Pædagoguddannelsen

Studerende skal specialisere sig mere

Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil reformere pædagoguddannelsen og blandt andet indføre øget specialisering. Lovforslaget skal nu i høring

• Email
• Print

Du læser til pædagog, ja, men hvilken slags pædagog? Sådan kommer man snart til at kunne spørge pædagogstuderende, for Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil reformere uddannelsen, så man efter det første, fælles år skal vælge mellem tre specialiseringer: Social- og specialpædagogik, småbørns pædagogik og skole- og fritidspædagogik.

Reformen vækker begejstring hos Socialpædagogerne, der længe har kæmpet for en højere grad af specialisering indenfor netop det socialpædagogiske område. Formand Benny Andersen siger: 

– Det har vi længe peget på som en forudsætning for, at vi får de socialpædagoger, der er brug for til indsatsen over for familier, børn og voksne der har særlige behov. For der er altså væsentlige forskelle på de arbejdsmetoder og den pædagogiske faglighed, der er i spil, når det handler om den voksne udviklingshæmmede, det anbragte barn, misbrugeren eller den psykisk syge – end når det handler om fx vuggestue- og børnehavebørn. Så vi er vældig tilfredse med, at regeringen har lyttet til os og indført en egentlig specialisering i pædagoguddannelsen. Vi er overbevist om, at de socialpædagoger, der kommer ud med den nye pædagoguddannelse vil være væsentligt bedre rustet til arbejdet med at bryde den sociale arv og skabe reelle resultater for de familier og børn og voksne, der har behov.

Tilfreds socialminister

Benny Andersen ligger på linje med socialminister Karen Hækkerup, der siger:

– Der er stor forskel på de kompetencer, en pædagog skal have, og den dagligdag, som vedkommende får, alt efter, om han kommer til at arbejde i en børnehave med små børn eller i et botilbud med voksne stofmisbrugere og hjemløse. Det skal pædagoguddannelsen selvfølgelig tage højde for. Så jeg er meget tilfreds med, at der er enighed om behovet for en stærkere specialisering. Det vil give samfundet pædagoger, som ved mere om, hvordan man bedst hjælper mennesker med handicap eller sociale problemer. Derfor bidrager en reform til en endnu stærkere og bedre social indsats.

Hos BUPL er der derimod skepsis. Forretningsudvalgsmedlem Allan Baumann siger:

– Det er godt, man i reformen tager hul på en øget specialisering, men den model, man vælger, svarer overhovedet ikke til virkelighedens verden, hvor pædagoger skifter mellem at finde ansættelse på normal- og specialiseringsområdet, på skoler og i daginstitutioner. Modellen risikerer at fastlåse pædagoger i bestemte stillinger, og det er ufleksibelt for arbejdsmarkedet.

Normalområdet som andenrang

I BUPL’s øjne er det at gå alt for vidt, når specialiseringen kommer til at fylde to tredjedele af uddannelsen.

– Det er jo ikke kun på specialområdet, at der er behov for at kunne arbejde med børn med funktionsnedsættelser eller sociale vanskeligheder. Det skal det almindelige dagtilbudsområde og pædagogiske arbejde i skoler også rumme. Og pædagoger på det specialpædagogiske område har omvendt også behov for et godt kendskab til børn og voksnes normaludvikling.

Allan Baumann er endvidere bekymret for om normalområdet vil få status af andenrangspædagoger.

Forslaget til en ny pædagoguddannelse er også blevet diskuteret i Socialpædagogens facebookgruppe, og her er flere positive ved udsigten til øget specialisering. Der luftes dog også bekymring – bl.a. for, om man efterfølgende kan få job inden for et andet område end dét, man har specialiseret sig i.

Lovforslag til reformen skal i høring i juli, og efter planen skal den nye uddannelse gælde fra sommeroptaget 2014.

Sådan reformeres pædagoguddannelsen Uddannelsens varighed er fortsat tre et halvt år. Uddannelsen er forsat en enhedsuddannelse. De fælles grundfag udgør godt og vel et år af uddannelsen og giver de studerende både teoretisk viden og praktisk kunnen indenfor fagene: pædagogik, udviklingspsykologi, sundhed, dansk sprog og kommunikation, samfund, æstetiske lærings- og udtryksformer samt it- og mediepædagogik. Desuden skal det i relevante fag sikres, at de studerende opnår viden om kønsdimensioner i pædagogisk arbejde og klædes på til at gennemføre ‘den svære samtale’ – eksempelvis med forældre. Der indføres tre specialiseringer: 1. Småbørnspædagogik (0-5 år), 2. Skole- og fritidspædagogik (6-18 år) og 3. Social- og specialpædagogik. Der udvikles fælles kompetencemål for uddannelsen. Målene følges op med afsluttende prøver i de forskellige fag. Praktikken omlægges, så størstedelen af den samlede praktik afvikles inden for specialiseringen. Praktikken skal afsluttes med en prøve, der skal bestås. Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.