icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Ledelseskursus

Pausens kraft

Ude i ørkenen opdager deltagerne, at de ikke er betydningsfulde, og det giver en stor frihed til at kigge indad ikke at skulle være online hele tiden, siger kursusleder Birgit Toft

  • Af Maria Larsen
  • 15-2012 /

Det enkle liv og naturen i den egyptiske bjergørken giver i sig selv ro i sindet, forklarer kursusleder Birgit Toft.

Hun er farmaceut, ph.d. og deler sin tid mellem at være lægemiddelkonsulent i Region Midt og konsulent og underviser i sin egen virksomhed, Teamtoft, og hun har bl.a. skrevet ‘Pausens kraft’, der udkom i 2010.

– Ved at være alene i fuldstændig stilhed øver deltagerne sig i at lytte til de stemmer, der hele tiden taler inde i alle mennesker; den dømmende stemme, den kyniske stemme og frygtens stemme. Stemmer, der ofte forhindrer os i at gøre det, vi gerne vil for at agere som gode ledere, forklarer Birgit Toft.

Hun sammenligner opholdet i ørkenen med en tur ned i Scharmers U: Teori U er opfundet og beskrevet af den amerikanske ledelsesforsker Otto Scharmer i bogen ‘Teori U – lederskab der åbner fremtiden’. For Scharmer er god ledelse ikke kun et spørgsmål om effektivitet, strategi og eksekve-ring. God ledelse slipper fortiden og begynder at handle ud fra fremtiden, mens den spirer frem, mener han.

Og en tur i ørkenen hjælper en til at komme ud af den automatiske og downloadende måde at reagere på. Man bliver opmærksom på, at man kan tale og handle anderledes end det hurtige og det overfladiske. Det giver mere nærvær og mere kvalificerede beslutninger og løsninger, fordi man har mere mod, overblik og evne til at prioritere mere fokuseret. Og det hjælper en med at handle proaktivitet i stedet for reaktivt, siger Birgit Toft. 

– Ved at være alene i ørkenen kommer man til at tænke og handle fra et andet sted inden I sig selv. Man opdager flere ressourcer, end man troede, man havde. Man får en indre ro og bliver mere autentisk. Man øver sig på at være sig selv, og det er det vigtigste værktøj, man har som leder, siger hun.

Sinai Ørkenen er så langt væk fra opkoblinger og internet, at deltagerne får mulighed for at opdage, at de ikke er betydningsfulde. Det giver en fantastisk ro og frihed til at kigge indad ikke at skulle være på og online hele tiden, forklarer Birgit Toft.

Den lange pause er nødvendig for, at man kan komme i kontakt med sig selv på en anden måde end til daglig, hvor man hele tiden er i bevægelse. Man får lejlighed til at tænke over, hvad det er ens tid går med, i forhold til hvad man gerne vil bruge sin tid på.

– Når man er i ro med sig selv, kommer man ud af den automatiske, hurtige og overfladiske måde at reagere på. Man bliver mere nærværende og bedre til at prioritere i en hektisk hverdag. Og når man er i ro med sig selv, så har man bedre kontakt med andre mennesker.

På samme måde virker de korte pauser i løbet af dagen.

– Den dybe vejrtrækning påvirker nervesystemet og er med til at få justeret en ned, så man er i ro. Det er enormt vigtigt i denne hæsblæsende tid, vi har gang i, siger Birgit Toft, og citerer et gam-melt mundheld:

– Den, der hviler, når han hviler, slår rekorder, når han iler.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Uddannelse, Ledere og mellemledere