I min kommune kører man for øjeblikket et jobrotationsprojekt for ledige med en faglig pædagogisk uddannelse. Den ledige får mulighed for at få fem ugers opkvalificering og efterfølgende komme i job med løntilskud som vikar for medarbejdere på social- og ældreområdet, der skal efteruddannes.
Perioden er på ca. et halvt år, og kommunen samarbejder om dette projekt med bl.a. Socialpædagogerne og FOA. Jeg var indkaldt til møde af mit jobcenter sammen med 20-30 andre ledige for at blive præsenteret for tilbuddet af fem personer. Deriblandt en repræsentant fra Socialpædagogerne.
Jeg spurgte under mødet om, hvorfor kommunen havde valgt at ansætte de ledige i løntilskud og ikke i en rotationsstilling med overenskomstmæssig løn. Et er, at man ikke optjener dagpenge, men at man også skal spises af med dagpengesatsen, det virker bestemt ikke motiverende.
Tre af møderepræsentanterne, bl.a. Socialpædagogerne, svarede, at dette projekt ikke ville være sat i værk, hvis ikke det kunne foregå på denne måde, for kommunen havde ikke økonomi til andet! Derudover gjorde de meget ud at fortælle, hvor store chancer der ville være for at få et job senere hen, når man havde deltaget i dette projekt. Det bliver så bare ikke i min kommune, for der er der ansættelsesstop!
Kommunen har ikke råd, men hvad har vi ledige? Vi går ind og overtager en fastansats arbejde i et halvt år. Vi er ikke ansat udover normeringen. Det kan ikke undgås, at man kommer til at føle, at man måske ikke er så meget værd, som det fastansatte personale. En form for a-personale (de fastansatte) og et b-personale (de ledige).
Min kommune gør meget ud af at fortælle, at de samarbejder med fagbevægelsen og arbejdsgiverne om, at de etiske spilleregler bliver overholdt; at udnyttelse af billig arbejdskraft ikke skal finde sted. Hverken i det offentlige eller det private. Så nu har jeg tænkt mig at spørge kommunen om, hvorledes det hænger sammen med ansættelserne af ledige i jobrotation med løntilskud.
Jeg er derudover dybt skuffet over, at min egen fagforening hopper med på kommunens klynken over dårlig økonomi. Jeg troede ærlig talt, at fagforeningen var til for medlemmerne. Både dem i arbejde og de ledige.
Jeg er i øvrigt bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Lediges Vilkår, som arbejder for at forbedre forholdene for ledige. Vi har lige været på besøg hos beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Hun sagde for mig en meget vigtig ting; de er ved at kigge på, om ledige bliver udnyttet og brugt som billig arbejdskraft af arbejdsgiverne. Så der er måske håb forude!
Svar på læserbrev fra Helle Nielsen
Af Kaj Skov Frederiksen, forbundskasserer
Jeg er enig med dig i, at aftalen med Randers Kommune ikke er den allerbedste løsning set fra afløsernes vinkel.
Med de muligheder, som i dag ligger i lovgivningen er den bedste model for vores medlemmer, at det faste personale får fuld løn under uddannelsen og at afløserne bliver ansat ordinært, altså med fuld overenskomstmæssig løn. Det har du ret i – og det kan lade sig gøre ved brug af SVU-ordningen, hvor arbejdsgiveren får refusion på 80 pct. af dagpengene.
Det vil også være Socialpædagogernes udgangspunkt for et jobrotationsprojekt. Vi lægger nemlig vægt på, at afløserne, ud over at de får en rimelig løn for indsatsen, også får en chance for at forny deres dagpengeret. Det er blevet særligt centralt efter halveringen af dagpengeretten og fordoblingen af timekravet til fornyelse af dagpengeretten.
Men forhandlinger mellem flere parter ender jo typisk med et kompromis. I det her tilfælde, har fagforeningerne ikke kunnet få Randers Kommune til at gå med til ordinære ansættelser for afløserne, heller ikke delvist. Hvis Socialpædagogerne i Østjylland havde takket nej til kompromisset, ville det få konsekvenser for flere af vores medlemmer.
Dels ville det betyde, at der ikke kunne iværksættes efteruddannelse til det faste personale, og dels ville det mindske mulighederne for faglig relevant aktivering for de ledige. Der er ledige, som har stor interesse i blot at få foden indenfor på en socialpædagogisk arbejdsplads for at opnå eller vedligeholde deres kompetencer. Her tænker jeg især på de nyuddannede, som har en særlig interesse i at få et fagligt kollegialt netværk og samle erfaringer til deres cv. De ville blot være henvist til en anden form for aktivering på samme økonomiske vilkår (dagpengeniveauet). En anden aktivering vil heller ikke nødvendigvis have en sammenhæng med deres faglige jobmål. Det kan forringe chancerne for at få arbejde som socialpædagog, og i sidste ende være med til at dræne vores arbejdspladser for kvalificeret arbejdskraft, fordi de søger over i andre brancher.
Socialpædagogerne vil på det politiske plan gøre, hvad vi kan, aktuelt i de kommende trepartsforhandlinger, for at jobrotationsordningen bliver styrket på en måde, så flere pædagoger kan få efteruddannelse og at deres afløsere bliver honoreret overenskomstmæssigt med mulighed for fornyelse af dagpengeretten.