Debat om forebyggelse
Artiklerne om vold på socialpædagogiske arbejdspladser satte gang i debatten på Facebook. Der kom forslag om alt fra skytsengle til obligatorisk selvforsvar
I forrige nummer af Socialpædagogen fortalte en pædagogstuderende, hvordan hun som praktikant blev overfaldet af en beboer på et opholdssted – efter at hun flere gange forgæves havde bedt om nogle konkrete redskaber, så hun vidste, hvad hun skulle gøre, hvis en beboer blev aggressiv.
Den pædagogstuderendes historie satte skub i debatten i Socialpædagogens Facebookgruppe. For hvordan kan vold mod socialpædagoger undgås? Det er der flere forskellige bud på. Et af de mere kontroversielle kommer fra Ove Junne, der skriver:
– Vi har med mennesker at gøre, derfor sker der uforudsigelige ting, blandt andet vold. Det kan nok aldrig helt undgås uanset hvor meget man end forbereder sig gennem under-visning i konflikthåndtering. Derfor har jeg længe tænkt over, om undervisning i selvforsvar ikke burde være et obligatorisk tilbud/krav til medarbejdere på udsatte opholdssteder. På samme måde som undervisning i førstehjælp.
Den idé vækker genklang hos nogle – og modstand hos Kate Borch, der skriver:
– Vi skal absolut ikke ud i at lære selvforsvar. Det giver en falsk tryghed… Og hvordan skal jeg lille person på 164 cm bruge det, hvis der kommer en person på 195 cm og 125 kilo buldrende – uforudsigelig og frustreret?
Folde ud som sommerhatte
Hun foreslår derimod bedre information til de studerende og længere tid som føl.
I Facebook-diskussionen bakker flere andre op om ideen om selvforsvar. Blandt andre Søren Buhl, der skriver:
– Vi skal ikke til at lammetæve brugerne og folde dem som sommerhatte, men en rimelig tro på egen evne til at komme ud af en skarp situation kan – som jeg ser det – give en større tryghed og ro.
Anne Kinnberg udbygger:
– Jeg gennemgik en uddannelse i selvforsvar i forbindelse med min uddannelse som fængselsbetjent. Det er absolut ikke et spørgsmål om størrelse, men udelukkende om teknik. Vi stod altså i konflikter med meget store ‘drenge’. Og ja, det styrkede selvtilliden. Også senere på såvel døgninstitutioner som misbrugscentre.
Risikovurderinger
Ditte Sølbeck Hansen præsenterer sig som afdelingsleder på et botilbud for fysisk og psykisk udviklingshæmmede mennesker med udadreagerende og selvskadende adfærd. Hun skriver:
– Jeg mener, at en af mine fornemmeste opgaver som afdelingsleder må være at skabe optimale arbejdsmiljømæssige forhold for medarbejderne. Dette mener jeg blandt andet gøres ved, at vi taler om volden og tager den alvorligt. Hos os har vi risikovurderinger på samtlige borgere, vi registrerer volden hver eneste dag på hændelsesskemaer, og vi har procedurer for, hvordan vi agerer efter en voldsepisode mod en kollega. Heriblandt hvordan vi støtter i forhold til, at episoden skal anmeldes: Den voldsramte må ikke lades alene, og vi sørger for at vedkommende kommer sikkert hjem til pårørende. Vi har ‘skytsenglesystemet’, hvor vi har valgt vores ‘skytsengle på arbejdspladsen’: Hvem skal kontaktes på hjemmefronten, hvis vi kommer til skade på arbejdspladsen? Er der børn, der skal afhentes i institution med mere? Hvem vil vi kontaktes af fra arbejdspladsen efterfølgende? Vi tilbyder også coaching, psykologhjælp og sparring med interne konsulenter.
Mønsterkendskab
Eva Djurhuus har et andet eksempel, der kan medvirke til at mindske volden. Hun fortæller, at hun har arbejdet med meget voldsomme unge, hvor det var en stor udfordring at nedbringe antallet af voldelige episoder:
– Vi valgte at lave et ‘prikskema’ med inspiration fra et plejehjem med voldsomme beboere. Hver gang en ung blev vred, råbte, kradsede, sparkede, slog med mere, satte vi en prik i skemaet, daterede og underskrev. Når måneden var gået, gennemgik vi skemaet og sammenholdt det med husets øvrige oplysninger – dagbog og kalender. Ret hurtigt kunne vi så se klare mønstre for, hvornår en ung reagerede uhensigtsmæssigt. Fx var der en ung, der forud for mors besøg blev voldsom. Vi kunne også se, at en ung reagerede, når hun var træt…
Eva Djurhuus fortæller, at de efterfølgende ændrede deres tilgang til den unge ud fra mønsterkendskabet – og at det nedsatte volden betydeligt samt antallet af magtanvendelser.
Læs mere – og byd gerne selv ind med ideer eller erfaringer – i Facebook-gruppen, som du finder via www.sl.dk/facebook