Behov for yderligere specialisering
Nyuddannede pædagoger føler sig langt bedre rustet til at arbejde med børn og unge end med mennesker med nedsat funktionsevne og sociale problemer, viser evalueringen af pædagoguddannelsen. Uenighed om, hvorvidt der er behov for at genindføre en socialpædagogisk uddannelse
Hvis det fx drejer sig om at trøste et vuggestuebarn eller skabe udfordringer i ungdomsklubben, går det nok. Tre ud af fire nyuddannede pædagoger vurderer selv, at de i høj eller meget høj grad har kompetencerne til at løse pædagogiske opgaver i relation til børn og unge.
Drejer det sig derimod om fx at kommunikere med en udviklingshæmmet eller om at støtte en misbruger, så vokser usikkerheden. Kun en ud af tre nyuddannede pædagoger vurderer selv, at de i høj eller meget høj grad har kompetencerne til at løse pædagogiske opgaver i relation til mennesker med enten sociale problemer eller funktionsnedsættelser. Og stort set lige så mange vurderer, at de enten slet ikke eller kun i mindre grad har kompetencerne (se figuren).
Sådan lyder nogle af resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse med svar fra knap 700 nyuddannede pædagoger, der er blevet til som led i en evaluering af pædagoguddannelsen. Evalueringen er lavet af Rambøll for Uddannelsesministeriet og bygger ud over spørgeskemaundersøgelser bl.a. på interviews med forskere, studieledere, undervisere, studerende og arbejdsgivere.
Mangler handlekompetencer
Baggrunden for evalueringen er, at pædagoguddannelsen er blevet ændret to gange inden for de sidste 20 år.
Første gang i 1992, hvor de tre uddannelser til henholdsvis børnehave-, fritids- og socialpædagog blev lagt sammen til én pædagoguddannelse – og anden gang i 2007, hvor der blev mulighed for at specialisere sig i enten børn og unge, mennesker med sociale problemer eller mennesker med funktionsnedsættelser. Et af formålene med evalueringen var at undersøge, om intentionerne om yderligere specialisering er blevet indfriet.
Her lyder konklusionen: ‘De studerende opnår en mild grad af specialisering, som især giver sig udslag i et øget fokus på den valgte brugergruppe og bidrager til markering af, hvilken slags pædagog, de vil være, men ikke i konkrete handlekompetencer’.
Ifølge evalueringen oplever de studerende, at undervisningen som helhed i høj grad er centreret om børn og unge inden for normalområdet. Eksempelvis inddrages der sjældent cases fra specialområdet:
‘Mange af de studerende tilkendegiver, at de som følge heraf føler sig trygge ved at skulle i praktik inden for børn og unge, men at de ikke føler sig tilsvarende trygge ved specialområdet, da deres viden herom er begrænset.’
Uenighed om konsekvensen
På baggrund af evalueringen påpeger Socialpædagogerne nødvendigheden af at genoprette en særskilt socialpædagogisk uddannelse. Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, siger:
– Vi skal have kompetente medarbejdere, der kan inddrage de unge og voksne og hjælpe dem videre gennem en positiv og professionel tilgang. Det kræver medarbejdere, der har kendskab til udviklingspsykologi, konventioner, sundhed, rehabilitering mv. Derfor vil vi anbefale, at ministeren og Folketinget iværksætter en selvstændig socialpædagogisk uddannelse nu. Der kan ikke herske tvivl om, at vi vil få mere velfærd for pengene, hvis landets socialpædagoger får den grunduddannelse, der er behov for.
Ifølge evalueringen deles ønsket om en særlig socialpædagogisk uddannelse dog hverken af flertallet af de nyuddannede eller af de praktiksteder, der tager imod pædagogstuderende.
13 pct. af de nyuddannede og 15 pct. af praktikstederne foretrækker adskilte uddannelser, mens henholdsvis 44 pct. og 29 pct. går efter en øget specialisering indenfor den nuværende uddannelse.
Størst inden for specialområdet
Undersøgelsen viser dog også, at ønsket om særskilte uddannelser er større indenfor specialområdet end indenfor børne- og ungeområdet. Social-pædagogernes egen undersøgelse fra 2011 viser også, at 88 pct. af de 656 deltagende ledere og mellemledere fra socialpædagogiske arbejdspladser taler for en socialpædagogisk uddannelse.
Evalueringen er blevet fulgt af en følgegruppe med repræsentanter fra blandt andre professions-højskoler, fagforeninger (BUPL og Socialpædagogerne) samt en tidligere kommunaldirektør og formanden for censorformandskabet for pædagoguddannelsen. Følgegruppen anbefaler øget specialisering – i første omgang ved at iværksætte forsøg med øgede specialiseringsformer inden for rammerne af enhedsuddannelsen. Endvidere anbefaler følgegruppen forbedrede muligheder for videre- og efteruddannelse.
Læs evalueringen og følgegruppens anbefalinger på www.kortlink.dk/azhu