icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Kost og ADHD

  • Redigeret af Lone Marie Pedersen
  • 05-2013 /

Af Karen Nørby

Mere og mere forskning viser, at kosten har stor indflydelse på adfærdsforstyrrelser, og flere og flere med ADHD og lignende diagnoser har oplevet en væsentlig forbedring i hverdagen ved at ændre kosten. Ernæringsterapeut Karen Nørby viser i denne bog, hvordan børn med adfærdsforstyrrelser kan få et sundere, nemmere og gladere liv. Forfatteren gennemgår forskning og erfaring på området og forklarer desuden, hvorfor kosten er så central for ADHD-børn. Hun gennemgår trin for trin, hvordan man afprøver, om kosten virker på barnets symptomer, og hvordan man tilrettelægger en ændring af kosten. Kostændringerne behøver hverken at være besværlige eller upopulære. Bogen indeholder desuden 30 opskrifter på familievenlig mad, for som forfatteren siger: ‘Med de rette opskrifter kan børnene dagligt spise is, pomfritter og kager’. Bogen er skrevet til familier med adfærdsforstyrrede børn og unge og til voksne med lignende symptomer, men også fagfolk, der møder personer med ADHD kan få udbytte af bogen, lover forfatteren.


CET forlag. 215 sider. 289 kr. Kan bestilles på www.cetcenter.dk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis