icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Familieplejere

Værsgo! Her er vores historier

To familieplejere har på egen hånd indsamlet 50 eksempler på, hvordan det er at være familieplejer. Socialpædagogerne vil hjælpe med at udgive samlingen

  • Af Maria Rørbæk
  • 07-2013 /

Vi savner anerkendelse fra kommunen. Både gennem lønnen, men i særdeleshed gennem ordentlig faglig hjælp og sparring. I pigens børnehave får pædagogerne jævnligt psykologisk bistand til at tackle hende. Hvad regner folk med, at jeg har brug for?

Sådan lyder det i en af de 50 cases, som familieplejerne Elin Søndergaard og Joan Schrøder har indsamlet blandt deres kollegaer for at sætte fokus på forholdene i landets plejefamilier.

– Vores kollegaer har selv skrevet deres historier ned, og vi har kun hjulpet med at anonymisere og eventuelt skrive passager mindre knudret. Efterfølgende har vi læst alle cases igennem og analyseret, hvad vi ser, der er af fællestræk og løsningsmuligheder. Løseligt tror jeg, at vi hver har brugt tusind timer på projektet, siger Elin Søndergaard.

I begyndelsen af marts afleverede hun og Joan Schrøder samlingen til kontorchefen for Børn og Unge i Socialministeriet samt en række ordførere for de politiske partier, og nu skal materialet redigeres og udgives af Socialpædagogerne, hvis næstformand Pernille Christoffersen siger:

– De 50 cases viser et udsnit af, hvordan det kan være at være familieplejer i Danmark, og noget af det, der blandt andet går igen i eksemplerne, er, at familieplejerne ikke har oplevelsen af at blive hørt som ligeværdige samarbejdspartnere: Deres udspil bliver ikke taget alvorligt. Det emne vil vi gerne sætte til debat gennem en række dialogmøder, hvor bl.a. familieplejere, socialrådgivere og familieplejekonsulenter kan diskutere, hvordan samarbejdet kan blive bedre. Vi vil også gerne hjælpe med at udgive casene i en hvidbog, hvor der så også bliver en kommentar fra Socialpædagogerne.

Elin Søndergaard håber at case-samlingen kan åbne politikernes øjne for det, hun kalder ‘Svigtet ingen vil se’:

 – Flere af eksemplerne viser, at når først kommunen har anbragt et barn, lægger de ansvaret fra sig. Hvis familieplejeren siger: ‘Nu skal vi altså have noget mere hjælp’, lyder svaret: ‘Nu tager du den med ro, ellers bliver du fyret’.

Da Elin Søndergaard og Joan Schrøder afleverede materialet til Socialministeriet, mødte omkring 30 andre familieplejere op for at støtte dem. 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familieplejere, Børn og unge