Hvem skal med på hospitalet?

Hvem skal være på sygehuset, hvis et barn, som bor på en døgninstitution, indlægges? Forældrene hele døgnet? Personalet fra døgninstitutionen? Sygehuset?

Det er multihandicappede, som skal vendes, holdes øje med hele tiden, og som ikke ‘bare’ kan kigges til engang imellem.

Hvad er etisk korrekt? Og findes der lovgivning eller regler i den forbindelse?

Sådan skrev Dorte Sallingbo Smedegaard Olsen i Socialpædagogens facebookgruppe, og det medførte 57 kommentarer, der peger på forskellig praksis.

Tina Holt Jespersen skrev:

– Jeg har i mit tidligere job flere gange været med til at sende nogen alene afsted med ambulancen. Vi havde lavet en lille bog med beskrivelsen af det hele menneske (sprog, mad osv.)

Mens Susanne Brockhoff Claudi skrev:

– Jeg arbejder hos voksne udviklingshæmmede med en udviklingsalder mellem otte måneder og seks år, dog i aldersgruppen 40-60 år. Når de har været indlagt af den ene eller den anden grund, så har vi været med i døgndrift, hvis det har været nødvendigt.

Tilbage i 2010 var KL usikker på reglerne, og da kom dette svar fra sundheds- og indenrigsministeriet:

– Det er sygehuset, der har ansvaret for at vurdere hvilket personale, der er behov for i den enkelte patients tilfælde og sørge for, at dette personale stilles til rådighed. Såfremt sygehuset ikke selv stiller den nødvendige hjælp til rådighed, men anmoder om hjælp udefra, skal sygehuset afholde udgiften hertil (se svaret på kortlink.dk/fqw5).

Ud fra facebook-debatten lyder det dog ikke til, at det altid er lige nemt at afklare, hvornår behovet er der. Som Irene Sørensen skriver:

– Hospitalerne er jo også hårdt ramt på nedskæringer.

Nogle steder er der lavet mere præcise aftaler mellem regioner og kommuner.