Du være de fattiges værner
I år er det 100 år siden, at samfundsrevseren og politikeren Peter Sabroe døde i en voldsom togulykke. På baggrund af en ny bog tegner vi her et portræt af en mand, der blandt andet kæmpede for bedre forhold til børnehjemsbørn
Du være de fattiges værner/ Du være de riges ris/ Du får ej bånd og stjerner/ Men bævende læbers pris. Sådan hyldede digteren Jeppe Aakjær journalisten og politikeren Peter Sabroe, der for 100 år siden blev begravet med deltagelse af op mod 60.000 mennesker fra hele landet.
I dag har Peter Sabroe bl.a. lagt navn til pædagoguddannelsen i Aarhus. Men hvem var han, Rasmus Peter Sabroe, der blev født 23. januar 1867 og døde 26. juli 1913?
Det bliver i anledning af 100-års-dagen fortalt i en ny bog, ‘De fattiges værner’, der er skrevet af Karl Wilhelm Christiansen og udgivet af Peter Sabroe Klubben.
Set med pædagog-øjne er Peter Sabroe især kendt for at være forkæmper for bedre forhold for børnehjemsbørn og andre udsatte børn og unge. Selv voksede han op i Aarhus under fattige kår og kom som 14-årig i skomagerlære. En læreplads, han dog mistede, da han under en strejke stod sammen med de strejkende. I stedet blev han først journalist og siden redaktør, ligesom han som socialdemokrat både sad i Aarhus Byråd og i Rigsdagen (Folketinget).
Pigerne fik pisk
Både i rollen som journalist og politiker blev Peter Sabroe berømt – og i visse kredse berygtet – for at rejse en række sager om misrøgtede og mishandlede børn. I den forbindelse måtte han betale flere bøder for injurier – men oftest endte han med i hovedtræk at få ret.
En af de mest opsigtsvækkende sager tog sin begyndelse i 1907, da en sindsforvirret mor i Holstebro havde myrdet seks af sine syv børn. Den eneste overlevende, Niels, skulle derefter have et andet hjem, og Peter Sabroe spurgte sognerådsformanden, om Niels nu skulle på børnehjem. Nej, lød svaret.
– For der bliver han jo bare mishandlet.
Peter Sabroe satte sig for at undersøge, hvad der lå bag den udtalelse, og fandt bl.a. ud af, at den var helt gal på pigehjemmet Hebron nær Struer.
Her fik pigerne så lidt mad og drikke, at de indimellem måtte stjæle fra dyrene, de fik pisk for den mindste forteelse og blev udnyttet som arbejdskraft. Et konkret eksempel på mishandling var den treårige Ellen, der tissede i sengen om natten, og derfor både blev pryglet med ris og måtte stå med det våde lagen, indtil det blev tørt.
Peter Sabroe skrev om forholdene i den socialdemokratiske avis, Demokraten, og holdt flammende taler. Som hans barnebarn, journalisten Morten Sabroe, for nylig beskrev det i et radioprogram på DR, var han ‘et omvandrende Ekstra Blad’.
Fedtegrever i Rigsdagen
Også i Rigsdagen satte Peter Sabroe børnehjemsbørnenes tarv på dagsordenen – og ikke kun ved hjælp af ord. En dag medbragte han en dreng, der havde fået prygl, og en anden dag tog han en pakke med fedtegrever med ind i Rigsdagen. Fedtegrever, der fra slagteriets side var beregnet som føde for hunde og fjerkræ, men som i stedet blev brugt som mad på børnehjem.
Om fedtegreverne skriver Karl Wilhelm Christiansen i bogen ‘De Fattiges Værner’:
– Pakken lugtede imidlertid så fælt, at den blev fjernet. Sabroe fik den imidlertid bragt ind igen, åbnede for den og stanken bredte sig over hele salen. Folketingets formand mente ikke, at det var passende at fremvise sådanne ting i folketingssalen. Men Sabroe svarede: ‘Vil De, at Deres børn skal æde denne spise? Nej! Hvorfor så andres?’.
Op klokken fire
Peter Sabroe kastede også lys over forholdene på Landerupgård, der primært var hjem for drenge, som man i dag vil karakterisere som fysisk eller psykisk handicappede. I Rigsdagen refererede han bl.a. en samtale, hvor forstanderen fortalte ham, at drenge på 9-12 år på sommerdage blev purret ud af sengen klokken fire om morgenen, hvorefter de arbejdede fra fire til otte. Herefter gik de i skole, og efter skolegangen havde de én til halvanden time fri, hvorefter de igen arbejdede.
– Så sagde jeg: Men hvordan kan en sådan tilstand tolereres? Det er jo ganske meningsløst at jage de drenge op klokken 4-5 om morgenen. Ja, han havde også tænkt på, at de skulle have en times søvn til – tænkt på det! – men endnu var det ikke blevet til noget… Og jeg vil bl.a. henstille til justitsministeren og kulturministeren, at der drages omsorg for, at forholdene på vores børnehjem og opdragelsesanstalter ere sådanne, hvad arbejdsvilkårene angår, at børnene kunne få rigelig hvile og søvn.
Resultaterne
Peter Sabroes indsats for at sætte fokus på børnehjemsbørnenes forhold bar frugt. Først med en undersøgelseskommission, siden med børneloven fra 1905, der i ‘De fattiges værner’ beskrives således:
– Børneloven blev betragtet som en beskyttelse af børnene og medførte, at staten fra da skulle føre tilsyn med børnehjemmene. Loven tillod også værgerådene at skride ind, hvor børn fysisk, moralsk og åndeligt blev forsømte, mishandlede eller vanrøgtede. Samtidig skete der et navneskift fra ‘anstalt’ til hjem, hvilket i sig selv viste frem til en ændret opfattelse af, hvordan børn skulle behandles.
Ud over at interessere sig for udsatte børn kæmpede Peter Sabroe også for eksempelvis begrænsning af børnearbejde, bedre vilkår for fattige og tjenestefolk samt afskaffelse af revselsesretten i skoler.
Da Peter Sabroe 46 år gammel døde i en jernbaneulykke uden for Bramming, berørte det mange dybt – især i arbejderklassen. Ifølge avisen Demokraten medførte nyheden, at store stærke mænd gik på gaden og græd.
Bogen ‘De fattiges værner’ kan gratis hentes på www.kortlink.dk/cug2.
Hør radioprogrammet ‘Den populære politiker -Peter Sabroe’ på www.kortlink.dk/cug6