksom adfærd på Facebook kan blive alvorlige – for eksempel kan det meget nemt tolkes som samarbejdsproblemer, hvis man skriver grimt om chef eller kollegaer. Og så opfordrer hun til at følge de samme standarder for god opførsel, som også gælder uden computere og mobiltelefoner.