Pas på udsatte små børn – og fagligheden
Ansvaret for at sikre den højt specialiserede indsats bør løftes op på nationalt niveau. Vi er nødt til at holde hånden under de tilbageværende specialiserede pladser på landets døgninstitutioner
Socialpædagogerne har hvert år siden 2004 kortlagt, hvordan det ser ud med antallet af pladser til de helt små børn på landets døgninstitutioner. Det har været en støt nedadgående kurve, som indimellem har fået mediernes – og dermed vores omverdens – opmærksomhed. Og det med rette, for det er en drastisk udvikling: Antallet af små børn, der er anbragt på døgninstitution er faldet med 53 pct. siden 2004.
I år er historien ekstra grel. Der er ikke bare tale om, at antallet pladser på landets højt specialiserede døgninstitutioner skæres ned. Ankestyrelsens statistik viser, at alle former for anbringelser af børn er faldende.
Vi er bekymrede over den udvikling. Den truer den fundamentale og højt specialiserede faglige indsats, der hver dag året rundt bliver ydet på landets døgninstitutioner for små udsatte børn. Det får uden tvivl store konsekvenser for den gruppe børn, som har akut brug for den helt rigtige behandling tidligt i livet.
De skal have kompetent hjælp fra mennesker med forstand på præcis deres behov, så de langsomt lærer at knytte sig til andre og have tillid til livet. Det er så afgørende en indsats, som skal sikre de her børn en ordentlig start på livet, at det ikke giver mening – hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk – at afvikle den.
Det er en ulykkelig udvikling, fordi den udhuler den vigtige specialisering og viden, der findes på institutionerne. Det er også ulykkeligt, fordi det langsomt, men sikkert bliver sværere og sværere at opretholde intentionerne i Serviceloven om, at der skal tages individuelt stilling til den præcise indsats over for hvert enkelt barn, når vi ikke længere råder over døgninstitutionerne.
Der kan absolut være god ræson i at anbringe børn i familiepleje – det er det rigtige for mange børn. Men bestemt ikke de små, mest udsatte børn, der har været udsat for svære svigt fra den tidligste barndom – de har brug for og krav på den faglighed, som kun de højt specialiserede døgninstitutioner kan tilbyde.
Det er vigtigt, at vi værner om den viden og faglighed, der er opbygget i forhold til tidligt skadede børn. Derfor har vi opfordret til, at ansvaret for at sikre den højt specialiserede indsats bør løftes op på nationalt niveau. Vi er nødt til at holde hånden under de tilbageværende specialiserede pladser på landets døgninstitutioner til de helt små børn. Sådan at de ikke ryger ud med badevandet, mens vi venter på, at regeringen – som lovet i regeringsgrundlaget – kortlægger hele det specialiserede sociale område.