icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Læserbrev

Arbejdsløs

Som arbejdsløs vil jeg ikke sige,
at man ikke beklager mig.
At man ikke forstår mig,
når jeg beklager mig
og siger at det plager mig.
Jeg er da også med i det samlede tal,
som man lover arbejde
– EFTER ET VALG –
Som arbejdsløs mand
Går det mig mere på nerverne
end kvinden fra arbejdskraft-reserverne.

Ingen vil holde mig ude fra arbejdsmarkedet.
Hverken med hakkeorden eller stokkemetoden.
Til min slags bruger man lokkemetoden.
Sok hjerte brist ikke.
Jeg kan altid lokkes til at tilhøre
arbejdskraftreserverne.
Med bl.a. peddigrørsmetoden.
Det er så sundt med en tænkepause,
siger lokkepsykologerne.
Og når der er rigelig med arbejdskraft
er det sundest med kursus i hvad som helst
som ikke kan bruges til noget som helst.
– siger lokkepsykologerne –
Men når der er mangel på arbejdskraft
må jeg ikke få kursus i noget som helst.
Men pt. er jeg altså arbejdskraftreserve.
Hvilket de naturligvis beklager,
dem der vil ha’ selv os arbejdsløse
til arbejde mere – også i Helligdagene.
Så Helle dusse Villy da osse – hvordan og hvorfor?
Jamen så finder de da bare på
beskæftigelsesfremmedgjort arbejde.
Som oftest noget med noget
Jeg ikke kan bruge til noget,
lokkepsykologerne påstår at det er kreativt.
Men for mig er mere end primitivt.
Var det så bare noget med hidsige hug
i murbrokker og skærver og andet have’ri,
som byggebran-chen alligevel ik’ ka’ bruge
til en ski’.
Hvornår mon det går op for botnakkerne
inde i Danmarks dyreste beskyttede boliger,
at vi totalt nedslidte arbejdskraftreserver
slider mere på landets økonomi som reserver
end hvis vi havde noget at rive i.
Det gi’r mig sgu dårlige nerver
at det eneste de tænker på i deres rygebokse,
– hvor de ligger hostende og kokser –
er omvendt Robin Hood-filosofi
uden for øvrigt at ha’ noget at ha’ det i.
Mit største ønske er:
En sommer uden politiske rævekager
– og alt det andet ubrugelige de har på lager.