icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Sikrede institutioner

Forbryderskole eller ej

Kritikere mener, at de sikrede institutioner er en læreplads i kriminalitet. Medarbejdere på Stevnsfortet mener, at alternativet er meget værre

  • Af Maria Rørbæk
  • 04-2011 /

Ham ville jeg godt nok ikke lave et knæk med. 18-årige Thomas griner, da snakken falder på en af de andre drenge, der kan være let at skræmme.

På Stevnsfortet er det ikke ualmindeligt, at der bliver talt om kriminalitet og lignende emner. Mens Socialpædagogen er på besøg, går snakken for eksempel om en af drengenes fætter, der sidder i Vestre Fængsel, og hvordan det er.

– Her bliver talt en del om kriminalitet. Både om det drengene har lavet, og det de ikke skal lave, så når jeg kommer hjem herfra, har jeg ikke ligefrem lyst til at tænde for tekst tv og læse om de sidste nye forbrydelser, siger socialpædagog Søren Olsen.

Netop det, at der tales om kriminalitet, bliver af kritikere fremført som argument for, at de sikrede institutioner virker stik mod hensigten.

Det påpegede professor Tine Egelund fra SFI for eksempel i forbindelse med fagbladet Socialpædagogens tema om fremtidens døgninstitution: 

– Rent forskningsmæssigt ved vi, at ophold på lukkede institutioner ikke gavner børnene og de unge. De er ekskluderede, før de kommer ind, men opholdet stadfæster eller fordyber den sociale eksklusion. En god måde at lære børn og unge mere sofistikeret kriminalitet eller lære dem at blive misbrugere, er at sætte dem sammen med andre børn og unge med normbrydende adfærd, sagde hun (læs mere i Socialpædagogen nr. 18 2010).

Nyt forskningsprojekt

Sociolog Tea Bengtsson er netop nu i gang med et forskningsprojekt, der peger lidt i samme retning. Hun har været på to måneders feltarbejde på en sikret institution, og er for øjeblikket ved at skrive en ph.d. om emnet.

Her vil hun referere til, at andres forskning viser, at det kan skabe yderligere kriminalitet, når  man sætter mange kriminelle unge sammen i institutionaliserede rammer – og derefter påvise, hvordan hun konkret observerede en form for gangsteroplæring. Tea Bengtsson vil ikke gå i detaljer, før hun har fået offentliggjort sit materiale i et videnskabeligt tidsskrift, men hun vil gerne give et eksempel på, hvordan der sker en utilsigtet kompetenceudvikling:

– Snakken om kriminalitet kører hele tiden – ind og ud mellem andre emner. Hvordan bryder man ind i huse? Hvordan stjæler man de hurtigste biler? For eksempel snakkede drengene om, at mange af de nye biler er svære at stjæle, fordi der er start-spærrere på, og så gav de hinanden tips og ideer: Ude i nogle af de pæne villakvarterer, låser folk aldrig deres køkkendør, og når de kommer hjem lægger de pung og nøgler på køkkenbordet. Så hvis man kommer derud ved femtiden, kan man bare gå ind i køkkenet, stjæle nøglerne og køre i bilen, genfortæller hun.

Tea Bengtsson oplevede også helt klart, at det gav status mellem drengene, hvis man havde været i fængsel – eller kendte nogen, der havde.

Umulig opgave

På den ene side er Tea Bengtsson overbevist om, at personalet på de sikrede institutioner rigtig gerne vil hjælpe de unge. På den anden side mener hun, at opgaven næsten er umulig.

– Det er urealistisk at tro, at man kan spærre de unge inde i gennemsnitlig et par måneder og så tro, at der er noget, der kan rykke ved deres livsanskuelse. Kriminalitet er en meget integreret del af de unges liv. Det er ikke bare en biting, og på de sikrede institutioner danner de unge nye netværk med andre unge, der også har en kriminel livsanskuelse, siger hun.

Kritikpunkterne er på ingen måde nye for medarbejderne på de sikrede institutioner, der også er vant til at høre deprimerende statistikker med store tilbagefald – altså unge, der begår ny kriminalitet efter, at de har forladt den sikrede institution.

Men hverken afdelingsleder Marianne Nielsen eller socialpædagog Søren Olsen vurderer, at et ophold på Stevnsfortet er til skade for de unge.

– Mange gange synes jeg faktisk, at det er godt for dem, siger Marianne Nielsen.

– De får en pause fra det problematiske netværk, som de ellers er i. De bliver mandsopdækket  af voksne, og det giver dem mulighed for at tænke over deres liv. Jeg synes heller ikke, at det er en ulempe, at der bliver snakket om kriminalitet, fordi vi er med til at sørge for, at der bliver en ordentlig dialog omkring det. Man skal jo også tænke på, hvad alternativet er. Det er i hvert fald meget mere skadeligt at være i et voksenfængsel, for det her er et pædagogisk tilbud. Og det er ofte også skadeligt for de unge, at blive i det miljø, de ellers færdes i, siger hun.

Dejligt sted

Da fagbladet Socialpædagogen taler på tomandshånd med en af drengene på Stevnsfortet, er han da også overraskende positiv, når man tænker på, at han er tvunget til at være her.

– Det er et fedt sted. Et dejligt sted, siger 17-årige Peter, der er varetægtsfængslet i surrogat og venter på at komme i retten for en sag om røverisk overfald.

– Selvfølgelig vil jeg hellere være ude, for det er nederen at være spærret inde, og mine venner skal for eksempel i byen i aften, og så er det kedeligt at skulle sidde og se fjernsyn – men jeg synes også, at det er meget rart at få en pause. At få tænkt lidt over tingene. Slappet af og få lidt ro i hovedet. Der sker så fucking meget derhjemme, når jeg er sammen med mine venner og skal sælge hash og alt muligt, begynder han. Og stopper så sig selv:

– Altså det er ikke fordi, jeg sælger særlig meget hash. Det er mest en ven, jeg har, der gør det… Men vi er også tit så fucking fulde derhjemme, og her må vi jo ikke få alkohol, og jeg kan faktisk godt  bruge at slappe lidt af. Jeg kunne godt bruge en måned mere til at tænke lidt over tingene, men så lidt slipper jeg nok ikke med…

Peter medgiver, at der bliver snakket en del om kriminalitet.

– Vi spørger selvfølgelig hinanden, hvorfor vi er her, og man kan måske også godt få nogle fif. Men en læreplads til kriminalitet, det vil jeg nu ikke kalde det, siger han.

Peter ved heller ikke om han ligefrem har forandret sig i løbet af den ene måned, han har været på Stevnsfortet.

– Men jeg har da i hvert fald tænkt lidt over, at jeg har været et fjols. 

 

Diskuter dilemmaet på facebook: Hvordan undgås ‘forbryderskolen’?


‘En god måde at lære børn og unge mere sofistikeret kriminalitet eller lære dem at blive misbrugere, er at sætte dem sammen med andre børn og unge med normbrydende adfærd’. Sådan siger professor Tine Egelund. Har hun ret? Hvordan undgår man, at de sikrede institutioner bliver ‘forbryderskoler’?

Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook

 


Alle navne på drenge på Stevnsfortet er ændret af redaktionen.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Børn og unge