Fokus på kvalitet og faglig udvikling
På familieplejekonsulenternes landsmøde for nylig blev socialministeren mødt med bekymringer for udviklingen på anbringelsesområdet i forbindelse med tilsynsreformen – det har ført til denne kommentar fra ministeren
Arbejdet med at forbedre forholdene for de udsatte børn og unge er et af de områder, jeg har brugt allerflest kræfter på i min tid som minister. For når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte nogle af samfundets mest udsatte, så følger der også en særlig forpligtelse med til at sikre, at de modtager en indsats, som hjælper dem og gør dem stærkere.
Derfor er jeg også meget stolt over lovforslaget om det nye socialtilsyn, som blev vedtaget af alle Folketingets partier i begyndelsen af juni. Fra det nye år flytter vi ansvaret for at godkende og føre tilsyn med blandt andet anbringelsessteder fra de 98 kommuner til fem udvalgte tilsynskommuner. Det betyder, at vi får en langt højere faglighed og en større professionalisme i tilsynet. Og det betyder, at vi gør op med den kasketforvirring, som der tidligere har været risiko for, når kommunerne har ført tilsyn med sig selv.
Men tilsynsreformen handler om meget mere end at flytte det formelle ansvar fra en myndighed til en anden. Den handler om at sætte fokus på kvalitet, for tilsyn handler ikke kun om kontrol. Det handler først og fremmest om faglig udvikling og opkvalificering af anbringelsesstederne og om at skabe en bedre kvalitet i indsatsen over for de allersvageste borgere – nemlig de børn og unge, der har brug for hjælp døgnet rundt.
Ingen forringelser
Og her løfter plejefamilierne en enorm vigtig opgave. Både for de børn og unge, som de lukker ind i deres hjem, men også for samfundet. For vi ved, at rigtige mange af de mest udsatte børn og unge har stor gavn af en opvækst, hvor de bliver en del af en hverdag og et hjem, der ligner andre børns. Forskning fra Rockwool Fonden har for eksempel vist, at familieplejeanbringelser giver bedre fremtidsperspektiver for børnene end en anbringelse på institution. Det bestyrker mig i, at vi er gået den rigtige vej politisk. Og det er også et stort skulderklap til de familieplejekonsulenter, der er med til at få familieplejeanbringelserne til at fungere.
Jeg hører dog også en frygt for, at tilsynsreformen vil medføre besparelser og forringelser inden for familieplejeområdet i de enkelte kommuner. Det må naturligvis ikke ske.
Der vil ske ændringer, som kommer til at kræve tilpasning her i starten. Rekrutteringen af plejefamilier, ansvaret for at matche plejefamilien og barnet, det personrettede tilsyn og ikke mindst reglerne for supervision og efteruddannelse til plejefamilierne ændres der ikke ved.
Men lad mig slå fast, at det fortsat er de kommuner, der har ansvaret for anbringelsen, der skal løfte en stor og vigtig opgave. For det siger sig selv, at en plejefamilieanbringelse selvfølgelig ikke er en mirakelkur. Det kræver hårdt arbejde fra alle voksne omkring barnet og et stærkt blik for barnets behov.
Slut med lappeløsninger
Loven er helt klar. De kommuner, som har ansvaret for anbringelsen, skal give plejefamilierne den efteruddannelse og supervision, som de har ret til og behov for – det ændrer tilsynsreformen ikke på. Tilsynsreformen ændrer heller ikke på, at udgangspunktet er, at plejefamilier skal godkendes som generelt egnede, og at kommunerne alene kan benytte konkret godkendte plejefamilier i helt særlige tilfælde.
Kommunerne har ingen interesse i at fejlanbringe børn eller ikke at støtte op om plejefamilien. For hvis barnet eller den unge ikke får den rigtige hjælp, eller hvis anbringelsen bryder sammen, bliver det meget dyrere for kommunen på sigt.
Jeg er sikker på, at tilsynsreformens klare fokus på kvalitet og faglighed vil have en enorm afsmittende effekt på hele anbringelsesområdet. Vi skal væk fra brandslukningen og lappeløsningerne, og vi skal sikre, at plejefamilierne har de kompetencer, der skal til for, at de kan hjælpe barnet.
For det er hjerteblod for mig, at de anbragte børn får de bedste muligheder for at få et bedre liv end det, de kommer fra. Derfor vil jeg følge området tæt og opfordre alle, der arbejder med området, til at sige til, hvis man oplever, at tingene ikke fungerer efter hensigten.