Du vil da hellere på efterskole
Medlemmerne mister penge og pension, når opholdssteder går konkurs, fordi kommunerne anbringer de unge andre steder
Vil du ikke hellere på efterskole end på en institution? Omtrent sådan lød det spørgsmål, en ung, der skulle væk hjemmefra, fik af sin sagsbehandler, fortæller Jan Vium, Socialpædagogernes kredsformand i Midtsjælland.
Eksemplet er ikke enkeltstående. Undersøgelser viser, at kommunerne ofte foretrækker at anbringe de unge i kommunens egne døgntilbud, på eget værelse eller på efterskole.
Konsekvensen er, at mange private opholdssteder må dreje nøglen om, fordi de ikke kan få fyldt pladserne op.
Den seneste opgørelse fra Socialpædagogerne viser, at der i 2012 var det største antal konkurser nogensinde, og hovedårsagen er, at kommunerne ikke bruger pladserne. Det skyldes ikke, at der anbringes færre børn, men snarere ændringer i kommunernes anbringelsesmønster.
Tal fra Ankestyrelsen viser, at antallet af anbragte børn og unge mellem 0 og 17 år ikke er faldet væsentligt i perioden 2007-2011. I 2007 blev der anbragt 12.658 børn og unge. I 2011 var det tal faldet med godt 2 pct. til 12.364. Ankestyrelsens tal for 2012 er endnu ikke opgjort.
Midtsjælland er et af de områder, hvor der er mange konkurser, og Jan Vium er ikke i tvivl om grunden:
– Kommunerne har i dag brug for at få anbragt stort set det samme antal børn og unge som tidligere. De er bare mere tilbageholdende med at anbringe de unge på opholdssteder og finder andre – og billigere – løsninger, som fx efterskole og værelse.
Pris vigtigere end kvalitet
Samme erfaringer har man i LOS, hvor det især er antallet af nye anbringelser, der er faldet. I 2007 var der 3.693 anbringelser. Og det tal var i 2011 faldet til 2.742.
– Til gengæld kan vi registrere, at antallet af anbringelser i familiepleje er steget lidt. Desuden er det vores vurdering, at flere unge anbringes på eget værelse, siger Geert Jørgensen, direktør i LOS.
Uden at LOS kan underbygge det statistisk, er det deres erfaring, at det især er unge med lettere tilpasningsvanskeligheder og lettere psykosociale problemer, som bliver anbragt i familiepleje eller på eget værelse fortæller Geert Jørgensen.
Han påpeger, at flere opholdssteder og døgninstitutioner oplever at modtage et stigende antal børn, som har været anbragt i et mislykket familieplejeforløb.
– Vi kan også se, at det i nogle kommuner er populært at opretter egne opholdssteder. Det er tilbud, som de fuldstændig selv kan styre, og de er ofte ikke blege for at udvide målgruppen, så den omfatter unge med meget forskellige problemstillinger, siger Geert Jørgensen.
– Det, vi hører, er, at det er økonomien, de vægter højest. Pris er vigtigere end kvalitet.
Geert Jørgensen påpeger, at der er brug for en kraftig screening af de unge, så man kan se, hvilke tilbud de har brug for.
– Det vil også stille krav til døgninstitutionerne og opholdssteder om at være skarpe på, hvad de kan, siger han.
Går ned med mand og mus
Når et opholdssted går konkurs, efterlader det ofte ubetalte regninger, især løn til medarbejderne, som er den allerstørste post i budgettet, fortæller advokat Steen Frederiksen. Han hjælper medlemmer af Socialpædagogerne med at få deres løntilgodehavende udbetalt gennem Lønmodtagernes Garantifond. Men nogle penge går tabt, fordi medlemmerne ikke kan dokumentere deres indtægtstab.
– Der er tale om en ganske usædvanlig stor mængde konkurser på så forholdsvist lille et arbejdsområde, og et langt større antal medlemmer end tidligere er blevet ramt af konkurser, siger Steen Frederiksen.
Det er typisk små og mellemstore opholdssteder med fire til otte pladser og omkring 10 ansatte, som lukker. Opholdsstederne er sårbare, når de ikke får pladserne besat.
– De kan ganske vist spare op til svære tider, men muligheden herfor er meget begrænset, og derfor er det forretningsmæssigt set svært og sårbart at drive et privat opholdssted, siger Steen Frederiksen.
Ingen OK, løn og pension
Desværre er der flere og flere sager, hvor opholdsstederne har rod i papirerne, og medlemmerne har svært ved at dokumentere de reelle løntab, fortæller Steen Frederiksen.
– Nogle medlemmer har arbejdet i månedsvis uden at modtage en lønseddel og har kun fået udbetalt a conto-beløb, og ofte har de ingen ansættelseskontrakt.
Steen Frederiksen har desuden flere eksempler på, at medlemmernes pension ikke er blevet indbetalt, og ofte mister de pensionspenge, fordi kravet er blevet forældet. Det er medlemmets eget ansvar at holde øje med, om arbejdsgiveren indbetaler pensionen.
– Det er en forsvindende lille del af de opholdssteder, som går konkurs, der er overenskomstdækket, siger han.
En overenskomst kan næppe forhindre en konkurs, men den gør typisk den forskel, at tingene bliver mere overskuelige, påpeger Steen Frederiksen
Fagforening og tillidsrepræsentant kan holde øje med tingene og være i dialog med arbejdsgiverne, og det er min erfaring, at der ofte bliver indbetalt fx pension, hvis der er tegnet overenskomst.