Nordmænd indfører sundhedstjek til udviklingshæmmede
Norsk projekt skal sikre, at flere sygdomme og andre helbredsproblemer opdages hos mennesker med udviklingshæmning. Derfor anbefales årlige helbredstjek hos egen læge
Hvordan går det med hørelsen? Er synet i orden? Hvordan med hjertet og lungerne? Er der mistanke om psykiatrisk sygdom?
Problemer med tænderne? Smerter eller vanskeligheder ved at bevæge sig?
Sådan lyder forslagene til nogle af de spørgsmål, som norske læger kan gennemgå, når de én gang om året får en udviklingshæmmet patient ind til et generelt sundhedstjek.
Helsedirektoratet, der er Norges svar på Sundhedsstyrelsen, har sat gang i et projekt, der skal udmunde i et landsdækkende tilbud om årlige sundhedstjek for mennesker med udviklingshæmning.
Formålet er at sikre, at alle indbyggere i Norge får lige adgang til lægehjælp og andre sundhedsydelser.
– Ellers kan udviklingshæmmede ofte komme for sent til lægen, siger sygeplejerske Stine Skorpen. Hun er projektleder i Kompetencecenteret for Aldring og Helse, der kører projektet for Helsedirektoratet.
– Udviklingshæmmede er nemlig det, som lægerne kalder ‘dårlige efterspørgere’. De har svært ved selv at tage initiativ til at komme til lægen, og personalet på bostederne har også vanskeligt ved at vurdere, hvornår et lægebesøg er nødvendigt. Derfor er et generelt helbredstjek absolut på sin plads overfor denne gruppe, siger hun.
Hos egen læge
Kompetencecenteret for Aldring og Helse har indtil videre nået at lave den første tjekliste over de emner, der kan indgå i den generelle helbredsundersøgelse hos egen læge samt en række vejledninger til sundhedspersonale og ansatte på bostederne, der skal bruges i forbindelse med helbredsundersøgelserne.
– Det er for eksempel meget vigtigt, at den medarbejder, der ledsager den udviklingshæmmede til sundhedstjekket, har kendt beboeren længe, så vedkommende kan hjælpe med at svare på lægens spørgsmål – og at medarbejderen forstår, hvad lægen siger, og kan formidle det videre til resten af personalet. Derfor anbefaler vi, at det altid er erfarne og uddannede medarbejdere, der ledsager til lægebesøg, og ikke – som det ellers nogle gange sker – en nystartet vikar. Det er også vigtigt, at kommunikationen i meget høj grad sker på skrift, så medarbejderen (med beboerens samtykke) får en udskrift af journalen, siger hun.
Det er også meningen, at der skal laves en vejledning til mennesker med udviklingshæmning, så det med billeder og enkel tekst bliver muligt at forberede sig på undersøgelsen.
I 2011 skal modellen for helbredsundersøgelserne afprøves i to norske kommuner. Derefter skal erfaringerne opsamles, og så skal modellen gøres landsdækkende.
Allerede nu er der indført en særlig takst, så de praktiserende læger får betaling for merarbejdet ved generelle helbredsundersøgelser af mennesker med udviklingshæmning.
– Det er vores anbefaling, at alle mennesker med udviklingshæmning hvert år skal have et brev med en indkaldelse til helbredsundersøgelsen – og at lægesekretærerne også skal kontakte bostederne. Men det bliver frivilligt om den enkelte ønsker undersøgelsen, siger Stine Skorpen.
Læs mere om projekt ‘helsesjekk ved utviklingshemning’ på www.kortlink.dk/898y