icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Gang i gaden – historien om et aktivt værested på Vesterbro

  • Redigeret af Maria Rørbæk
  • 18-2011 /

Af Eskild Thylstrup

En lille historie, der fortæller den store, er historien om 61-årige Egon Sanders og 35-årige Lonnie Burnæs. Egon havde levet et ubemærket liv som førtidspensionist, da han kom på hospitalet og det under genoptræningen blev opdaget, at han havde behov for hjemmehjælp.

Der var bare alt for beskidt i hans lejlighed, og hjemmehjælpen ville først begynde, når han selv havde bekostet en hovedrengøring til 36.500 kroner. Derfor levede Egon mellem skidt og skadedyr, indtil lederen af værestedet Gang i Gaden begyndte at sætte ham i gang med at gøre rent hos sig selv. Små overskuelige opgaver fra uge til uge. Og snart begyndte andre brugere at hjælpe ham med Lonnie som fortrop. Lonnie lider af narkolepsi, der betyder, at hun kan falde i søvn fra det ene øjeblik til det andet, og hun har mange mislykkede arbejdsprøvninger bag sig. Men som aktiveret i Gang i Gaden fandt hun ud af, at det gav god mening at hjælpe Egon – hun kan bedre holde sig vågen, når hun arbejder med mennesker. I denne bog for tæller Lonnie og Egon, og mange andre brugere og medarbejdere, om livet på Gang i Gaden, der blandt andet lægger vægt på bruger-til-bruger-pædagogik, fællesskab og praktiske opgaver.


Udkommet på Forlaget Frydenlund, 140 sider, 199 kroner.