2020-mål – kommer alle med?
Regeringens 2020-mål på det sociale område er fulde af gode intentioner, men de er for uambitiøse, og der mangler blik for finansieringen, lyder kritikken fra bl.a. Socialpædagogerne
Færre hjemløse, færre narkorelaterede dødsfald og færre kvinder på krisecentrene. Sådan lyder tre af de sociale 2020-mål, som regeringen under overskriften ‘Alle skal med’ fremlagde midt i september. Målene blev hilst velkommen som udtryk for politisk opmærksomhed på det sociale område – men de blev også kaldt for uambitiøse, og bl.a. Socialpædagogerne efterlyste et opgør med den nuværende finansiering af indsatsen for udsatte danskere.
Regeringen og social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) kaldte 2020-målene for et paradigmeskift:
– For første gang er der en regering, som opstiller et samlet sæt af mål for de allermest udsatte grupper i samfundet, sagde hun.
Men, anførte andre, der er ikke tale om tiltag, der tilfører området noget nyt.
En af de skarpeste reaktioner kom fra professor Inge Bryderup, Aalborg Universitet, der over for Dagbladet Information påpegede, at udspillet ‘følger jo generelt bare lovgivningen’, og affejede, at der var tale om noget nyt i 2020-planen:
– Nej, det må jeg nok sige, at jeg har svært ved at se ud over, at der bliver sat procentsatser på, sagde Inge Bryderup til avisen.
Hun kaldte det endvidere over for Politiken uambitiøst, at målet for fx uddannelse til udsatte og anbragte børn og unge er sat så lavt. I målene hedder det, at 50 pct. af de tidligere anbragte unge 25-årige i 2020 skal have en ungdomsuddannelse. I dag er tallet 36 pct.
– Det støder mig, at man ikke sætter sig de samme mål for udsatte og anbragte børn som for alle andre børn her i landet, sagde hun – med henvisning til, at målet for andre børn er 95 pct.
Inge Bryderup peger på, at det især er efterværnet, der skal satses på – og at der er for mange kommuner, som ikke løfter den opgave.
Kig på økonomien
Også Socialpædagogernes formand Benny Andersen nævner efterværnet som en afgørende faktor i forhold til de anbragte. Han roser intentionerne i 2020-målene, men understreger, at der er en række mangler:
– Vi er glade for, at regeringen med sine 2020-mål giver området et nødvendigt fokus. Det har vi savnet. Velfærdsdiskussionen har alt for længe udelukkende handlet om indsatsen på skoler, i børnehaver og på plejehjem, siger han.
– Men jeg savner flere ambitioner, når det handler om at inkludere og give selvbestemmelse og arbejde til mennesker med funktionsnedsættelser. Det er en stor mangel, at dette område ikke er en del af målene, siger Benny Andersen.
Og så peger han på, at der er behov for at se på, hvordan den del af det sociale område, som 2020-målene omhandler, bliver betalt:
– Vi er nødt til at se på, hvordan vi finansierer området. Kommunerne skal bruge de penge, de har, bedre, og så har vi brug for en social investeringsfond på to mia. kr. til en målrettet tidlig indsats. For vi skal kickstarte indsatsen sådan, at der bliver tale om en investering frem for en voksende udgift. Alt tyder jo på, at sociale investeringer så tidligt som muligt betaler sig, siger Benny Andersen.
|
2020-målene Ifølge ‘Alle skal med’ skal der i 2020 være minimum:
Se hele ‘Alle skal med’ via www.kortlink.dk/cwt5 |
Hvorfor?
Rådet for Socialt Udsatte er regeringens eget rådgivende organ på udsatte-området, og her mener formand Jann Sjursen også, at der skal ses på økonomien – og at der skal flere penge på bordet, hvis der skal tages ordentligt fat på problemerne:
– Det er ikke realistisk, at indsatserne for socialt udsatte for alvor får et løft, hvis der ikke kommer flere penge. Kommunerne har skåret en mia.kr. på udgifterne til socialt udsatte de seneste to år, og Satspuljen på Finansloven er historisk lav – derfor er det vanskeligt at finansiere nye initiativer på disse konti, siger Jann Sjursen, der skoser regeringen for at glemme de fattige:
– Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen, der i år har indført en fattigdomsgrænse, ikke sætter sig et ambitiøst mål i forhold til at bekæmpe den stigende fattigdom i Danmark. Med en tredobling af fattigdommen inden for godt 10 år er det en væsentlig eksklusionsfaktor. Det er end ikke med i regeringens 2020-plan. Hvorfor skulle vi så have en fattigdomsgrænse, spørger Jann Sjursen.
I Dagbladet Information forstår hjemløse Carsten heller ikke, hvorfor ambitionerne på hjemløse-området ikke er højere:
Hvorfor kun 25 pct.? (færre hjemløse, red.) Det kan jeg ikke forstå. Vi skal jo helst ikke have nogen mennesker, der bor på gaden i det velfærdssamfund, vi har i dag. Vi har så travlt med at skulle i krig til højre og venstre, så synes jeg kraftedeme, det er på tide, at vi vågner op her, og fejer for egen dør, før vi fejer for naboens.