Jobdrømme kan blive til virkelighed
Det går den forkerte vej på landsplan, når det handler om at få mennesker med handicap ud på det almindelige arbejdsmarked. Men i Aalborg er man i årevis gået i mod strømmen og har med stor succes opfyldt udviklingshæmmedes drømme om et job
Kasper Jensen stråler om kap med solen, da han byder velkommen på Aalborg Travbane. Han viser hjemmevant rundt i staldenes virvar af travtrænere, stalddrenge og heste. En lyshåret travjockey hilser hjerteligt, da han stryger forbi, og Kasper Jensen fortæller, at jockeyen, som hedder Kenneth Andersen, forleden vandt Danmarksmesterskabet.
– Så smed vi ham en tur i søen, griner Kasper Jensen.
Han har de seneste to år været ansat i et skånejob 25 timer om ugen hos travtræner Pauli Andersen. Kasper Jensen muger ud, får hestene på fold, trækker hestene ud og ind af stalden efterhånden som de skal løbe, og så er han også begyndt at træne hestene, hvilket altid har været hans store drøm.
– Det gælder om at gøre noget ved sine drømme, siger Kasper Jensen, der dog var knap så kæphøj, da han gik i gang med den etårige AMU-uddannelse, som skulle gøre ham klar til arbejdsmarkedet.
– Jeg har det bedst med at være ude i den friske luft, så jeg var lidt skræmt over at skulle på skolebænken, men selvfølgelig klarede jeg den. Jeg var også bange for, om jeg kunne få et job, men det gik jo også, og nu har jeg mit drømmejob, siger han.
Han bliver afbrudt af sin arbejdsgiver, der spørger, om ikke Kasper skal ud at køre? Sekunder efter er en hest spændt for vognen, og Kasper Jensen suser af sted på travbanen.
Populær arbejdskraft
Mens det på landsplan går den forkerte vej, når det handler om at få udviklingshæmmede borgere i job, er Aalborg Kommune nu i 10 år gået i mod strømmen med stor succes. I samarbejde med AMU Nordjylland uddanner Aalborg Kommunes handicapafdeling de udviklingshæmmede på et særligt tilrettelagt forløb med henblik på det rigtige arbejdsmarked.
106 borgere har indtil videre været i gennem den etårige uddannelse på AMU, som gør de udviklingshæmmede parate til arbejdsmarkedet. Efter uddannelsen får 80 pct. job – typisk i private virksomheder – og tiltaget er så populært, at arbejdsgiverne står i kø for at ansætte en udviklingshæmmet i et skånejob.
På Aalborg Travbane kan travtræner Pauli Andersen glæde sig over den meget positive udvikling, som Kasper Jensen har gennemgået, siden han fik job her.
– Der er meget frit herude og højt til loftet, så jeg kiggede mest efter, om Kasper havde en interesse i at være her, og om vi kunne bruge ham til noget. Og det kan vi. Kasper deltager på lige fod med os andre, han stortrives og er helt tosset med at være her. Han vokser med opgaven, og nu går han selv i gang om morgenen. Det går bare så fint, siger Pauli Andersen.
Faktisk er de så glade for Kasper Jensen, at Aalborg Travbane netop nu søger efter endnu en medarbejder, der kan ansættes på samme vilkår som ham.
En god investering
– Modsat pædagoger betragter arbejdsgiverne ikke vores borgere som handicappede. De betragter dem i stedet som en ressource. Og borgerne føler sig heller ikke handicappede, når de har et job på det rigtige arbejdsmarked.
Sådan siger Judith Kok, der er en af de fem pædagogiske jobkonsulenter, som arbejder i Arbejdsmarkedsafdeling for skånejobs.
Det særlige ved organiseringen i Aalborg Kommune er, at opgaven bliver udført i handicapafdelingen, selvom den egentlig hører til i jobcentret.
– Det er en opgave, som handicapafdelingen vælger at prioritere, fordi de kan se, at det giver de her borgere livskvalitet, og fordi de tror på, at det er en god investering. Kommunen sparer penge på andre tilbud – og samtidig kan eventuel mistrivsel, isolation, ensomhed og druk være rigtig dyrt for en kommune, forklarer Judith Kok.
Desuden er de udviklingshæmmede førtidspensionister typisk ikke dem, der ligger øverst i jobcentrenes bunker, fortæller hendes kollega, Lisbeth Pilgaard:
– Jobcentret siger også selv, at de ikke har de kompetencer, som vi har, til at støtte op omkring de udviklingshæmmede borgere, når de kommer i job. Vi slipper dem derimod aldrig.
De fem jobkonsulenter, der alle er socialpædagoger, kigger ofte forbi de udviklingshæmmedes arbejdsplads og holder derudover opfølgningssamtaler med arbejdsgiverne hver anden eller tredje måned.
Vokser med jobbet
I løbet af de ti år, hvor afdelingen har eksisteret, er mange barriere blevet brudt ned. I begyndelsen kunne det være svært at finde udviklingshæmmede til uddannelsen på AMU, fordi de beskyttede værksteder oplevede, at jobkonsulenterne kom og snuppede nogle af de bedst fungerende borgere. Samtidig skulle der åbnes nogle døre hos virksomheder, der var usikre på, om de var rummelige nok til opgaven.
