Mentor – et åbent landskab af muligheder
For en gangs skyld er der lavet en lov, der giver gode muligheder for at designe støtte efter borgernes individuelle behov og vanskeligheder. Mentorer kan virkelig flytte mennesker og er et oplagt arbejdsområde for socialpædagoger, siger seniorkonsulent
Mentorordninger skyder op overalt og bruges meget forskelligt. I sin klassiske form er en mentor en ældre person, som stiller sig og sin viden til rådighed for samtaler med en mentee, der på sin side styrer indhold og mål. Et væld af frivillige og offentlige organisationer tilbyder mentorer med mere eller mindre bundne opgaver. For eksempel har nogle erhvervsskoler et netværk af frivillige bedstefædre, der hjælper med at fastholde unge i uddannelsen, mødrehjælpen har frivillige mentorer i projekt ‘I gang’ til unge mødre og KVINFO bruger frivillige mentorer til inklusion og karriereudvikling.
– Mentor er et vidt begreb i Danmark. Men i henhold til beskæftigelseslovgivningen kan jobcentrene aflønne en mentor, når det har afgørende betydning for at fastholde borgeren i job eller hjælpe borgeren ind på arbejdsmarkedet, siger Annette Hansen, seniorkonsulent i Cabi.
Cabi er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet og samler og formidler viden til jobcentre og virksomheder for at styrke det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats.
Mentorindsatsen under Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats opererer både med virksomhedsmentorer og eksterne mentorer – også kaldet sociale mentorer. Anette Hansen er begejstret for loven og de vide rammer, lovgivningen giver.
– Hensigten med loven er at skabe rum til de individuelle vurderinger. Der er nærmest ingen begrænsninger for, hvilke problemer borgeren kan få hjælp til, hvis man har sine socialfaglige argumenter i orden og ved, hvad målet skal være. Indsatsen skal være afgørende for borgernes videre forløb på arbejdsmarkedet. Jobcentermedarbejderen har ofte selv myndighed til at bevillige mentorstøtte, og er der en særlig situation, kan de involvere nærmeste leder, og i fællesskab har de myndighed til at træffe en beslutning, siger Anette Hansen.
Lovgivningen begrænser kun varigheden. Et mentorforløb kan vare op til et halvt år med mulighed for forlængelse. Loven sætter ingen økonomiske rammer, og kommunerne får 50 pct. statsrefusion på mentorordningerne. Der, hvor man bruger private mentorer, er prissætningen en forhandling mellem jobcentret og mentor.
Enorm udvikling på ti år
– Det er et åbent landskab med mange muligheder, og loven åbner for meget forskellige ordninger. Et sted er det en kollega på virksomheden nogle timer om ugen. Andre steder er der barrierer uden for arbejdspladsen, og her bliver en ekstern mentor bragt ind til at hjælpe med at strukturere fritiden, sørge for morgenvækning og så videre – måske endda sideløbende med endnu en mentor på arbejdspladsen, siger Anette Hansen.
I 2003 blev mentorordningerne en del af beskæftigelsesloven – Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – men i en begrænset form. Det startede med virksomhedsmentorer, der kunne introducere til arbejdet – altså mindre omfattende både i varighed og mål. Erfaringerne fra de første mentorordninger var, at det ofte var barrierer uden for virksomheden, som forhindrede borgeren i at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og derfor blev lovgivningen i 2009 udvidet til også at åbne for mentorer udenfor arbejdet.
– Så blev der for alvor taget fat. Udvidelsen åbnede for mere individuelle forløb, med det udgangspunkt at inkludere borgeren på arbejdsmarkedet. Der er ikke noget samlet overblik over de mange forskellige måder at anvende mentorer. Statistisk er det kun muligt at få informationer om, hvor mange penge jobcentrene bruger på ordningen. Det siger ikke noget om, hvilke borgere der får mentor og til hvilke opgaver, ligesom der er mange mentorordninger, som ikke er finansieret via jobcentret. Den eneste undersøgelse, vi har set, rummer kun informationer fra seks kommuner, siger Annette Hansen.
Cabi Cabi udspringer fra de syv landsdækkende formidlingscentre, som blev oprettet af Socialministeriet 1. januar 1995. I forbindelse med regeringsskiftet i 2001 blev centret en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet med egen bestyrelse. På Cabis hjemmeside kan du få overblik og fordybelse i mentorordninger og lovgivning, og den indeholder også hjælp til kommuner eller jobcentre, der vil starte mentorordninger. Der er informationer og henvisninger til lovgivning, blanketter og anbefalede arbejdsgange. Cabi har lavet et særligt website, som er dedikeret til at give eksempler på mentorfunktioner og opgaver. Det gør de med en række konkrete cases, som kan ses på www.cabiweb.dk/mentorcases. Du kan også abonnere på Cabis nyheder om mentorområdet ved at deltage i Cabis elektroniske netværk for folk, der arbejder med eller som mentorer. www.cabiweb.dk/mentor |
Fastansatte eller selvstændige?
Kommunerne griber området meget forskelligt an. Nogle fastansætter et antal mentorer som for eksempel i Gladsaxe, mens man i Aarhus kombinerer brugen af selvstændige mentorkonsulenter, fastansatte mentorer og et netværk af mentorer, som administreres af kommunens Arbejdsmarkedscenter Syd.
– Mentor kan være den gode tillidsmand, som har arbejdet på virksomheden i mange år, og som har et stort hjerte uden på nogen måde at være pædagog. Han kan være den perfekte mentor for et ungt menneske, der mangler forældre til at vejlede sig. Hvis borgeren har en mere psykologisk og kompleks problemstilling, skal der måske en mentor med en pædagogisk eller psykologisk uddannelse til, siger Annette Hansen.
– Der er både fordele og ulemper ved begge måder. Fordelen ved de mange private mentorer og korpsene giver en større bredde i kompetencer. Mens de fasteansatte mentorer måske får flere erfaringer, og er en billigere løsning for kommunen, siger hun.
– Med den nye førtids-, fleksjob- og pensionsreform kan borgere under 40 år kun i ganske særlige tilfælde få pension. Det vil sætte behovet for mentorer op og gøre problemstillingerne mere komplekse. Vi vil se borgere med svære psykiatriske diagnoser, som kræver professionelle mentorer med både viden og socialfaglige kompetencer. Som den danske lov er skrevet, er der behov for et bredt spekter af mentorkompetencer, påpeger Annette Hansen.