Modersmålet er mit jeg
Modersmålet er børns eksistentielle ret til at udtrykke følelser og tanker samt være i dialog og trivsel med verden udenfor børn dvs. familien og det omgivende samfund
Integrationen af børn og unge med anden etnisk baggrund er ofte til diskussion blandt politikerne. I skolen og andre pædagogiske institutioner med børn og unge havde børnene i årene 1976 til 2002 mulighed for at blive undervist i deres modersmål uden for skolen, men i 2002 fjernede den borgerlige regering modersmålsundervisningen.
Anne Holmen, professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet, er blandt dem, der kan fremvise forskningsresultater, der gør modersmålet til en væsentlig forudsætning for børns tilegnelse af et andet sprog, fx dansk.
I en udtalelse i Kristeligt Dagblad den 26. januar 2013 citeres Anne Holmen for følgende:
‘Hun peger på, at store undersøgelser fra USA, Canada og Sverige helt entydigt viser, at en kvalificeret modersmålsundervisning styrker børnenes tilegnelse af sprog og andre faglige færdigheder, ligesom elevernes integration i samfundet styrkes’.
Mine mange års pædagogiske arbejde med tosprogede børn viser helt klart, at børn uden mulighed for lærere med deres eget sprog på mange måder har enormt svært ved at klare sig. Efter min mening er modersmålet en væsentlig faktor for børns personlige og faglige udvikling.
Personlig udvikling
Børn har naturligvis følelsesmæssige relationer til deres forældre og øvrig familie, men jeg har oplevet og oplever stadig mange børn og unge, der har svært ved at kommunikere. De mestrer hverken deres eget modersmål og eller dansk.
En del af disse børn har konflikter eller konfrontationer med forældrene, bl.a. på grund af manglende sproglige kompetencer på deres eget modersmål.
Nå tosprogede børn begynder i institution og skole, tilegner de sig konkret det danske sprog. Ifølge mine erfaringer kommer tosprogede elever typisk fra 12-års-alderen ofte i konflikt med forældrene, fordi de ikke behersker deres modersmål fuldt ud og nogle forældre ikke kender det konkrete dagligdags dansk. Derfor har de svært ved at kommunikere med hinanden.
Forsøget, som regeringen sætter i gang efter sommerferien, kan muligvis minimere konflikter mellem børn og forældre.
Når børn kan tilegne sig deres modersmål i skoletiden, får de også anerkendelse fra andre elever, og på den måde fungerer modersmålsundervisning både som støtte til det danske sprog og som brobygger mellem tosprogede og andre elever.
Via modersmålsundervisningen oplever eleverne følelsen af at tro på sig selv, hvilket er en væsentlig faktor for sund identitetsudvikling. Det står i modsætning til i dag, hvor jeg ofte ser tosprogede med identitetsforvirring. De kan ikke udtrykke sig og oplever, at omverdenen ikke anerkender dem, fordi de ikke behersker sproget.
Faglig udvikling
Når et barn møder i skole uden et veludviklet modersmål og sommetider ikke har haft mulighed for at tilegne sig sit eget modersmål før tilegnelsen af dansk som andet sprog, mener jeg, at det står klart, at hverken forældre, skole eller det politiske system skaber de nødvendige udviklingsmuligheder.
Jeg har læst mig til, at der i regeringens vision for 0. til 4. klasse skulle være mulighed for, at man i skoletiden støtter tosprogede børn på både deres modersmål og dansk. Jeg hilser denne udmelding velkommen.
For mig anerkender regeringen med denne udmelding de tosprogede børns eksistentielle ret til at lære deres egne modersmål. Bl.a. henviser Anne Holmen i sin udtalelse til udenlandske forskningsresultater, der klart viser, at tosprogede børn, der har haft mulighed for støtte i forhold til deres modersmål, klarer sig bedre i skolen og længere inde i uddannelsessystemet.
I skolen er det min erfaring, at tosprogede børn ofte falder fra i 6.-7. klasse og opefter. Jeg mener, dette bl.a. skyldes manglende sproglige kompetencer på dansk.
Fra 0. til cirka 5.-6. klasse er det anvendte sprog handlingsorienteret og konkret. Det knytter sig til noget, man kan se og føle. Fra 6.–7. klasse ændrer sproget sig fra handlingsorienteret til abstrakt og intellektuelt, hvorefter en del både danske og tosprogede elever falder fra, fordi de ikke kan danne sig et billede af det abstrakte sprog.
I 8. eller 9. klasse kan man i dansktimerne have tema om demokrati. Eleverne får at vide, at de skal arbejde både teoretisk og konkret med demokrati, men nogle elever, tosprogede eller etnisk danske, kan ikke få støtte fra deres familier, når de skal fremlægge deres opgave.
Ingen støtte
Tosprogede og danske elever uden støtte har ikke noget at fremlægge. I stedet bliver de ofte udspurgt af læreren, men disse eleveres reaktion er typisk aggressiv. De kan fx beskylde læreren for at være en racist, der ikke kan lide tosprogede. Reaktionen handler ikke om, hvorvidt læreren er racist, men om at den tosprogede elev ikke ved, hvad demokrati er. Ordet er abstrakt, og det er ikke noget, man kan se eller mærke.
Hvis tosprogede på deres eget modersmål får forklaret fx demokrati, vil de have nemmere ved at arbejde med temaerne på lige fod med de andre elever.
Jeg håber, at regeringens initiativ kan støtte tosprogede elever i skolen, så de kan klare sig også efter 6. klasse. Her skal det lige siges, at en del tosprogede kommer fra familier, hvor modersmålet heller ikke er veludviklet i forhold til deres oprindelige land. De har ikke et stort ordforråd. Jeg går ud fra, at regeringen med det ny initiativ tager højde for, at nogle tosprogede børn kommer fra familier, hvor forældrene ikke har de nødvendige forudsætninger for at udvikle modersmålet. Det vil være en udfordring for både skoler og de lærere, der skal varetage modersmålsundervisningen.
Jeg håber, at regeringen via den tidligere modersmålsundervisning har evalueret lærernes kompetencer. Jeg skal ikke generalisere, men frem til 2002 var der lærere, der underviste i modersmål uden at have de nødvendige faglige forudsætninger. Det medvirkede til, at børnene ikke fik det udbytte, de skulle.
Jeg mener, at underviserne ikke blot skal have en sproguddannelse i hjemlandet, men også en supplerende uddannelse her i landet, før de kan give en kvalificeret undervisning.
Væsentligt men…
Andre forhold i tosprogede familier skal også tages i betragtning, før modersmålet har den fulde effekt. Min erfaring viser, at bl.a. følgende forhold gør det meget mere komplekst for nogle familier:
- Forældrenes kompetencer og viden om børn og unge.
- Forældrenes ansvarsfølelse over for barnet.
- Bedre opvækst for børn og unge med henblik på sundhed og hjemmets psykiske miljø.
- Familiens bolig og økonomiske situation, fx kan en familie have 7-8 børn og bo i en 3-værelses lejlighed
- Forældrenes helbred og psykiske tilstand.
Jeg mener, at for at modersmålsundervisningen skal have fuld effekt, skal myndighederne se på ovenstående forhold, idet nogle familier har svært ved at leve op til disse punkter. Derfor mener jeg, at vi er nødt til at arbejde ud fra helhedstænkning mellem forskellige myndigheder med det fælles mål at skabe bedre vilkår for børn og unge.
Visionen er, at fremtidens samfundsborgere kommer til at fungere som selvstændige samfundsborgere. Helhedstænkningen har også den sidegevinst, at den forebygger marginalisering af børn og unge og gør dem til en del at fællesskabet.
Ahmet Demir er pædagogisk konsulent, cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI).