Etisk råd giver grønt lys
At lade være med at behandle en patient, der modsætter sig uden at forstå konsekvensen, kan være omsorgssvigt. Det vurderer Det Etiske Råd. Socialpædagogerne og Landsforeningen LEV bakker op, men maner samtidig til forsigtighed
Særlige situationer bør det være lovligt at behandle demente, der modsætter sig behandlingen. Det vurderer Det Etiske Råd, og deres overvejelser kan også bruges i forhold til fx udviklingshæmmede.
For øjeblikket er det som hovedregel ulovligt at behandle såvel demente som udviklingshæmmede, hjerneskadede og andre med forståelseshandicap, hvis de modsætter sig behandlingen – uanset om de forstår, hvad de siger nej til. Og uanset om værge eller pårørende vurderer, at behandlingen bør gennemføres.
Men når det gælder demente, anbefaler et enigt etisk råd nu, at behandlingen skal være lovlig, hvis den samlet tjener patientens bedste – og en række betingelser er opfyldt, fx at man først har forsøgt sig med mindre indgriben.
Rådet har taget emnet op på baggrund af en henvendelse fra den tidligere sundhedsminister, Bertel Haarder, der bad rådet tage stilling til om, det skal være lovligt at behandle inhabile patienter, der modsætter sig behandling – altså ikke kun demente, men fx også udviklingshæmmede eller hjerneskadede. I sin udtalelse har rådet valgt at afgrænse sit svar til kun at omhandle demente, men de skriver også, at ‘det er Rådets opfattelse, at anbefalingerne om behandling af demente delvist lader sig generalisere og derfor udgør et godt grundlag for at udforme en samlet lovgivning på området’.
Paralleller til udviklingshæmmede
Over for Socialpædagogen uddyber rådets næstformand, tidligere sundhedsminister Ester Larsen:
– Det virkede for uoverkommeligt at beskæftige os med hele spektret, så vi valgte at gå i dybden med de problemstillinger, der knytter sig til én gruppe, nemlig gruppen af demente – og derfra kan lovgiverne så parallelisere til andre grupper.
Og der er en klar parallel til andre med forståelseshandicap. Det mener såvel Socialpædagogerne som udviklingshæmmede og pårørendes forening, LEV.
Konsulent i LEV, Thomas Gruber, siger:
– Fællestrækket er, at nogle mennesker med demens såvel som udviklingshæmning eller hjerneskade i nogle situationer kan være ude af stand til at tage vare på deres egne interesser.
Og hvis de verbalt eller fysisk gør modstand mod en behandling, der er vital for deres helbred, bør der være mulighed for at anvende tvang – men kun som sidste udvej, og kun når alle socialpædagogiske metoder er udtømte.
Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne er enig og uddyber:
– Diagnosen er ikke afgørende. Det afgørende er, om personen forstår, hvad behandlingen går ud på og altså forstår konsekvensen af at modsætte sig.
Det Etiske Råd Formålet med Det Etiske Råd er at rådgive Folketinget og offentlige myndigheder og at skabe debat. Der er 17 medlemmer, som udpeges af Folketinget og relevante ministerier. |
Uenighed i rådet
I Det Etiske Råd er medlemmerne uenige om, hvornår det kan være etisk korrekt at anvende tvang. Nogle medlemmer mener ikke, ‘at det kan komme på tale at behandle en patient mod dennes vilje, med mindre det i væsentlig grad kan nedsætte personens funktionsniveau at undlade at behandle’. Andre mener også, at det bør være tilladt ved behandling af tilstande, der ‘afstedkommer forholdsvis beskedne gener for patienten, hvis dette vel at mærke kan foregå ved hjælp af meget lidt indgribende former for tvang, for eksempel ved at lægge et mildt pres på patienten’.
Ester Larsen uddyber:
– Nogle medlemmer af rådet mener eksempelvis, at tvang bør kunne tillades ved behandling med øjendråber, mens andre mener, at vi skal helt derud, hvor det næsten er et spørgsmål om liv eller død.
I dag giver nogle særlige nødretsbestemmelser ret til at anvende tvang over for mennesker med forståelseshandicap, hvis der er tale om akut og livreddende behandling – altså fx hvis blodet sprøjter ud af pulsåren. Det er derimod ikke lovligt at anvende tvang, hvis behandlingen er livreddende, men ikke er påkrævet her og nu – altså fx behandling af kræft eller indtagelse af hjertemedicin.
– Men selv de medlemmer af rådet, der er mest restriktive, mener altså at det i visse situationer også bør være tilladt at anvende tvang ved livreddende behandling, der ikke er akut, siger Ester Larsen.
Svær grænsesætning
Socialpædagogerne er holdningsmæssigt tæt på den restriktive gruppe af Det Etiske Råd om end næstformand Marie Sonne ikke kun ser tvang som en mulighed i spørgsmål om liv eller død.
– Det bør fx også kunne komme på tale, hvis patienten ellers lider under store smerter, fx i tænderne. Men man skal huske, at tvang jo ikke behøver handle om benlås og remme, men fx også kan ske ved at give patienten et glas saft med bedøvelse. Hvis et udviklingshæmmet menneske har smerter og ikke selv forstår, hvor smerterne kommer fra, skal det hjælpes på den bedst mulige og mest skånsomme måde. Og det kan og bør i langt, langt de fleste – men ikke i alle – tilfælde ske uden magtanvendelse, siger hun.
Marie Sonne understreger, at en lovgivning, der tillader tvang, aldrig må stå alene – der skal altid være et socialpædagogisk, fagligt miljø med fokus på at minimere tvang.
Thomas Gruber mener, der skal rigtig meget til, før det er rimeligt at anvende tvang, og at reglerne for magtanvendelse på det sociale område kan bruges som forbillede.
– Det må aldrig blive sådan, at man anvender tvang, fordi lægen har travlt, og det er en udfordring at geare sundhedssystemet til at tænke på den måde, for det er det slet ikke vant til, siger han.
Thomas Gruber siger i første omgang, at han har meget svært ved at forestille sig en situation, hvor det kan være berettiget at anvende tvang til at gennemføre en øreskylning, men da Socialpædagogen går ham på klingen, bliver han alligevel tavs. For hvad hvis det drejer sig om et menneske, hvis største glæde i livet er at høre musik? Nu er hans hørelse kraftigt nedsat på grund af ørevoks. Det har vist sig at være umuligt at motivere ham til øreskylningen, men det kan klares ved at give ham et glas saft med bedøvelse, så han ‘sover’ under øreskylningen. Efter en pause svarer Thomas Gruber:
– Jeg tror, det er et tænkt eksempel, der aldrig vil være relevant, for hvis han er så glad for musik, må der være masser af muligheder for at motivere ham til behandlingen, og det er det, vi først og fremmest skal fokusere på. Men selv om jeg ikke mener, det kan være relevant at anvende magt til en øreskylning, vil jeg samtidig sige, at vi ikke bør lave en facitliste, der fx giver mulighed for anvendelse af tvang i forbindelse med visse typer af behandlinger over for nogle bestemte diagnoser. Det må ikke blive sådan, at man fx kan sige, at det altid er tilladt at anvende tvang, hvis man har Downs Syndrom og skal i kemoterapi – og aldrig er det, hvis man har Downs Syndrom og skal have skyllet øre. Det må altid være en afvejning af fordele og ulemper i den konkrete situation, og i den afvejning skal anvendelse af magt veje som en meget tung ulempe.
Dokumentation påkrævet
I lighed med Marie Sonne mener han derfor, at det ved en eventuel magtanvendelse skal dokumenteres, at der først er forsøgt med socialpædagogiske metoder som fx motivering. Et sådant dokumentationskrav bliver ikke foreslået af Det Etiske Råd, men Ester Larsen fortæller, at rådet er enig i målet om at begrænse tvang, og at det fx er langt bedre at vinde patientens tillid.
– Og vores opgave er jo ikke at udforme lovgivningen, men at påpege de etiske dilemmaer og overvejelser, som lovgiverne bør tage med, når de udformer loven, siger hun.
Såvel Socialpædagogerne som LEV ønsker at lovgiverne tager dem med på råd, og håber at den nye sundhedsminister vil indfri løftet fra den forrige om et møde med de to organisationer og Lægeforeningen, fagforeningen FOA og Alzheimerforeningen.
Læs også... Socialpædagogernes etiske værdigrundlag, som kan findes på www.sl.dk/etik Synspunkt om tvangsbehandling: Tvangsbehandling - respektfuld hjælp eller overgreb |