– I dag kan alle se, hvilken utrolig positiv udvikling borgerne gennemgår, når de tager uddannelsen og kommer ud på det almindelige arbejdsmarked. De udviklingshæmmede vokser virkelig med opgaven. Det ændrer deres liv, at de får et arbejde, og arbejdsidentiteten betyder – ligesom for alle andre mennesker – rigtig meget for dem, siger Judith Kok.
– I dag er alle positive over for initiativet, og arbejdsgiverne er utroligt åbne, for de oplever, at de får rigtig meget ud af at ansætte en af vores borgere. Det giver en god stemning på arbejdspladsen, og de får også en meget stabil arbejdskraft, siger hun.
|
Den forkerte vej På landsplan er andelen af mennesker med større handicap, der har en tilknytning til arbejdsmarkedet, faldet fra 31 pct. i 2010 til 26,8 pct. i 2012. Kilde: Danmarks Statistik |
Det rigtige match
Den tætte kontakt til de udviklingshæmmede, når de er i job, er blandt jobkonsulenternes vigtigste opgaver.
– Ellers kan læsset vælte over små ting og misforståelser. Vi kan være der i løbet af fem minutter, hvis der opstår en situation, hvor nogle tråde skal reddes ud, siger Lisbeth Pilgaard.
Samtidig gør de pædagogiske jobkonsulenter en stor indsats for at finde det rigtige match, og lige netop det job og den arbejdsplads, der passer til den enkelte udviklingshæmmede.
Typisk arbejder de udviklingshæmmede mellem 6 og 32 timer ugentlig i dagligvarebutikker, byggemarkeder, daginstitutioner, bagerier, cafeer, gartnerier osv.
Der bliver også gjort en stor indsats for at sortere i arbejdsgiverne, fortæller jobkonsulent Hanne Skriver:
– Arbejdsgiverne skal have lyst til det her, og det skal ikke være nogle, som bare vil udnytte en billig arbejdskraft. Desuden gør vi meget ud af også at støtte op omkring arbejdsgiveren, når de først har ansat en udviklingshæmmet i skånejob. Vi hjælper dem med at være tydelige og giver dem råd om, hvordan de kan tackle lidt svære situationer – for eksempel problemer med personlig hygiejne osv.
Unik uddannelse
Som noget helt særligt i Aalborg Kommune er der udviklet en etårig uddannelse i samarbejde med AMU Nordjylland, som langt de fleste udviklingshæmmede gennemgår, inden de kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er ikke obligatorisk at deltage i uddannelsen for at få hjælp af arbejdsmarkedsafdelingen til at finde et job, ligesom man også kan vælge at tage uddannelsen, selvom man ikke vil ud på arbejdsmarkedet, men bare vil udvikle sig.
Undervisningen foregår på AMU i et stort industrikøkken og varetages af en af skolens faglærere i samarbejde med pædagogisk jobkonsulent Bente Hasager.
Køkkenet udgør en god ramme, når kursisterne skal øve sig i samarbejde, planlægning af et forløb, kommunikation, overholdelse af deadlines osv.
– Samtidig skal vores kursister lære at håndtere stress, og de skal lære, at det godt kan brænde på indimellem, når man er på en arbejdsplads. Så nytter det ikke noget at løbe væk eller at skrige. Derfor lærer vi dem andre måder at handle på, siger Bente Hasager.
Derudover har kursisterne en gang ugentligt klasseundervisning i dansk, matematik, samfundsfag, psykologi og selvindsigt. Mange har dårlige erfaringer fra skolen med sig, men undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte – også selvom man kan befinde sig på et niveau fra 1. til 8. klasse.
Samhørighed med samfundet
– Vi gør rigtig meget ud af samfundsfag. Kursisterne skal lære om grundloven og demokrati og vide, hvad det fører med sig af rettigheder og pligter, siger Bente Hasager.
Kursisterne kommer også på en tur til København i tre dage. Her kan de selv komme med forslag til, hvad de skal se, men det er obligatorisk med en tur på Christiansborg, hvor de bliver vist rundt af en af de nordjyske folketingspolitikere.
Bente Hasager oplever, at kursisterne i løbet af uddannelsen flytter sig fra at være i et parallelsamfund til at have en samhørighed med resten af samfundet.
– Det betyder også, at mange af dem begynder at stemme, melder sig ind i fagforeninger osv., fortæller hun.
Uddannelsen består desuden af fire erhvervspraktikker, som ofte ender i en ansættelse, når hele uddannelsen er gennemført. Den sidste dag på uddannelsen får kursisterne overrakt et eksamensbevis.
– Det er en meget stor dag – for de fleste af dem er det deres livs første eksamensbevis, siger Bente Hasager.
De udviklingshæmmede, der er i gang med uddannelsen eller i job, mødes også hver tirsdag aften i en særlig jobklub. Her kan de hjælpe hinanden med gode råd, hvis der er noget, der er svært, og derudover er der indimellem et mere fagligt indhold fx med oplæg fra en fagforening.
– Samværet blandt de udviklingshæmmede har også udviklet sig ud over jobklubbens rammer. De udviklingshæmmede mødes privat, spiser sammen, holder nytårsaften sammen, tager på Hjallerup marked osv. Det har udviklet sig til alt det, som vi drømte om, siger Judith Kok.