Socialpædagogerne: Stil skrappere krav
Minimum 60 pct. pædagogisk personale og en socialpædagogfagligt velkvalificeret ledelse. Det er nogle af de krav, Socialpædagogerne vil stille til opholdsstederne – forslaget får en blandet modtagelse hos forstandere og LOS
I kølvandet på den seneste tids sager om vanrøgt og misbrug af anbragte børn, spiller Socialpædagogerne ud med minimumskrav, der bør være gældende for alle anbringelsessteder. Det drejer sig fx om, at minimum 60 pct. af personalet skal have en pædagogisk uddannelse, at ledelsen skal være socialpædagogfagligt velkvalificeret, at stedets værdigrundlag og medarbejdernes faglige kvalifikationer tydeligt skal fremgå af Tilbudsportalen, og at der som minimum skal gennemføres to årlige driftstilsynsbesøg på stedet.
Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, siger:
– På langt de fleste andre velfærdsområder har vi naturlige og klare krav til, at medarbejderne besidder de nødvendige kvalifikationer, og til at de metoder, der anvendes, er veldokumenterede og gode. Men når det handler om anbragte børn og unge er der paradoksalt nok ret få krav til fx godkendelse af et opholdssted. Vi har derfor listet en lang række forhold, vi finder nødvendige for at sikre kvaliteten af indsatsen.
Blandet modtagelse
Socialpædagogernes udspil får en blandet modtagelse af lands-foreningen for opholdssteder, LOS. Direktør Geert Jørgensen er enig i nødvendigheden af en stærk socialpædagogisk faglighed, men uenig i, at den skal bindes op på eksamenspapirer.
– Det er et alt for firkantet krav, for tit har man behov for at rekruttere bredere. Det er tåbeligt at sige, at man uanset hvad skal ansætte et bestemt antal pædagoger, hvis de suverænt bedste ansøgere har nogle andre kvalifikationer, der – for bare at tage ét eksempel – kan komme fra mange års erfaring i psykiatrien kombineret med en terapeutisk uddannelse.
Til gengæld er han enig med Socialpædagogerne i, at tilsynet skal forbedres – og at lovens krav om to årlige tilsynsbesøg med det enkelte barn må og skal overholdes. Socialpædagogerne foreslår, at driftstilsynet – der fører tilsyn med anbringelsesstedet – også får til opgave at sikre, at de to årlige tilsynsbesøg med børnene bliver gennemført.
Den model tror LOS ikke på, så længe driftstilsynet ligger hos kommunerne, for så får en kommune til opgave at føre tilsyn med en anden kommune. Og står det til Socialpædagogerne, skal driftstilsynet da heller ikke blive hos kommunerne, men samles i større enheder – en uvildig instans, som er fagligt velfunderet både på det pædagogfaglige, sociale, organisatoriske og økonomiske felt. Så langt er LOS med på ideen, men de er ikke med på Socialpædagogernes forslag om, at regionerne får opgaven:
– Regionerne er selv spillere på det her område og en af vores konkurrenter, så det skal være en statslig enhed, påpeger Geert Jørgensen.
|
Pluk fra Socialpædagogernes forslag
|
Flertallet gør det godt
Det forslag falder i god jord hos Per Bicili Sørensen, der er forstander på Valdemarhus i Randers. Da han hørte Socialpædagogernes udspil, meldte han sig straks med en kritisk røst på Facebook. Kravet om en social-pædagogfagligt velkvalificeret ledelse falder ham for brystet og til Socialpædagogen siger han:
– Man behøver overhovedet ikke at have en socialpædagogisk faglighed for at være en god leder af et socialpædagogisk opholdssted, ligesom man fx heller ikke behøver være lærer for at være en god skoleinspektør. Jeg finder det mere væsentligt at lederne er ledelsesmæssigt kompetente og gennem ansættelser sikrer sig et fagligt kompetent tilbud. Ikke at lederen selv har kompetencerne.
Per Bicili Sørensen opfatter det som om, Socialpædagogerne uretmæssigt hænger opholdsstederne ud for generelt at udføre et dårligt arbejde, men sådan skal det bestemt ikke forstås, mener formand Benny Andersen. I en pressemeddelelse slår han fast:
– Langt de fleste opholdssteder for udsatte børn og unge er jo heldigvis drevet på ordentlig og fagligt forsvarlig vis. Men der er alligevel god grund til, at vi ser på, om organiseringen af det her område er i orden.