Filadelfia får penge og pusterum
Epilepsihospitalet får i alt 40 mio. kr. på finansloven. Socialpædagogernes fællestillidsrepræsentant mener, at især de pårørendes kamp har nyttet
Vi har altså ikke hejst flaget nogen steder, men vi er da lidt lettede. Sådan opsummerer Socialpædagogernes fællestillidsrepræsentant, Dorte Sørensen, stemningen på Epilepsihospitalet Filadelfia dagen efter, at regeringen og Enhedslisten har sat Filadelfia på finansloven i to år.
– Nu ved vi i hvert fald, at vi kan drive hospitalet videre de næste to år – men det skaffer ikke de fyrede deres stillinger tilbage.
I hvert fald ikke her og nu, siger Dorte Sørensen.
Epilepsihospitalet har været i heftig modvind efter en voldsom besparelse fra Regionerne, og der er i alt sendt 72 fyresedler af sted. Samtidig har hospitalet meldt ud, at ungeafdelingen og den særlige afdeling for voksne udviklingshæmmede lukker.
– Umiddelbart tror jeg stadig ikke, at der er penge nok til at redde de to afdelinger, men vi må se, hvad der sker, når ledelsen har holdt strategiseminar, siger Dorte Sørensen, der er fællestillidsrepræsentant for de 38 socialpædagoger på hospitalet.
Kortsigtet løsning
Regeringen og Enhedslisten har sat 25 mio. kr. af til Filadelfia i 2012 og 15 mio. kr. i 2013. Det dækker kun en lille del af Filadelfias budget, der før besparelserne lå i omegnen af 150 mio. kr. om året. Regionerne meldte først ud, at de kun ville betale omkring 75 mio. kr. om året, men nu er der også lukkede forhandlinger i gang om et eventuelt større beløb.
Sundhedsminister Astrid Kragh (SF) gør det da også klart, at der kun er tale om en her-og-nuløsning. Til JyllandsPosten siger hun:
– Vi har fundet pengene for ikke at lade patienterne i stikken, mens vi sammen med regionerne og Filadelfia finder en langsigtet løsning.
Såvel pårørende, patienter og medarbejdere på Filadelfia har gjort en stor indsats for at sikre opbakning til hospitalet. Blandt andet gennem demonstrationer, breve til politikere og en Facebook-gruppe.
– Og jeg tror helt klart, at det er patienterne og de pårørendes protester, der har haft den største effekt. Folk kan tro, at vi bare tænker på vores egne jobs, så de pårørende er bedst til at lægge pres på politikerne, vurderer Dorte Sørensen.